Planlæg din barsel

Når du finder ud af, at du skal være forælder, bør du sørge for at varsle det for din arbejdsgiver.

 

Forbered din barsel

Du skal huske at varsle din arbejdsgiver i god tid, inden du skal på barsel. Varslerne afhænger af, om du er far eller mor: 

  • Som mor skal du varsle din arbejdsgiver senest 3 måneder inden din termin.  
  • Som far skal du varsle din arbejdsgiver senest 4 uger, inden du forventer at starte din orlov.  
  • I skal begge give jeres arbejdsgiver besked om, hvordan I vil afholde forældreorlov senest 8 uger efter fødslen. 
  1. Råd fra eksperten

    4 råd til når du skal på barsel

  2. Guide

    Hold kontakten til arbejdet, når du er på barsel

 

Personalegoder under barslen

Der er forskellige regler for, hvordan den enkelte arbejdsplads forholder sig til personalegoder som telefon, internet, bil, avis og computer under barslen.  

Får du lov at beholde dine personalegoder, skal du være opmærksom på, at du fortsat bliver beskattet af goderne. 

Har du et personalegode, som udgør en del af din løn, er det vigtigt at forhandle en økonomisk kompensation, hvis personalegodet bliver inddraget under barsel. Det vil ofte være relevant, hvis du har firmabil.