04.06.2021
4 min læsetid

Guide: Sådan får du de bedste idéer

Hjernen skal sættes helt i frigear for at gøre plads til den vigtigste tænkning - og så skal du faktisk også øve dig i at vælge en idé og forløse den, hvis de bedste idéer skal gøre en forskel på arbejdspladsen.

Anne-Cathrine Jensen

af Anne-Cathrine Jensen

At få gode idéer afhænger af mere, end hvor god du er til at brainstorme. Det handler også om:

  • At bruge tid på at dagdrømme
  • At gå en tur uden en podcast i ørerne
  • At skrælle kartofler i ro og mag
  • At vælge cykelruten med 80 km landevej uden lyskryds
  • At gå ud og fiske med flue eller blink
  • At meditere i stilhed

Når din krop er optaget af ikke-krævende opgaver, som ikke kræver den store koncentration, sker der noget. Dine tanker slipper hverdagens tankemønstre og får ‘frie hænder’ til at finde på de idéer, der kan gøre en forskel.

“Det handler om at slukke for stimulanser uden at falde i søvn. Det kan nemt lyde lidt new wave at prioritere tid til meditation i ugens løb, men det at meditere kan være grunden til et gennembrud eller at du samlet har en pissegod uge,” forklarer Nanna Inie, postdoc hos IT-Universitetet i København, der forsker i, hvordan kreative professionelle får idéer - og hvordan vi kan skabe digitale løsninger, som gør os bedre til at få idéer i stedet for at forsøge at få dem for os.

Nanna Inie er postdoc hos IT-Universitetet i København og forsker i systematik i kreative idéer, og hvordan teknologi kan understøtte kreativ tænkning.

Kreativitet skal ikke kunne måles på bundlinjen

Ifølge hende burde det være en del af alle teknikker til idéudvikling og kreativ tænkning, at der er indlagt gåture, puslespil, lange bade eller meditationsøvelser uden guide eller visualisering. Hvis der er stimulanser omkring dig, får hjernen ikke fred til at gå sine egne veje.

“Alt for ofte bruger forretninger meget energi på teknikker, der er aktivt brainstormende. Det kan være øvelser eller software der rammesætter, at man får idéer, men ægte kreativitet er ikke kun at brainstorme eller dagdrømme - det er at veksle mellem de to,” forklarer Nanna Inie.

Men hun forstår godt tendensen. For det er nemt at måle, om der er kommet mange idéer ud af en brainstorm-øvelse. Det er ikke så ligetil at måle, hvad der kommer ud af, at man har mediteret eller dagdrømmet.

“Men ting kan godt være produktive, selv om de ikke kan måles. Og jo flere idéer du får, desto større sandsynlighed er der for, at flere af dem er brugbare. Men hvis idéerne er dit eneste fokus, bliver du heller aldrig god til at udvælge og implementere dem,” forklarer Nanna Inie.

Ægte kreativitet kræver også, at du kommer videre

Måske får du allerede et hav af gode idéer. Alene og sammen med andre. Men oplever, at de mange idéer ikke får liv, selv om du skriver dem ned eller deler dem.

“Vi glemmer hurtigt, at den anden side af kreativ tænkning er evnen til at udvælge den bedste idé. Alle idéer i verden er ligegyldige, hvis de ikke bliver til noget. Så bliver den primære udfordring at genopleve idéer og videreudvikle idéer og forløse dem,” forklarer Nanna Inie.

Og til denne del af den kreative proces, er der ikke et udvalg af teknikker, der hjælper med at systematisere og kvalificere ens idéer.

Men det kan stadig give mening at tillade sig selv at dagdrømme over en idé.

“Når du dagdrømmer, lader du hjernen arbejde selv på det, den har brug for at processere. Og lige som al anden træning, så skal dagdrømmer-musklen motioneres jævnligt for at holde sig ved lige. Så hvis du ikke har siddet i ro uden tv, podcast, lydbog eller børn i et år, så er der langt tilbage til dér, hvor din hjerne løser problemer for dig, mens du tænker på noget andet,” understreger hun.

Gør digitaliseringen os bedre eller dårligere til at få idéer?

Udfordringen ved at følge op på gode idéer og genbesøge dem, møder Nanna Inie også i sin forskning, hvor hun kan finde massevis af værktøjer til at generere idéer, men ingen til at behandle og videreudvikle på dem.

“I årevis har tendens været, at vi udvikler computing power til at tænke for os. Men jeg er mere interesseret i, om vi kan lave værktøjer, der hjælper os selv til at tænke bedre og bliver bedre til at løse problemer. I stedet for at erstatte vores kognition med AI, vil jeg hellere understøtte vores kognintion og kreativitet,” fortæller hun.

Nanna Inie oplever nemlig, at det er når vi læner os for tungt op ad teknologiske løsninger og fjerner det menneskeligt tænkende aspekt, at it-løsninger begynder at diskriminere, som det er set inden for retssystemer og bevillingssystemer.

“Vi har ikke med smarte værktøjer at gøre mere, når teknologien er for kompleks til, at vi kan forstå den – og vi som mennesker samtidig bliver koblet, fordi vi ikke længere har et indblik i, hvordan den fungerer,” forklarer hun og fortsætter:

“Hvis du alligevel har lyst til at udnytte software til at få bedre idéer, så bør man i det mindste forsøge at vælge software, der understøtter hele idéprocessen; både indfangning af idéer, genbesøg og deling,” anbefaler Nanna Inie.

Du kan også tænke kreativt sammen med andre

Måske kender du til de tankerækker, hvor den ene tanke tager den næste, og pludselig er du gået fra at overveje noget om den blå vandkande i vindueskarmen til hunden fra dit barndomshjem?

Den slags associationer er med til at styrke hjernens synapser. Når vi forbinder tanker og idéer, der ikke umiddelbart hænger sammen, træner vi hjernen i at se nye sammenhænge. Den evne kan du træne både alene og sammen med andre.

Du kan fx

  • Lave bevidste associationer. Øv dig i at finde så mange tanker og idéer som muligt, der har en forbindelse til det problem, du prøver at løse.
  • Prøv dine idéer af på andre og tag deres input og forslag med dig uden at forholde dig kritisk til dem – lad alt komme med i din videre tankerække.
  • Stil spørgsmålstegn ved alt. I stedet for at forsøge at finde på en løsning på dagens opgave på jobbet, så stil spørgsmålstegn ved, hvorfor den er en opgave. Hvilket behov skal den opfylde? Er det den bedste måde at løse det behov på? Hvilke andre problematikker ligner det aktuelle behov? Hvordan løses de?

Læs mere

IDAs politik

Fremtidens fleksible arbejdsliv har mennesket i centrum, og mennesker kan ikke sættes på formel. Men IDA har samlet 6 principper for, hvordan vi kan indrette arbejdsmarkedet, så alle får mest mulig frihed til at træffe sine egne valg i karrieren.

Læs principperne her