Techtopia: Sådan kommer du til at arbejde under Corona-krisen

Hvordan arbejder man effektivt i sit eget hjem, og kan vi besøge kontoret i Virtual Reality? I Techtopia udforsker Henrik Føhns konsekvenserne, når vi skal arbejde hjemmefra.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Henrik Fohns Techtopia

De næste to uger slipper mange af os for køen til kaffemaskinen, når vi arbejder hjemmefra.

Til gengæld bliver vores kollegaer reduceret til et grynet lille billede i Skype, og vi skal i langt højere grad selv strukturere vores arbejdsdag.
Men hvordan kommer man bedst igennem ugerne med hjemmearbejde, uden at knække nakken på overspringshandlinger og ensomhed?

Det undersøger Henrik Føhns fra sin selvvalgte Corona-karantæne i den seneste udgave af Techtopia på Radio4.

En af dem, han taler med, er direktøren for Baymard Institute, Christian Holst, der i modsætning til de fleste andre kan fortsætte hverdagen i den samme rille.

For i Baymard Institute, der laver analyser af forbrugeradfærd på internettet, sidder ingen af de 17 medarbejdere på den samme lokation.

De mødes to gange om året til fælles arbejdsuger; den ene har fokus på virksomhedens strategi, og den handler mere om teamwork og sociale fyraftensarrangementer. Resten af året logger medarbejderne på hver for sig, mens al kommunikationen foregår over chat og videomøder.

I Baymard Institute bruger de først og fremmest Slack, hvor medarbejderne kan oprette projekter og arbejdsgrupper. Der er ikke noget særligt ved Slack, som lignende programmer ikke kan, fortæller direktør Christian Holst. Til gengæld er de afhængige af en række faste principper for deres kommunikation:

Ét af dem er, at alle medarbejdere skriver deres mål for dagen i punktform, inden de sætter sig til at arbejde.

På den måde er alle med på, hvad de andre medarbejdere laver. Men det har også nogle fordele for den enkelte medarbejder.

”Dels sætter det nogle mål for, at du ikke pludselig render rundt og laver alt muligt, der ikke er arbejde. Så var der pludselig vasketøj, og så skulle der lige handles ind”, forklarer Christian Holst og fortsætter:

”Men en anden grund til, at det er vigtigt for individet er, at det gør det muligt at definere, hvornår arbejdsdagen er slut. Jeg er sikker på, at mange af os kender det her med, at vi kommer til at sidde i sofaen og tjekke arbejdsmail. Men det er ret vigtigt, når din arbejdsplads også er dit hjem, at du er meget klar over, hvornår du er på arbejde, og hvornår du ikke er”.

Kan vi kommunikere effektivt igennem en skærm?

For at skabe et virtuelt kafferum har medarbejderne i Baymard Institute en række chatrum i Slack, hvor de kan skrive om andet end arbejdet. Men en gang imellem er de også nødt til at se hinanden, og de har minimum ét fælles møde om ugen, hvor de hver især sidder foran deres egen skærm.

”Når man har vænnet sig lidt til det, så bliver det ganske almindeligt at holde de her videosamtaler”, forklarer Christian Holst.

En ting er videomøder mellem få kollegaer, der kender hinanden godt. Men kan større sociale forsamlinger, som for eksempel en konference, mødes digitalt?

Corona-krisen er ikke det første eksempel på, at en krise har forhindret store forsamlinger i at mødes. I 2010 blev flytrafikken i Europa lammet, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull lukkede luftrummet over Europa med en askesky.

Det satte dengang Saxo-instituttet på Københavns Universitet i et dilemma. Instituttet havde planlagt en konference, men nu var det kun 7 af de 107 tilmeldte, der havde mulighed for at komme til København.

Løsningen blev at afholde konferencen online på en måde, hvor deltagerne både kunne se oplæg og netværke med hinanden, fortæller Annette Pedersen, der er E-læringskonsulent på Københavns Universitet.

”Vi lavede et mini-forum, sådan lidt Facebook-agtigt, hvor deltagerne kunne præsentere sig selv. De kunne også pinge de andre, hvis de gerne ville tale med dem. Og så havde vi et chatspor kørende under oplæggene, som vi streamede”.

”Nogle streamede live fra København, og nogle havde optaget det hjemmefra. Så det endte faktisk med, at vi havde 1700 deltagere, fordi det var blevet en onlinekonference”.

Onlinekonferencen blev en succes, men Annette Pedersen tror alligevel ikke, at det er et reelt alternativ til de fysiske konferencer, medmindre det er under helt særlige omstændigheder.

”Er valget en onlinekonference eller ingen konference, så er folk mere rummelige over for, at der kan være lidt teknikbøvl eller udfordringer med at høre det hele”, forklarer hun.

Vi har et behov for at samles

En af årsagerne til at konferencer fungerer langt bedre fysisk end online er, at meget af vores kommunikation er nonverbal og foregår med kropssprog. Det element forsvinder, når vi ser på en skærm, hvor det kun er vores øjne og hjerne, der bliver brugt, forklarer Rikke Ulk, der er stifter og direktør i konsulentvirksomheden Antropologerne.

”Gruppedynamikken ved det fysiske møde kan være enormt stærk. Vi er til stede med vores kroppe og vores sanseapparat på en helt anden måde, end meget teknologi tillader”.

Til en fysisk konference vil vi hele tiden have uformelle møder, når vi står i kø eller skænker kaffe, og vi kommunikerer konstant igennem blikke og smil.

Samtidig holder vi hele tiden øje med, hvordan de andre er klædt og opfører sig.

Det kan skabe en stærk fællesskabsfølelse. En følelse af at høre sammen i en gruppe, som er et grundlæggende menneskeligt behov, og som vi har dyrket igennem religiøse ritualer igennem hele vores historie, forklarer Rikke Ulk.

”Den der tilstedeværelse og følelsen af at dele noget med andre. Det kan simpelthen tilføre en ekstra dimension af fællesskab, erkendelse og mening”.

Kontoret i Virtual Reality

I en tid, hvor det er farligt at mødes i store forsamlinger på grund af smittefare, kunne Virtual Reality være et alternativ. Teknologien har efterhånden nået et prisleje, hvor man kan komme langt med en VR-brille til mellem 1.000 og 3.000 kroner, forklarer Simon Lajboschitz, der er medstifter og direktør i Virtual Reality-virksomheden Khora og selverklæret ”Virtual Reality-entusiast”.

Man skal bare sørge for en ordentlig internetforbindelse.

”Det er ligesom med Skype: Jo bedre forbindelsen er, desto bedre vil oplevelsen være. Noget af det mest irriterende i hele verden er jo at have en dårlig forbindelse med dem, man taler med. Det er en dræber for kommunikation”.

Selvom Virtual Reality for eksempel kan samle mange mennesker om at spille paintball i det digitale rum, erkender Simon Lajboschitz, at konferencer for eksempel vil blive en flad oplevelse i Virtual Reality, fordi mulighederne for uformelle møder er begrænsede.

For i en professionel sammenhæng egner Virtual Reality sig fortsat bedst til møder mellem relativt få kollegaer.

”Det er de her almindelige små møder, man har i virksomheder med fem til ti deltagere, hvor man koordinerer på tværs af landegrænser”, fortæller han.

I takt med at virksomhederne bruger teknologien i højere grad til træning, møder og andet spår han dog, at det vil få større og større værdi at se sine kollegaer som avatarer i det digitale rum.

Tilmeld dig Techtopia

I nyhedsbrevet får du bl.a. artikler og historier om de emner vi beskæftiger os med i podcasten.
  • Artikler
  • Historier
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs det seneste nyhedsbrev

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA