Vignet

De fagtekniske selskaber, der ønsker det, kan få udarbejdet en vignet (illustration), der visuelt understøtter deres identitet.

Vignetten er et grafisk element, der er uafhængig af logoet. Det vil sige, at den ikke skal placeres sammen med logoet (en del af logoet), men kan placeres et vilkårligt på materialerne som understøttende og gennemgående grafik.

Farve på vignet 

Standardfarven for vignetten er grå - lige som logoet - men kan også anvendes i de corporate IDA-farver. Den valgte farve skal matche det aktuelle materiale.
Vignetten udarbejdes via IDAs marketingenhed.

Input til udarbejdelse af vignet

Hvis et fagteknisk selskab ønsker en vignet, skal de aflevere input til, hvad vignetten skal vise og hvorfor. Selve udformningen står IDAs marketingenhed for. Det er ens for alle vignetter og følger IDAs designregler.

Det input, vi har brug for er

Baggrundinformation om enheden

  • Hvad er det enheden beskæftiger sig med?

Eksempler på billeder, der beskriver enhedens faglige område

  • Hvilke billeder (2-3 stk.) kan man bruge til at beskrive enhedens faglige område?
  • Hvorfor netop disse billeder?
  • Uddybning. Hvis billedet fx er en bil, hvilken slags bil er det så? Hvad skal billedet (bilen) symboliserer rent fagligt?

For at få råd om anvendelsen af logo eller godkendelse af det udarbejdede materiale, er du altid velkommen til at kontakte Nicoline Steffens, IDAs Marketingenhed.