Sproglige retningslinjer

Som en del af IDAs sprogpolitik, er der nogle sproglige retningslinjer, som skal overholdes, når man udarbejder skriftlige materialer - eks. mails, flyers mm.

Når vi skriver tekster i IDA, bruger vi grammatisk komma. Det øger både troværdigheden og læsevenligheden for modtagerne, når alle skriver efter samme principper.

Derudover har vi nogle sproglige retningslinjer, som vi følger, når vi skriver.

Typiske formuleringer

Vi starter ikke sætninger med

  • Forkortelser
  • Men ...
  • Derfor ...
  • Og ...

Vi taler pænt og roligt til vores modtagere.
Det vil sige, at vi som udgangspunkt

  • ikke bruger udråbstegn
  • ikke skriver med store bogstaver i brødtekst og i mails
    (STORE bogstaver svarer til, at man råber)
Skriv Skriv ikke
Holder et arrangement ... Afholder et arrangement ...
Fortælle/handle om noget ... Fortælle/handle omkring noget ...

 Ofte anvendte ord i IDA

Skriv Skriv ikke
IDAs (kun apostrof på engelsk) IDA's (kun apostrof på engelsk)
Ingeniørforeningen, IDA Ingeniørforeningen i Danmark
Engineer the future Engineer The Future
IDA-nummer eller IDA-nr.  Medlemsnummer, IDA nummer eller IDA nr.
STEM-uddannelser STEM uddannelser
SIRI-Kommissionen SIRI kommissionen, sirikommissionen e.a.

 it-relaterede ord

Skriv Skriv ikke
Mail (eller e-mail) email
Linkene Linksene
Online On-line

 Skelnen mellem store og små bogstaver

Skriv Skriv ikke
eux, stx, htx EUX, STX, HTX
edb EDB
it IT
pc PC
tv TV
internet Internet
folkeskole(n) Folkeskole(n)
finanslov(en) Finanslov(en)
ph.d.er eller ph.d.-studerende  Ph D'er eller Ph D studerende
cand.scient.er Cand.Scient'er
CPR-nummer eller CPR-nr. cpr-nr. eller cpr.nr.
Djøf DJØF
Startup StartUp eller Start-up

 Bindeords "s"

I IDA bruger vi ikke bindeords "s".

Skriv Skriv ikke
Medlemskab Medlemsskab
Videndeling Vidensdeling
Videnarbejde Vidensarbejde

Angivelse af tal, procent og datoer

Små tal i tekst skrives med bogstaver

  • Tal fra 1-10, skriver vi med bogstaver (en, to, tre osv.)
  • Tal over 10 skriver vi med tal (11, 12, 13 osv.)
  • Alle tal i figurer skriver vi med tal (1, 2, 11, 12 osv.)

Pct. i tekst og % i figurer

  • I tekst bruger vi forkortelsen for procent (pct.),
    fx "Antallet af studerende er steget med 28 pct.".
  • I figurer bruger vi tegnet % (med mellemrum før tegnet),
    fx 96 %.

Månedens navn i datoer
Når vi skriver datoer, skriver vi månedens navn,
fx 4. september 2017.

På den måde undgår vi misforståelser. I USA skriver de fx måneden først i numerisk angivelse af dato. Det betyder, at 09.04.2008 for en europæer er 9. april 2008, men for en amerikaner er det 4. september 2008.

Måned skrives uden den eller d.
Datoer skriver vi uden den eller d., fx arrangementet er 12. august 2017.

Mest almindelige forkortelser

Generelt skal vi undgå at bruge for mange forkortelser. Det er ikke alle læsere, der kender alle forkortelser - det betyder, at de har sværere ved at forstå teksten.

Vi bruger de mest almindelige forkortelser

Tekst Forkortelse
blandt andet bl.a.
cirka ca.
dags dato d.d.
det vil sige dvs.
eventuelt evt.
for eksempel fx
jævnfør jf.
med mere m.m.
minimum min.
maksimum maks.
og lignende o.l.
og så videre osv.
inklusive inkl.
eksklusive ekskl.

Punktopstillinger

En punktopstilling skal gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig. Hold derfor teksten så kort og præcis som muligt.

Vi følger de grammatiske regler for punktopstillinger:

  • Start generelt med stort begyndelsesbogstav.
  • Sæt kun punktum mellem de enkelte punkter, hvis de indeholder helsætninger.
  • Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.
  • Sørg for, at de enkelte punkter er bygget ens op, så de er sprogligt parallelle.
  • Begræns antallet af punkter til maks. fem (ellers bliver det uoverskueligt).

Start generelt med stort begyndelsesbogstav
I en opremsning, indholdsfortegnelse etc. starter vi altid med stort begyndelsesbogstav (se ovenfor).

Sæt kun punktum ved helsætninger
Vi sætter kun punktum efter teksten i punkterne, hvis teksten indeholder helsætninger. Til gengæld gør vi det konsekvent for hele punktopstillingen - også når der er punkter uden helsætninger (se ovenfor).

  • Brug altid tal eller bogstaver, hvis punkternes rækkefølge er vigtig, eller hvis du har brug for at kunne henvise til punkterne. Det kan fx være en mødedagsorden, et referat eller en instruktion.
  • Brug aldrig tal eller bogstaver i andre situationer. Læseren må ikke tro, at rækkefølgen er vigtig, hvis den ikke er det.

Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen
En punktopstilling hjælper læseren, når den:

  • giver læseren overblik
  • fremhæver de vigtigste informationer
  • overholder de grammatiske regler

Punkterne skal være opbygget ens
Punkterne skal være sprogligt parallelle, så læseren ved, hvad han eller hun kan forvente.

Her er et skræmmeeksempel, hvor opbygningen er smuttet ...
En punktopstilling hjælper læseren:
  • når den giver læseren overblik
  • Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
  • Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.
Begræns antallet af punkter til maks. fem
En punktopstilling bliver hurtigt uoverskuelig, dels hvis teksterne er for lange, men også når der er for mange punkter. Vi forsøger at begrænse vores punktopstillinger til at være på maks. fem punkter.