Ansat af en udenlandsk arbejdsgiver

Bliver du ansat af en udenlandsk arbejdsgiver, skal du selv forhandle din ansættelseskontrakt. Her kan du læse mere om ansættelsesvilkår i udlandet, og hvilke rettigheder IDA anbefaler, at du fokuserer på.

 

Rettigheder i udlandet

I Danmark og de øvrige EU-lande er der en række minimumsbestemmelser, der sikrer arbejdstageres rettigheder inden for områder som opsigelse, løn, kompensation og meget andet.

Bliver du ansat i det øvrige udland, skal du derimod være opmærksom på selv at få så fordelagtige vilkår som muligt, når du forhandler kontrakt. I IDA anbefaler vi, at du fokuserer på ret til løn under sygdom og et rimeligt opsigelsesvarsel.

 

Ekstra ferie- og fridage

I IDA oplever vi typisk, at udenlandske arbejdsgivere har forståelse for, at deres medarbejdere skal bruge tid på at besøge familie og venner i hjemlandet. Derfor kan du med fordel forhandle om ekstra ferie eller fridage.

Du bliver dog nødt til at tilpasse dine krav efter normerne i arbejdslandet, og de kan variere relativt meget. I Europa er 5-6 ugers ferie almindeligt, mens 3 ugers ferie om året kan være det bedste, du kan opnå i USA.

 

Self-employed

Du skal være opmærksom på, om din arbejdsgiver ansætter dig som "self-employed", hvilket er meget almindeligt i visse lande. Som self-employed er du i realiteten et énmands-entreprenørfirma, der er ansat til at udføre et afgrænset stykke arbejde.

Er du ansat som self-employed i et land, hvor det sociale sikkerhedsnet er tilknyttet arbejdsmarkedet, skal du selv indbetale det fulde beløb til disse ordninger.

 

IDA har udarbejdet en mini-guide til udstationering og ansættelse i udlandet

IDA har udarbejdet en mini-guide til udstationering og ansættelse i udlandet

Videnarbejder i verden