Arbejdstid - værd at vide

Få overblik over de vigtigste regler om arbejdstid.

 

Ugentlig arbejdstid

Er du privatansat, afhænger din ugentlige arbejdstid af din kontrakt, da der ikke er nogen lovbestemte reguleringer på området. Medmindre din arbejdsplads er dækket af en overenskomst eller lokal aftale, skal du altså aftale arbejdstiden med din arbejdsgiver.

Loft over arbejdstid
Der er et øvre loft på din arbejdstid, som ikke må overstige 48 timer om ugen i en periode på 4 måneder. Din arbejdstid må dermed gerne være længere i visse uger, hvis den er tilsvarende lavere i andre uge.

Hvileperiode
Du skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i løbet af et døgn. Derudover har du krav på at have fri i mindst ét døgn om ugen.

 

Overarbejde

Du er forpligtet til at tage overarbejde, hvis du bliver bedt om det. Denne hovedregel kan kun fraviges, hvis du er forhindret af noget vigtigt eller presserende. Samtidig gælder det, at jo vigtigere overarbejdet er for din arbejdsgiver, desto stærkere personlige grunde skal du have for at afvise det.

Det vil altid være en konkret afvejning mellem din arbejdsgivers og dine behov. Hvis du er i tvivl, bør du kontakte IDA for rådgivning.

Varsel af overarbejde
Medmindre det står i din kontrakt, er der ingen faste regler for at varsle overarbejde. Det kan betyde, at du skal påtage dig overarbejde med meget kort varsel, hvis du bliver bedt om det.

Jo kortere varslet er, desto mindre tungtvejende skal din årsag dog være for at afslå overarbejdet. Det bør også vurderes, om arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt kunne have forudset behovet for overarbejde.

Betaling for overarbejde
Du har kun ret til at ekstrabetaling eller afspadsering, hvis det står i din kontrakt eller overenskomst. Er det beordret merarbejde, har du til gengæld ret til merarbejdsbetaling.

 

Deltid

Er du ansat på jobløn og fratræder din stilling, skal du være opmærksom på, at du kan blive modregnet i dine dagpenge. Det afgørende er, om din arbejdstid anses for ukontrollabel, hvilket den vil være, hvis din arbejdsgiver kun har indberettet din løn og ikke dine arbejdstimer.

Har din arbejdsgiver ikke indberettet dine arbejdstimer, modregner a-kassen et antal timer, som er beregnet på teoretisk på grundlag af din løn. Jo højere løn, desto flere skal modregnes.

Der kan dog maksimalt modregnes fem ugers dagpenge. Det er derfor vigtigt, at sikre sig, at din arbejdsgiver indberetter din kontraktuelle arbejdstid til eIndkomst, også selvom du reelt måtte have arbjedet mere eller mindre i den pågældende måned.

Der er tale om deltid, hvis arbejdstiden er kortere end den normale arbejdstid på din arbejdsplads, der i Danmark typisk er 37 timer om ugen. Du skal være ansat med mere end 8 timer om ugen for at være omfattet af funktionærloven.

Deltidsløn
Normalt beregnes lønnen forholdsmæssigt i forhold til den nedsatte arbejdstid. Hvis din arbejdstid for eksempel er nedsat med 7 timer i et 37-timers job, udgør lønnen typisk 30/37. Du bør også være opmærksom på, at overgang til og fra deltid kan have konsekvenser for din løn under ferie.

Rettigheder som deltidsansat
Det er ulovligt at forskelsbehandle deltidsansatte. Det betyder, at du som deltidsansat ikke må stilles ringere end dine kollegaer, blot fordi du er deltidsansat. Du må heller ikke afskediges, fordi du enten har afslået eller er blevet nægtet at gå på deltid. Du kan finde hele deltidsloven her.

 

Flekstid

Flekstid betyder, at arbejdstiden kan ligge inden for fastsatte intervaller. Din daglige arbejdstid kan dermed variere efter dit behov og i forhold til dine arbejdsopgaver. Med flekstid kan du opspare overskydende arbejdstimer til senere afspadsering, ligesom der mange steder er mulighed for at skylde timer.



 

Fikstid

De fleste ordninger med flekstid har en fikstid og en flekstid. Fikstid angiver et tidsrum, hvor du skal være på arbejde.

Flekstiden er et vist antal timer før og efter fikstiden, hvor du kan være på arbejde eller afspadsere.

De fleste arbejdspladser har deres egne regler for, hvordan og hvornår du kan afvikle flekstimer.

 

Jobløn

Jobløn, der også betegnes bruttoløn og kontraktansat, betyder, at du ikke har en højeste arbejdstid. Du har dermed ikke ret til at afspadsere eller få udbetalt overarbejde.

Selvom du har fastsat en arbejdstid på 37 timer i din kontrakt, kan du godt være ansat på jobløn. Det afgørende er, hvad din kontrakt siger om honorering for tid udover den fastsatte arbejdstid.

 

Jobløn og opsigelse

Er du ansat på jobløn og fratræder din stilling, skal du være opmærksom på, at du kan blive modregnet i dine dagpenge.

Det afgørende er, om din arbejdstid anses for ukontrollabel, hvilket den vil være, hvis din arbejdsgiver kun har indberettet din løn og ikke dine arbejdstimer.

Har din arbejdsgiver ikke indberettet dine arbejdstimer, modregner a-kassen et antal timer, som er beregnet på teoretisk på grundlag af din løn. Jo højere løn, desto flere skal modregnes.

Der kan dog maksimalt modregnes fem ugers dagpenge. Det er derfor vigtigt, at sikre sig, at din arbejdsgiver indberetter din kontraktuelle arbejdstid til eIndkomst, også selvom du reelt måtte have arbjedet mere eller mindre i den pågældende måned.