Vital hjælpepakke for danske virksomheder

IDA har udelukkende ros til den massive hjælpepakke til erhvervslivet, som samtlige partier i Folketinget er enige om. Det er et vitalt signal om, at alle partier er parat til at holde hånden under både små og store danske virksomheder.

Søren Lorentzen

afSøren Lorentzen

Den hjælpepakke, som alle Folketingets partier er blevet enige om i dag i forlængelse af trepartsaftalen, fortjener ros. Det mener formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen og Per Diget, formand for IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg.

”Store dele af dansk erhvervsliv står i en overlevelseskamp i denne krisetid. Derfor er det et positivt og vitalt signal, som et samlet Folketing sender i dag. At man fra politisk hold er parat til at reagere på corona-krisen i form af dagens nye hjælpepakke og dermed levere det der kræves, for at få os alle så skånsomt som muligt igennem krisen,” siger de.

Hjælpepakken vil bl.a. levere kompensation til selvstændige, der oplever, at en stor del af deres indtægtsgrundlag er smuldret på kort tid, og samtidig kan virksomhederne også få kompensation for deres faste udgifter, som deres faldende omsætning ikke længere kan dække. Ydermere rummer aftalen lempeligere vilkår for dagpengemodtagere samt en hjælpende hånd til små og mellemstore eksportvirksomheder, som får øget adgang til eksportkredit. Alt sammen elementer, som Thomas Damkjær Petersen og Per Diget er glade for.

”Blandt IDAs 3.200 selvstændige medlemmer finder vi mange teknologiiværksættere, og 7 ud af 10 henter en del af deres omsætning i udlandet, og flere end halvdelen har aktiviteter i udlandet. Adgangen til øget eksportkredit er en vigtig hjælp til dem. Mange selvstændige har slet ikke den økonomiske buffer, som kan holde dem oven vande i en krise, som denne. Derfor skal Folketingets partier have ros for også at se i deres retning,” siger Thomas Damkjær Petersen og Per Diget.

Begge glæder sig også over, at selvstændige og SMV’ere nu sidestilles med lønmodtagere.

”Der er al mulig grund til at holde hånden under begge grupper, som udgør en stor del af rygraden i dansk erhvervsliv. Det vil gøre meget til, at sundhedskrisen ikke også udvikler sig til en langvarig økonomisk krise. Det er vitalt for dansk økonomi, at underskoven af selvstændige og iværksættere ikke knækker nakken uforskyldt i denne krisetid,” siger Thomas Damkjær Petersen og Per Diget fra IDA.

Støttepakke til erhvervslivet

På Finansministeriets hjemmeside er der oplysninger om støttepakken, der skal hjælpe hele det danske erhvervsliv bedst muligt gennem corona-situationen.

Regeringen fremlægger derfor to midlertidige kompensationsordninger:

  • Kompensation for virksomhedernes faste udgifter.
  • Kompensationsordning for selvstændige

Læs om støttepakken her

Grafik: Finansministeriet.

Læs mere

Digital inspiration

Dyk ned i IDAs webinar-univers

Se et af vores mange webinarer om alt fra hvordan du organiserer dit nye hjemmearbejdsliv til teknologien bag kunstig intelligens.

Se webinar

Kontakt

IDA rådgiver dig - kontakt os digitalt

IDAs rådgivning og øvrige tilbud til dig som medlem er åbent helt som vanligt. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål om corona i en FAQ. Men du kan kontakte IDA med alle dine konkrete spørgsmål.

Kontakt IDA