Vi bad om billeder af jeres hjemmelavede kontorer: Her er de

One Direction-plakater, gamle ølkasser, et telt i stuen og multitasking på legepladsen. Der er mange måder at indrette sig i sit nye hjemmearbejdsliv, og IDA-medlemmerne dækker hele spektret.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Privatfoto: Lasse Friis

Corona-pandemien har vendt op og ned på vores hverdag, og mange er blevet sendt på hjemmearbejde på ubestemt tid. Mange har derfor indrettet sig i små nyindrettede hjemmekontorer uden hæve-sænkeborde, kaffemaskiner dobbeltskærme og kollegaer.

Vi bad jer IDA-medlemmer - som de eksperter i interimistiske gør-det-selv-løsninger, I er - om at sende os billeder af jeres corona-kontorer. Og her er de så.

Du kan stadig nå at være med. Tag et billede af dit hjemmelavede kontor og send det direkte til ahy@ida.dk eller post et billede på Facebook, Twitter eller Instagram med #mithjemmelavedekontor og tag IDA i det.

Indsender du et billede, er du med i lodtrækningen om en gave fra vores nye crowdfunding-platform IDA Crowdfunding som fx et bæredygtigt batteri, en superklud eller en gang insektmad.

Så opdaterer vi artiklen her løbende.

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens. Alle fysisk arrangementer er foreløbigt aflyst frem til og med den 27. april.

Se alle optagede webinarer.

Se alle kommende webinarer

"Her er mit hjemmelavede hæve-sænkebord :)," skriver Katja Klepsch.

"Når hæve-sænkebordet er efterladt på kontoret, kan de mange ølkasser endelig finde brug igen," skriver Lasse Friis, Stud.Polyt, DTU.

"Hjemmekontor i min 16 årige datters værelse. One Direction, lyskæder, spejl med lys og en IKEA-stol er nu både kontor med mapper, tegninger på væggen, headsets, osv, og frokost-/kaffestue osv Desværre må jeg nu til at finde nye ”lokaler”, da hun er ved, at blive evakueret hjem fra High School ophold i USA," skriver Jesper K. K. Bang , Ingeniør i IBF.

"Jeg svarer på mails på legepladsen, snakker i telefon i skoven og læser til min undervisning i udestuen, når der soves lur. Ja, der er både vuggestue og pivtravlt fuldtidsjob herhjemme for fuld udblæsning."

Fra Instagram

Der er også kommet gang i #mithjemmelavedekontor på Instagram. Her er en lille samling fra de sociale medier, hvor kvadratiske billeder hersker, og du kan finde dem i deres rette miljø på Instagram her.

"Med dette billede af mit hjemmekontor efter endnu en uge med Corona og et forsøg på at hjemmeskole, arbejde og passe tumling, vil jeg ønske alle en god weekend😃😅 #hjemmekontor #hjemmeskole#mortilfire#alkogelfra apoteket#mithjemmelavedekontor@ingeniorforeningen_ida," skriver Sanne på Instagram.

Jonas har også delt sit hjemmekontor i sort-hvis og med Pixar-robotten Wall-E i baggrunden under #mithjemmelavedekontor

"Det her hjemmearbejde kan altså godt noget. Kontor med udsigt til rådyr 🦌 I denne uge fik vi lavet vores eget lille medtec-hub hvor der både er blevet arbejdet for ConvaTec, Novo og Radiometer mens mormor og morfar har passet pigerne. Ugen blev sluttet af med carbonara med hjemmelavet pasta 😋," skriver Rikke med #lockdown #mithjemmelavedekontor #godtforminhjernerystelse #detblivergodtigen

"My homeoffice during the lockdown in Denmark @ingeniorforeningen_ida #mithjemmelavedekontor #corona #covid_19 #lockdown #homeoffice #hjemmekontor #covid_19dk #hjemmekontor," skriver Jes med et virvar af ledninger og hjemmestrikket hardware.