Finalen

Den landsdækkende finale er lidt anderledes end semifinalerne, og der er nogle ting, du skal være opmærksom på.

Finalen er onsdag 13. maj 2020 hos IDA i Købehavn.

Genaflever din rapport

Alle finalistgrupper har mulighed for at rette deres rapport efter semifinalerne.

Rapporten skal sendes til IDA, så den er modtaget senest 4. maj 2020 kl. 12.00
Rapporten skal afleveres igen, uanset om den er rettet eller ej.

Herefter bliver rapporterne sendt videre til dommerne. Rapporten må max fylde 20 A4 sider, ekskl. bilag.

Præsentationen

Grupperne har 8 min. til deres danske præsentation og 2 min. til deres engelske præsentation (det må gerne blandes). Grupperne kan bruge PowerPoint til deres præsentation. Den mundtlige præsentation tæller med i den samlede bedømmelse. Det er en god ide at medbringe materiale, en model eller prototype, der illustrerer ideen. Det er dog ikke et krav, men ved at gøre det, deltager man i konkurrencen om Ellehammerprisen (bedste prototype).

PowerPoint-præsentationer skal sendes til IDA senest 11. maj 2020 kl. 12.00.

Ønsker gruppen at vise film, sendes denne sammen med præsentationen. Det er ikke muligt at medbringe en USB på dagen eller anvende egen bærbar ved finalen.

Ellehammerprisen

Til finalen er der en pris for bedste prototype. Deltagerne opfordres til at bruge en del tid på at udarbejde en prototype. Ellehammerfonden er sponsor for denne pris.

The International Prize

Til finalen er der også en pris til det projekt med det bedste internationale perspektiv. Deltagerne har 2 min. til, på engelsk, at præsentere det internationale potentiale og perspektiv for deres projekt. UL Demko er sponsor for denne pris.

Dommere

Eleverne præsenterer for et nyt udviddet dommerpanel. Efter præsentationen er der spørgsmål fra dommerne. Det forventes, at der er 5 dommere (en blanding af repræsentanter fra gymnasier, universiteter, ingeniører/forskerer o.lign.).

Bedømmelse

Opgaverne vurderes i henhold til bedømmelseskriterierne. Vurderingen foretages udelukkende af dagens dommere. Der bliver kun vurderet ud fra finaleopgaven og finalepræsentationen.