“Vi skal huske, at der er tale om nødundervisning”

For arbejdsmiljørepræsentant Bente Brühl Jensen har den pludselige omlægning til digital undervisning betydet, at hun og kollegerne skal huske, at det hele ikke kan være perfekt.

Anne-Cathrine Jensen

af Anne-Cathrine Jensen

Med dags varsel blev al fysisk undervisning suspenderet, og nye løsninger skulle findes. På Teknisk Gymnasium i Kolding var det faktisk eleverne, der endte med at bidrage til løsningen med et digitalt forum, som var nemt for alle at bruge.

I de første dage kørte undervisningen helt som normalt, nu bare digitalt, men det stod hurtigt klart, at det ikke var optimalt fortæller AMR Bente Brühl Jensen.

“Jeg havde en dag, hvor jeg sad 6 timer i streg foran skærmen, og det var simpelthen for hårdt at sidde fastlåst al den tid. Vi får jo ikke cykelturen til og fra, der er ingen gåen rundt på gangene, og mange glemte også frokostpausen,” fortæller hun.

Kvinde med smartphone sidder ved computer

Hverken lærere eller elever trivedes, da man forsøgte at overføre en klassisk skoledag til digitale platforme. Pauser og rummelighed for forskellige behov hjælper med hjemmearbejdet.

Undervisning fra 8 til 15-16 var især en udfordring for de yngre kolleger med børn i hjemmet. Hverken lærere eller elever havde godt af eller mulighed for at være til stede foran skærmen hele skoledagen. Men det viste sig også, at det ikke var nok blot at udstede opgaver, som skulle afleveres sidst på dagen – for mange elever kom i klemme med overspringshandlinger og fik alt for travlt op til deadline.

“Nu starter vi dagen med selvstændig forberedelse og et check in kl. 9. I løbet af dagen holder vi lidt flere virtuelle pauser, så der er mulighed for at komme væk fra skærmen. Eleverne samles i grupper i Discord og kan bede om hjælp fra læreren, men der er forståelse for, at alle har brug for de aftalte pauser,” siger Bente Brühl Jensen.

Forskelligheder træder tydeligere frem

Hvor forslag og bekymringer normalt kan vendes over en kop kaffe, er det sværere at tage hånd om de forskellige udfordringer på distancen. Og hvis du går til din leder med en bekymring normalt, forventer du ikke at temaet for denne bekymring bliver til en e-mail, som alle får tilsendt.

Men under corona er det svært at tage hånd om udfordringer, hvis de ikke bliver sagt højt og meldt ud.

“Vi arbejder på at sætte grænser i kommunikationen og forventningsafstemme, hvor privat henvendelser skal holdes. Der har vi en rolle som TR og AMR for at få dialogen rettet op, når noget går galt og italesætte, at det er svært for os alle sammen. Hvis problemet er relevant, skal det meldes ud, uden at vores kollega føler sig hængt ud,” siger Bente Brühl Jensen.

Ligeledes oplever hun forskelle i, hvor tydelige og faste rammer, de ansatte gerne vil have sat op for arbejdsdagen. Mens nogle hviler i visheden om, at ting må gøres anderledes, og man selv skal finde løsninger, kan andre kolleger have et behov for, at rektor sætter ord på, at man har ret til at tage en pause og gå en tur, eller at det er i orden, man ikke er tilgængelig hele tiden.

“Vi prøver at lande på, at vi gør det, så godt vi kan, og mere kan vi ikke forlange. Det er altså nødundervisning det her, og ledelsen sender også signal om, at det er helt ok at afvige fra normalen. Så er det op til den enkelte at acceptere sine egne begrænsninger i denne tid,” siger Bente Brühl Jensen.