IDA arbejder som forening for en mere bæredygtig udvikling ved hjælp af teknologiske og naturvidenskabelige løsninger. Det er en helt central del af vores vision, og derfor tager vi med IDA Crowdfunding endnu et skridt i den retning.
IDA Crowdfunding skal gøre det nemmere at lykkes for flere, der arbejder med teknologi og naturvidenskab.
Det er også nemt at være med som teknologi-interesseret eller helt normal forbruger. Med små beløb kan du støtte nye innovative løsninger, og på den måde være med til at bringe dem til verden. Du får altid noget igen i form af de produkter og tjenester, du har støttet.
Med IDA Crowdfunding stiller vi en platform til rådighed for dig, der har en god idé eller et projekt, som har brug for startkapital til at få skabt et egentligt produkt, som du kan sælge til dine potentielle kunder.
Du kender måske Kickstarter. Kickstarter tager en andel af din funding for at stille deres platform til rådighed for dig og din idé, som du kan præsentere med billede, tekst og video. Kickstarters mange brugere og følgere kan så støtte projektet mod at få en gave - ofte i form af produktet.
Sådan fungerer IDA Crowdfunding også. Men i modsætningen til Kickstarter er det helt gratis, ganske enkelt fordi det er en vigtig del af vores vision at støtte bæredygtige, teknologiske eller naturvidenskabelige projekter. Hvis du lever op til vores krav, hjælper IDA Crowdfunding dig med det meste:
Hvorfor er crowdfunding relevant for dig, tænker du måske. Udover at få adgang til det attraktive udstillingsvindue, som IDA Crowdfunding er, giver det en lang række muligheder for en startup i færd med at skabe et produkt.
Det vigtigste er selvfølgelig, at du får mulighed for at få en startkapital, inden du har et færdigudviklet produkt. Det kan være alt mellem 10.000 og 200.000 kroner. Men alle de mennesker, der hjælper med at støtte dig (backere), kan blive en stor og velvillig ressource.
For at være egnet til IDA Crowdfunding er der et par enkelte ting, du og dit produkt skal kunne opfylde: