Tilbage til arbejdspladsen: “Glem tanken om back to normal”

21. maj begynder de mange hjemmearbejdende danskere så småt at kunne vende tilbage til deres arbejdspladser. Det er nu, vi skal beslutte hvad vi skal have med fra corona-laboratoriet, mener forsker.

af Morten Scriver Andersen

Malene Friis Andersen og hendes forskningsgruppe har i april-juni 2020 snakket med 116 ledere og medarbejdere om deres erfaringer under corona. Foto: Malene Friis Andersen

Man skal ikke lade en god krise gå til spilde.

Sådan lyder beskeden fra Malene Friis Andersen, der forsker ved Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø og har undersøgt danskernes forhold til arbejdslivet under corona grundigt det seneste år.

“Nu begynder vi at åbne døren igen, vi kan forlade det her laboratorie og bevæge os ud i – om ikke den normale verden, så - verden igen. Så skal vi finde ud af, hvad vi skal tage med os videre fra laboratoriet, når restriktionerne ophæves, og det pludselig er noget, vi skal vælge til og fra,” forklarer hun.

Hvordan får vi genforbundet os?

Malene Friis Andersen og hendes forskningsenhed interviewede 116 ledere og medarbejdere kort efter nedlukningen sidste år. Dengang var hjemmearbejdet og det digitale samarbejde helt nyt land for mange. Nu mener hun, at det er tid til at genbesøge de dugfriske erkendelser, som er i fare for at fordufte som normaliteten rammer os.

Det er jo ikke sådan, at da vi lukkede ned, puttede vi medarbejderne, relationerne og dynamikken ned i en konservesdåse, og nu åbner vi dåsen igen

Og det er ikke nok kun at tale om muligheden for at arbejde hjemme to dage om ugen og holde digitale møder med dem i Jylland.

“Vi skal dybere ned, tale om, hvad det er i relationerne, der er vigtige for, at vi løser vores opgaver godt. Hvornår er det vi får følelsen af at være sammen om et fælles mål? Hvad er det for noget viden, vi skal have om hinandens projekter og opgaveløsninger, for at vi får bedst mulig synergi?”, remser hun op.

Med andre ord skal vi genforbindes med vores kollegaer på en ny måde. Vores arbejdsrelationer er ikke bare fortsat som før.

“Det er jo ikke sådan, at da vi lukkede ned, puttede vi medarbejderne, relationerne og dynamikken ned i en konservesdåse, og nu åbner vi dåsen igen. Nogle relationer er blevet stærkere, nogle er blevet svagere. Mange siger, at de ikke har samme føling med deres kollegaers opgaveløsning. Så vi er ikke helt så synkroniserede, som vi var, da vi mødte fysisk ind på arbejdet,” fortæller hun.

Vi har oplevet krisen forskelligt

Malene Friis Andersen har ikke en færdig manual for, hvad arbejdspladser bør gøre nu. En af hendes vigtigste pointer er nemlig, at vi har oplevet krisen forskelligt, og det skal der være rum til at lytte til på den enkelte arbejdsplads.

Malene Friis Andersens forskerhold har udformet små interaktive opslagstavler til både ledere og medarbejdere, folke der har arbejdet fra distancen og har mødt ind op arbejdspladsen. Foto: NFAs hjemmeside

“Vi skal være meget opmærksomme på ikke at antage, at de andre har haft det ligesom os selv. Vi skal være nysgerrige på, hvordan vores kollegaer har haft det,” siger hun.

Derfor har Malene Friis Andersens forskerteam lanceret en pakke med viden, fortællinger og værktøjer på hjemmesiden coronatrivsel.dk skræddersyet til både ledere og medarbejdere. Det er en invitation tilbage til krisens første fase, hvor matheden i forhold til afstand, håndsprit og hjemmearbejde endnu ikke havde ramt, og fokus mere var, på de muligheder der også opstod.

“Vi kan ikke lave en direkte overførsel fra det her eksperiment og sige, at det her virkede godt under coronakrisen, ergo virker det også godt nu. Vi er nødt til igen at sige, nu prøver vi det her af i den normale verden,” siger hun.

Leder: Tag hånd om manglende opmærksomhed

Ifølge Malene Friis Andersen er et lidt overset emne, at ledere har været både på tidsmæssigt og følelsesmæssigt overarbejde. De har fået mere personlige informationer om deres medarbejdere. Eller også har de manglet netop det, og har derfor skulle kæmpe for at vedligeholde relationen til deres medarbejdere.

Omvendt har der i nogle teams og organisationer været en oplevelse blandt medarbejderne af, at nogle var vigtigere end andre.

“Vi har set, at dem der har siddet på coronaaktiviteter og coronaopgaver, er blevet vigtigere og har fået mere opmærksomhed fra ledelsen. Så er der nogle andre, der måske har lavet det grundlæggende rugbrødsarbejde, som har en oplevelse af at blive overset, selvom de også har kæmpet,” siger hun.

“Er der en uretfærdighedsfølelse, man skal tage hånd om? Den samtale er man nok også nødt til at tage. Alle har leveret en ekstraordinær indsats i de her tider.”

Fra onboarding til re-onboarding

En ny IDA-undersøgelse viser, at unge er dem, som har haft det sværest ved at arbejde på distancen.

Det er dem, der har brug for den uformelle oplæring. De skal stadig socialiseres ind i en ny arbejdskultur. Og det er også dem, der har brug for mest sidemandsoplæring, forklarer Malene Friis Andersen.

“Det er sværere for den nyansatte bare lige at række ud til den erfarne kollega på distancen og spørge om hjælp og gode råd. For man har ikke noget på kontoen lige nu hos ham eller hende.”

“Mange bør også overveje, om det giver mening at lave et nyt introduktionsforløb for de nyansatte, der er kommet til under coronakrisen, hvor man lige samler dem og siger, ‘nu skifter vi setting igen, hvad har du brug for nu?’ Lad os kalde det re-onboarding.”

Du kan høre mere til Malene Friis Andersen på webinaret Hvordan bliver fremtidens arbejdsliv efter Corona? 19. Maj kl. 15.30.