Teknologisk udvikling

Nye teknologier gør det muligt at automatisere og individualisere meget mere.

Person i hvid dragt står ved en maskine

Der vil være stigende villighed til at dele data i forventning om, at data kun bruges til at sikre relevant information til modtageren. Spørgsmålet om at kunne sikre privacy vil fylde mere.

Digitalisering gør udveksling af services nemt og medfører et stort skift i måden, vi tilgår produkter på. Det er mindre vigtigt at eje, det er vigtigere at have adgang.

Kunstig intelligens, algoritmer og smarte computere forstærker menneskers kompetencer. Også videnmedarbejdere bliver påvirket. En nyuddannet, der benytter sig af kunstig intelligens, kan blive lige så god som eller bedre end den mest erfarne kollega. På arbejdsmarkedet vil dyb faglig ekspertise fortsat være værdifuld, men skal suppleres med ny viden.

Samtidig med den teknologiske udvikling og de teknologiske muligheder stilles der store krav til den menneskelige fornuft, og teknologietik bliver afgørende.

Det betyde​r for IDA

Teknologi og viden vil kunne samle mennesker, og IDA skal være et samlingspunkt for debat, netværk, arrangementer og anden videnudveksling. Der vil være behov for rådgivning om teknologier og bæredygtig anvendelse af dem. De fornødne eksperter, der kan guide udviklingen, findes blandt IDAs medlemmer. Nye teknologier gør det muligt for IDA at yde service på helt nye måder.

Læs mere om Trends

IDAs vej til 2025 bygger på en række af tidens trends, der får betydning for medlemmerne. 

Se alle trends her: 

Læs mere

IDA som kompetencepartner

For at sikre at medlemmerne har de kompetencer, som den teknologiske udvikling stiller krav om, skal IDA fungere som kompetencepartner.

Læs mere