29.07.2019
3 min læsetid

Vinderen 2013-2014 - AVVI

Vinderne i Science Cup finalen blev Vinderen blev Audio Vision for Visually Impaired fra Borupgaard Gymnasium.

IDA

af IDA

Vinderne i Science Cup finalen blev Vinderen blev Audio Vision for Visually Impaired fra Borupgaard Gymnasium. De havde opfundet et produkt, der giver synshæmmede mulighed for at ”se”. Omgivelserne bliver skannet med et kamera. Billederne bliver derefter - via en computer - omsat til 3D lyd. Synshæmmede kan på den måde bedre orientere sig og fornemme, hvad der er i rummet.

The International Prize

Som noget nyt i år kæmpede deltagerne også om The International Prize (sponseret af UL). Prisen var til det projekt, som havde det bedste internationale potentiale. For at vinde prisen skulle en del af elevernes præsentation være på engelsk. Dette var dels, fordi det handlede om det internationale perspektiv, dels fordi det blev bedømt af en hel speciel dommer. Barbara Guthrie, Vice President & Chief Public Safety Officer hos UL var fløjet fra Chicago for netop at deltage ved finalen.

The International Prize blev vundet af Docta fra Odense Tekniske Gymnasium. De havde opfundet en plast-dims, der kan forhindre, at koden til dit betalingskort blev afluret af fremmede.

Der var også en pris til bedste prototype – Ellehammerprisen (sponseret af EllehammerFonden). Prisen blev vundet af det samme hold, som vandt hele konkurrencen - Audio Vision for Visually Impaired (AVVI).

Runner up

Anden præmien blev vundet af Madopevaring i ulande fra Odense Tekniske Gymnasium. De havde opfundet en speciel kapsel, der suger fugten ud af plastbeholdere og på den måde sikrer, at fx korn holder sig tørt og ikke rådner og går tabt ved opbevaring.

Tredje pladsen gik til Brutal Beta fra Herningsholm Tekniske Gymnasium. Brutal Beta er en sensor, der sammen med en app kan oplyse, hvornår det er sikkert at tænde for elektronikken.

Dommernes kommentarer

Om vinderne sagde dommerne: ”Original og gennemarbejdet idé, der løser et reelt og dokumenteret problem. Konceptet har en bred anvendelsesmulighed, og er videnskabeligt meget gennembearbejde. Det er flot præsenteret i både rapport og mundtlig med en prototype til at bakke deres ide op. Prototypen er overbevisende bygget, og dem af dommerne der har haft nået at prøve protypen er ekstrem overbevist omkring funktionaliteten af produktet.”