22.01.2019
5 min læsetid

Danskere snubler i misforstået tillid

Danskere kaster sig ofte ud i internationale samarbejder med stor tillid. Men stammer samarbejdspartnerne fra ikke-skandinaviske kulturer risikerer den danske tillid at spænde ben for samarbejdet. Læs her hvorfor.

af IDA Learning

Marisa Matarese arbejder som konsulent, rådgiver og Executive Coach og har stor erfaring i kulturel intelligens, kommunikation og samarbejde på tværs af kulturer og landegrænser.

"Her er opgaven. Jeg foreslår, at vi gør det her. Hvad tænker du?"

For en dansker med teknisk og naturvidenskabelig baggrund er det naturligt at gå direkte efter løsningen. Og løses opgaven i et team, forventer han, at andre efter bedste evne byder ind fra starten.

Men er der udenlandske deltagere i teamet kan den rationelle tilgang gå helt galt, og svaret fra den udenlandske samarbejdspartner på, hvad han tænker, kan lyde forbløffende mudret og henholdende - selv om vedkommende er fuldt kompetent til at komme med et kvalificeret bud.

Tillid ikke et spørgsmål om evner

Problemet er, at mens tillid for danskere ofte ligger i evnen til at løse opgaverne, så ligger tilliden for udlændinge i den personlige relation. Og føler dine udenlandske partnere ikke, at de kender dig personligt, er de ofte ikke klar til at løse opgaven. 

Sådan lyder det fra rådgiver i kulturel intelligens, kommunikation og samarbejde, Marisa Matarese. Som ærkedansker med italiensk far og fransk mand har hun personlige erfaringer med kulturelle forskelle. Både fra privatlivet og fra flere års erfaring i internationale projekter.

Uforberedte danskere kan ødelægge alt

Marisa Matarese har arbejdet som konsulent for et hav af danske virksomheder, blandt andre DONG Energy, Maersk og Novo Nordisk, og underviser på Ingeniørforeningen, IDAs kursus om International kommunikation og samarbejde. Hun kan mærke en stigende efterspørgsel på hendes rådgivning i internationalt samarbejde i takt med, at stadig flere danske ingeniører og cand.scient.er kommer til at arbejde tættere sammen med udlændinge.

Det internationale samarbejde kan give danskerne et kulturchok, hvis de ikke er forberedte, og i værste fald kan de ende med at ødelægge samarbejdet, advarer Marisa Matarese.

"Danskere med teknisk og naturvidenskabelig baggrund er af natur ofte meget opgave-orienterede og forstår tit ikke, at inden man overhovedet går i gang med at løse opgaven, skal der opbygges tillid. Dermed risikerer de at ødelægge deres muligheder for at få skabt det nødvendige fundament for samarbejdet," siger hun.

Tillid opbygges forskelligt

Værst bliver det, når danskerne begynder at bypasse beslutningshierarkiet for at komme ud over stepperne. De kan nemlig nemt miste tålmodigheden, hvis de oplever, at samarbejdspartnerne ikke rigtigt leverer til samarbejdet. Men respekterer danskerne ikke hierarkiet, bygger de mistillid i stedet for tillid, forklarer Marisa Matarese:

"Det er stik modsat i Danmark, hvor mistillid opstår, når en projektdeltager ikke bidrager til det fælles projekt."

I mange andre lande og kulturer, for eksempel i Kina og Indien, er respekten for hierarkiet en meget stærk værdi.

"Det betyder simpelthen, at ikke alle har lige ret til at gå i gang med at kigge på løsningsmodeller eller dele viden fra første møde. Hierarkiet og tilliden skal lige være på plads først. Det skal kortlægges, hvem man kan sige hvad til og hvad, der kan kommunikeres," forklarer Marisa Matarese.

Manglende respekt kostede opgaven

Hun kender til et eksempel fra et projekt i Sydkorea, hvor den sydkoreanske topledelse udvandrede på første møde med en skandinavisk ingeniør, der var nok dybt kompetent til at løse opgaven, men ikke havde de nødvendige striber på skuldrene - simpelthen for ikke at tabe ansigt. 

"Problemet var, at de ikke havde sendt en mand på direktørniveau og dermed ikke matchede det sydkoreanske fremmøde. Det blev opfattet som utroligt respektløst, at den sydkoreanske topledelse skulle diskutere løsninger med en underordnet ansat, og så stoppede samarbejdet, inden det kom i gang," siger Marisa Matarese.

Brug tiden rigtigt fra starten

At forstå hvordan man opbygger tillid i forskellige kulturer er helt afgørende for at kunne arbejde internationalt, mener Marisa Matarese:

"Mit råd til danske ingeniører og cand.scient.er er, at de skal være bevidste om, at tillidsbygning foregår i forskellige tempi. Og de skal være klar til at investere den tid, det tager i at bygge tilliden. Jeg oplever, at mange synes, det er spild af tid. Men tro mig, det er endnu mere spild af tid ikke at gøre det. For så kommer projektet ingen vegne."

Dansk ærlighed før høflighed

En anden kulturel udfordring er betydningen af ærlighed. I Danmark skaber man mistillid, når man ikke kommunikerer helt ærligt.

Sådan er det ikke i mange andre kulturer, fortæller Marisa Matarese. Hun er såmænd selv vokset op i skismaet mellem den sande danske beretning og den mere fantastiske fortælling fra hendes syditalienske far.

"Min far kommunikerer indimellem for at underholde. Så er sandheden sekundær. På samme måde kan asiater, sydeuropæere eller sydamerikanere sagtens finde på at svare ja uden at mene det. Den slags bliver opfattet som direkte løgn i Danmark, men det er for simpelt at se det sådan i en international kontekst,"siger Marisa Matarese.

Når et ja ikke betyder ja

Hun kommer med et eksempel med en ung dansk projektleder i Brasilien, som lavede en klassisk begynderfejl:

"Hun spurgte sit nye team om, der var styr på leveringerne og deadlines. Et klassisk ja/nej-spørgsmål. ”Ja, ja,” lød det øjeblikkeligt fra brasilianerne, og det meldte hun tillidsfuldt videre. Det passede bare ikke."

Det kan være svært for en dansker at forstå, at man kan svare lodret ja på et spørgsmål, når det rigtige svar tydeligvis er et nej. Problemet er, at danskerne er for ærlige til at være høflige, forklarer kultur-eksperten.

"I Asien, Sydamerika og mange steder i Sydeuropa er det ofte omvendt. Her handler det om at bevare harmonien, underholde og være høflige. Eller sagt på en anden måde, sandheden skal man læse mellem linjerne. Og det er op til modtageren at afkode, hvad der er ret og vrang. Det giver sig selv, at den slags afkodninger tager tid at lære for et menneske, der er opvokset i den regelrette, ærkedanske kultur"

Lær dine udenlandske kolleger at kende

Hvis man vil være i stand til at kende forskel på ret og vrang, er man nødt til at bruge tid på at lære sine udenlandske kolleger og medarbejdere at kende personligt.

”Det betyder meget for samarbejdet, at man forsøger at lære mennesket bag titlen at kende. At man interesserer sig for, hvad der driver kollegaen, hvad de ellers har lavet, og hvad de måske drømmer om. Det skal en dansker forstå. Og jeg ved udmærket godt, at refleks-reaktionen hos danskeren ofte er: ”det kan da ikke værre nødvendigt, at jeg skal lære min indiske kollega at kende personligt, for at løse en opgave”.

Men investerer man tid i at lære menneskene at kende, så udlignes udfordringer med tillidsbygning og kommunikationsforskelle sig ofte og man når langt på den internationale scene, mener Marisa Matarese.

Lær at håndtere kulturforskelle

Optimer din virksomheds globale kommunikation og lær hvordan du skal begå dig i internationale samarbejder på kurset International kommunikation og samarbejde.

Læs mere og tilmeld dig