Forventet tidsplan for OK21

Vi er nået til de afsluttende øvelser af dette års overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Næste skridt er, at de enkelt forlig skal til vejledende afstemning blandt IDAs medlemmer.

Overenskomstforhandlingerne for perioden 2021-2024 nærmer sig en endelig aftale på det offentlige område - i staten, kommuner og regioner.

De enkelte forhandlingsresultater skal nu til vejledende afstemning blandt IDAs medlemmer, inden Ansattes råd tager den endelige beslutning. For at stå stærkest muligt i forhandlingerne har IDA samlet sig med den øvrige fagbevægelse og udformet krav til de forhandlinger, der forhåbentlig munder ud i en aftale, vi kan vedtage i april 2021.

Processen for den sidste fase af OK21-forhandlingerne ser således ud:

Processen fra start til slut faldt i 5 faser, hvor vi nu befinder os i den sidste:

1. Medlemsinddragelse i IDA

Som medlem har du haft indflydelse på de krav som IDA ønsker at fremme ved OK21. Vi har blandt andet haft iværksat en medlemsundersøgelse. Dine input er blevet drøftet og behandlet på en afholdt TR-konference og klubmøder.

Medlemmernes ønsker til ændringer og forbedringer er blevet behandlet og prioriteret af IDA offentlig, IDA´s forretningsudvalg og endeligt godkendt af Ansattes Råd.

2. Koordinering i Akademikerne

Fagforeningerne vælger at forhandle sammen i fællesskaber, da vi står stærkere ved at være mange.

I Akademierne (AC) mødes IDA mødes først med de andre akademiske fagforeninger for at blive enige om, hvilke krav vi ønsker at rejse overfor de offentlige arbejdsgivere. Det sker i AC´s forhandlingsudvalg fra ultimo september til medio oktober.

3. Koordinering i forhandlingsfællesskaberne

AC sender nu kravene videre i to forskellige forhandlingsfællesskaber. Et forhandlingsfællesskab på det statslige område og et forhandlingsfællesskab på det kommunale/regionale område. Her er alle fagforeninger repræsenteret. I de to forhandlingsfællesskaber sker der en koordinering blandt alle fagforeninger om, hvilke krav, der skal rejses.

Et krav skal altså godkendes af rigtig mange andre fagforeninger, før det kommer med til forhandlingsbordet ved selve overenskomstforhandlingerne. Det kan også betyde, at et krav kan blive fravalgt, fordi vi skal blive enige med fællesskabet om at fremsætte det.

4. Udveksling af krav og overenskomstforhandlingerne

De offentlige arbejdsgivere består af:

  • Medarbejder- og kompetencestyrelsen indgår overenskomster og aftaler på det statslige område.
  • Kommunernes Landsforening indgår overenskomster og aftaler på det kommunale område.
  • Danske Regioner indgår overenskomster og aftaler på det regionale område.

Når kravene er udvekslet med arbejdsgiverne, begynder de egentlige overenskomstforhandlinger. Mange ting afgør om et krav bliver gennemført. Det spiller blandt andet ind, om arbejdsgiverne er enige i begrundelserne for et krav og om der er råd til at gennemføre kravet.

5. Forhandlingsresultat og afstemning

Som regel lykkedes det at blive enige og indgå et forlig og dermed opnå et forhandlingsresultat.

Som medlem får du mulighed for at stemme om forhandlingsresultatet ligesom medlemmerne i de øvrige fagforeninger.

Godkendes resultatet er forhandlingerne færdige. Hvis det ikke godkendes, kan det ende med en konflikt.

Når resultatet bliver godkendt, bliver de aftalte forbedringer og ændringer en del af dit ansættelsesgrundlag.