29.07.2019
3 min læsetid

Vinderen 2018-2019 - Desinfektion af gelændere på rulletrapper

Fire piger fra Falkonergårdens Gymnasium løb med sejren ved finalen i Science Cup 2018-2019.

IDA

af IDA

Førstepladsen gik til fire piger fra Falkonergårdens Gymnasium for projektet 'Desinfektion af gelændere på rulletrapper'. Pigerne har opfundet et produkt, der sørger for rensning af gelænderet på rulletrapper ved hjælp af UV- og LED-lys. Produktet skal mindske udviklingen af smittefarlige bakterier på rulletrappegelændere. Derudover sørger produktet for belysning på rulletrapperne, hvilket kan øge sikkerheden ved anvendelse om aftenen/natten.

Præmien er en naturvidenskabelig studietur for gruppen og deres lærer. Vinderne vælger selv, om de vil til München eller til Slush (Europas største tech-StartUp event).

2. pladsen, Ellehammerprisen og The International Prize 2018-2019

Tre drenge fra Egaa Gymnasium løb med både 2. pladsen, Ellehammerprisen for bedste prototype samt The International Prize for projektet med størst internationale potentiale. Drengene har opfundet en selvsorterende skraldespand, der kan sortere glas, plast, metal og organisk materiale ud fra akustiske sensorer. Skraldespanden kan ved hjælp af amplitude afgøre, hvilket materiale skraldet er lavet af og kan derefter via en mekanisme sortere skraldet i forskellige kategorier, så det lettere kan omdannes og genbruges.

Præmien var en B&O BeoPlay E8 2.0 for 2. pladsen og 2 supergavekort på 2000 kr. hver for Ellehammerprisen og The International Prize til hver deltager i gruppen.

3. pladsen i Science Cup 2018-2019

Tredjepladsen gik til fire elever fra Rødkilde Gymnasium for projektet 'Artery Locator'. Gruppen har opfundet en måler til identifikation af hovedpulsåren, så der kan rammes rigtigt første gang ved blodprøvetagning. Produktet er udviklet som et billigere og mere effektivt alternativ til den nuværende dyre løsning med ultralydsscanner. Præmien var en B&O BeoPlay A1 til alle deltagerne i gruppen.