03.03.2021
5 min læsetid

Barslen er den største barriere for ligestilling i Danmark

Det er både godt for ligestillingen og familielivet, når fædre tager mere barsel, men i Danmark har vi stirret os blinde på en falsk præmis om, at øremærket barsel til fædre er statslig indblanding i familielivet, mener professor.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

I Danmark tager mødrene omkring 90 procent af den samlede barsel.

Ved årsskiftet udvidede Island barslen, så både mødre og fædre nu har seks måneders orlov, hvoraf seks uger kan overføres mellem forældrene. Den lille ø-nation i Atlanterhavet har dermed verdens måske mest progressive barselsordning.

Det er fuldendelsen på en proces, der begyndte i 2001, da Island udvidede barslen fra seks til ni måneder og samtidig øremærkede tre måneder til henholdsvis moren, faren og til deling. Reformen betød, at islandske mænd på få år gik fra slet ikke at tage barsel til at tage 80 procent af den orlov, de havde ret til, fortæller Herdis Steingrimsdottir, der er lektor i økonomi ved Copenhagen Business School.

”Pludselig så man fædre skubbe barnevognen rundt og deltage mere aktivt i de første år af barnets liv. På få år ændrede normerne sig, men jeg tror egentlig ikke, at det var et tabu for mænd at tage barsel inden. Jeg tror bare ikke, at familierne overvejede det før, fordi kvinden pr. automatik tog hele barslen”, forklarer Herdis Steingrimsdottir, der har forsket i effekterne af reformen.

”Vi har fulgt par, der fik børn lige før reformen, og par, der gjorde det lige efter. De par, hvor faren havde mulighed for at tage barsel, har en meget lavere risiko for at blive skilt, og vi har fulgt dem over 15 år, så tendensen er vedvarende over længere tid”, forklarer hun.

IDA vil øremærke mere barsel til fædre

IDA anbefaler at udvide den øremærkede barsel til fædre for at øge diversiteten på arbejdsmarkedet og sikre fædres rettigheder:

Inden fødslen: Moren skal have fire ugers orlov

Lige efter fødslen: Både moren og faren skal have to ugers ret- og pligtbarsel

Resten af året: Begge forældre skal have 12 ugers øremærket barsel og 20 uger til fri fordeling. Vil faren ikke afholde sine 12 uger, bør de frafalde helt

Under barslen: Bør der følge fuld løn med, da lønnedgang er den hyppigste forklaring på ikke at tage barsel

Studiet viser, at 40 procent af de par, der ikke var omfattet af barselsreformen, er blevet skilt, og at den nye ordning kunne have reduceret dette til 30-35 procent. Der er dog store individuelle forskelle, for ifølge studiet er det primært de par, hvor forældrene har en lige lang uddannelse, eller hvor moren har den længste uddannelse, at det sænker risikoen for skilsmisse med øremærket barsel til faren.

Systemet fastholder traditionelle kønsroller

Da Island reformerede sit barselssystem i 2001, begyndte Danmark på samme tid at bevæge sig i den modsatte retning. Der opstod en diskurs om, at øremærkning af barslen er statslig indblanding i familielivet, forklarer Anette Borchorst, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i barsel og ligestilling.

”I Danmark udvidede vi barslen, men tog øremærkningen væk, fordi der var en diskurs om, at øremærkning til fædre er kvoter. Det er øremærkning til mødre så åbenbart ikke, for det gør vi i høj grad”, fortæller Anette Borchorst og fortsætter:

”Argumentet om at øremærkning til fædre er statslig indblanding giver simpelthen ikke mening, fordi man i Danmark øremærker en meget stor del af orloven til mødre – uden at det opfattes som indblanding. Staten blander sig netop i vid udstrækning på en måde, der er med til at fastholde traditionelle kønsroller”.

Det kan også aflæses i statistikerne. Hvor danske fædre ifølge en opgørelse af Nordisk Ministerråd tager 11 procent af barslen, tager norske og svenske fædre henholdsvis 20 og 30 procent. Det skyldes, at Sverige og Norge har haft fokus på at skabe reel ligestilling, fortæller Anette Borchorst.

”I Sverige har man haft store kampagner, og Volvo har deltaget aktivt med at inddrage mændene. I Norge havde man et udvalg ledet af Jens Stoltenberg, hvis opgave var at få mænd til at tage mere barsel. I Danmark har diskussionen til gengæld mest handlet om, hvem der skal have forældremyndigheden, når forældrene bliver skilt”.

Anette Borchorst, mener også, at øremærkning af barsel til begge forældre vil forbedre fædrenes mulighed for at afholde barsel.

”Mekanismen helt tilbage til den første barselsordning i 1901 har været, at man lavede nogle ændringer i lovgivningen, og så fulgte man med i overenskomsterne. I det øjeblik man har ret til mere barsel, bliver det prioriteret i overenskomstforhandlinger, men i dag mangler fædrene jo nogle ordentlige rettigheder, så de står svagt i forhandlingerne med arbejdsgiverne”.

Barsel skærer i kvindernes lønningsseddel

Flere studier viser, at barslen er den største bremseklods for kvinderne på arbejdsmarkedet. Efter det første barn mister kvinder 30 procent af deres indkomst, og efter 10 år ligger de stadigvæk 20 procent under, hvad de ellers ville have tjent. Det har til gengæld ingen betydning for mænds karriere eller lønudvikling at få børn.

”Barslen betyder, at kvinder bliver en mindre attraktiv arbejdskraft, og det er ikke kun de gravide kvinder. Alle yngre kvinder mærker konsekvenserne, fordi arbejdsgiveren vurderer, at de formentlig kommer til at tage en lang orlov fra arbejdsmarkedet på et tidspunkt, så det giver dem ringere muligheder for at blive forfremmet, få en lønforhøjelse eller blive ansat”, forklarer Nabanita Datta Gupta, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og vismand i De Økonomiske Råd.

Selvom barslen typisk ligger i tyverne eller trediverne, fortsætter konsekvenser i resten af arbejdslivet, fordi kvinderne er væk på vigtige tidspunkter, fortæller Nabanita Datta Gupta.

”Det er ikke et emne, som De Økonomiske Råd har kigget på, men baseret på min og andres forskning ses det, at selvom barslen typisk ligger tyverne eller trediverne, fortsætter konsekvenserne i form af lavere indtægt mange årtier, fordi kvinderne er væk fra deres arbejde i en periode og desuden arbejder mindre, når de kommer tilbage, fortæller Nabanita Datta Gupta.

”Ens karriere afspejler tidligere valg og investeringer. I den periode man er væk fra arbejdsmarkedet, kan man risikere at miste værdien af sine evner – eller det man kalder humankapital. Man mister erfaring og er ikke ajour med de nyeste tendenser og teknologier, og måske går man glip af en forfremmelse”.

Øremærket barsel hjælper både mænd og kvinder

EU har dog besluttet at øremærke otte ugers barsel til fædrene – en beslutning, der skal implementeres i Danmark inden 2022.

Morten Thiessen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, så gerne, at Danmark gik væsentligt længere. Han peger på, at IDA har foreslået en barselsordning, hvor moren får fire ugers barsel inden fødslen, hvor begge forældre får to ugers lige efter fødslen, og derefter skal der øremærkes 12 uger til hver forælder og 20 uger til fri fordeling. For at sikre at denne ret bliver udnyttet af fædrene i højere grad, bør der også være fuld løn med, da lønnedgang er det væsentligste argument for at droppe barslen. 

”Vi mister for mange kvindelige talenter, fordi barslen er skævvredet i dag. Derfor skal vi ændre rammerne, så kvinder får lige muligheder for at gøre karriere. Det er ikke bare rimeligt, det gavner også vores virksomheder, fordi diversitet i arbejdsstyrken og blandt lederne skaber bedre resultater. Arbejdsmarkedets parter bør i højere grad tage ansvar for effektive ligestillingsinitiativer og ikke vente på politikerne”, siger Morten Thiessen.

”Vi har desværre stadigvæk sager, hvor mænd bliver afskediget eller kørt ud på et karrieremæssigt sidespor, når de vil holde barsel. Med øremærket barsel kan vi forhåbentlig sikre en bedre forståelse for at barsel er lige legitimt for begge forældre”.