Tjek din ansættelseskontrakt: Privatansat

Denne tjekliste giver dig et hurtigt overblik over de typiske elementer i en ansættelseskontrakt på det private område.

Tjek selv din kontrakt mht. arbejdssted, arbejdstid, overarbejde, jobløn, barn syg, barsel, ferie og feriefridage, ferietillæg, fri på helligdage og højtider, helbredsoplysninger, konkurrenceklausuler og kundeklausuler, jobbeskrivelse, løn, opfindelser og ophavsret, tiltrædelse og opsigelse, pension og pensionsalder, prøveperiode, rejseudgifter, sygdom og 120 dages-regel, tavshedspligt m.m.

Du skal være opmærksom på, at du godt kan have nogle vilkår, som ikke står i din kontrakt fx fri juleaftensdag eller ret til fri med løn på barns første sygedag. Disse vilkår kan eksempelvis stå i en overenskomst, en personalehåndbog eller lignende. Derfor vær opmærksom på, om dine rettigheder og pligter også er reguleret andre steder end i din kontrakt.

Guide: Gennemlæs din ansættelseskontrakt

 

Konflikter løses ved mediation

 

Minimumskrav til ansættelseskontrakten

Ansættelsesbevisloven fastsætter visse minimumskrav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af en ansættelseskontrakt.
Du skal således mindst have oplysninger om følgende 10 punkter:

  1. Kontraktparternes navne og adresser
  2. Arbejdsstedets beliggenhed
  3. Jobbeskrivelse og/eller stillingsbetegnelse
  4. Ansættelsens start
  5. Ansættelsens forventede varighed, medmindre der er tale om tidsubegrænset ansættelse
  6. Rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder evt. feriefridage
  7. Parternes opsigelsesvarsler, herunder evt. prøvetid og gensidigt forlænget opsigelsesvarsel
  8. Gældende/aftalt løn samt udbetalingsterminer
  9. Den daglige eller ugentlige arbejdstid
  10. Eventuelle kollektive overenskomster/aftaler

For punkterne 6-9 er en henvisning til fx lov, administrative bestemmelser eller overenskomsten tilstrækkelig.

Oplysningerne i punkterne 1-4 og 8-9 skal fremgå af kontrakten.

Udover disse 10 minimumskrav skal alle øvrige væsentlige vilkår i ansættelsen nævnes i kontrakten.

Oplysninger skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt.

Oplysningerne skal kun gives, hvis du arbejder mindst 8 timer om ugen og i et tidsrum længere end en måned.