Anmeldelse og fratagelse af anerkendelse

Enhver borger kan over for anerkendelsesudvalget anmelde problemer med en anerkendt statikers brug af anerkendelsen. Anmeldelsen skal være skriftlig.

Anmeldelsen skal vedrøre en konkret byggesag og kan begrundes i

  • tilsidesættelse af regler for anerkendte statikeres virke jf. Håndbogens procedure 5.1
  • alvorlige svigt af konstruktioner, hvor en anerkendt statiker har medvirket
  • misbrug af anerkendelsen i øvrigt

Anmeldelsen vurderes af anerkendelsesudvalget jf. Håndbogens procedure 4.5 og kan eventuelt føre til fratagelse af statikeranerkendelsen.

Fratagelse af anerkendelse

Anerkendelsesudvalget kan beslutte at fratage en person betegnelsen ”Anerkendt statiker”. Det sker på basis af en relevant anmeldelse og efter at den anerkendte statiker har haft mulighed for at udtale sig i sagen, jf. Håndbogens procedure 4.6.