Generel sprogpolitik

IDA har nogle overordnet retningslinjer, for den generelle sprogpolitik, der skal overholdes.

Ingeniørforeningen, IDA er for både ingeniører og cand.scient.er. Når vi kommunikerer med medlemmerne, er det vigtigt, at vi favner alle medlemmerne - eller den gruppe, vi kommunikerer med.

  • "Ingeniørforeningen" må aldrig nævnes uden et "IDA": Ingeniørforeningen, IDA.
  • Medlemmer skal benævnes Medlemmer / IDA-medlemmer.
  • Vi skal primært sige cand.scient.er om de medlemmer, der ikke er ingeniører - markedsføring og "kort" formidling.  
  • Højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund - til bredere formidling.
  • Ved meget målrettet formidling kan et fag nævnes: Er du IT-uddannet, kan du....
  • "IDA" er en forening for både" ingeniører og cand.scient.er".
  • Vi tilpasser til modtageren. Vi tænker på, hvem modtageren er, og skriver til dem i deres sprog. Vi skriver personligt til medlemmerne.
  • Medlemmerne skal føle, at de får personlig rådgivning frem for et standard svar.

Gør det så nemt som muligt for modtageren at forstå dig: 

  • Skriv i en direkte og uformel tone (”Vi skriver til dig som opfølgning på din mail til os..”).
    Dvs. undgå formelt kancelisprog (”På baggrund af din forespørgsel om xxx, henleder vi opmærksomheden på…”). Det er både svært at forstå og skaber en unødig distance til medlemmet.
  • Skriv aktivt og ikke passivt.
    fx ”Når du deltager i undersøgelsen…” frem for ”Din deltagelse i undersøgelsen…”
  • Skriv korte sætninger.
  • Undgå fagudtryk og interne udtryk, som modtageren ikke forstår.
  • Ingen brug af ironi og sarkasme.
  • Ved forkortelser sætter vi kun punktum, hvor det er nødvendigt.
  • Skriv IDAs og ikke IDA’s – altså ingen apostrof.