Ferie ved opsigelse 

I en opsigelsesperiode har du som udgangspunkt samme mulighed for at holde ferie som i løbet af ansættelsesforholdet.

 

Ferievarsel

Hvis ikke du allerede har aftalt ferie med din arbejdsgiver, kan vedkommende varsle ferie afholdt med 3 måneders varsel for hovedferien og 1 måned for restferien, hvis du bliver opsagt. 

 

Hvis du vil protestere

Havde du før opsigelsen fastlagt din ferie, og det viser sig, at den ligger i opsigelsesperioden, skal denne ferie afholdes som planlagt.

Du har dog mulighed for at protestere mod afholdelsen af hovedferien, hvis der er en mindre end 3 måneder og 18 dage til opsigelsesvarslets udløb.  

 

Suspenderet

Er du suspenderet, skal du ikke møde dagligt på arbejde, men du skal stadigvæk stå til rådighed til at udføre eventuelle arbejdsopgaver i opsigelsesperioden.

Du afholder derfor kun ferie, hvis din arbejdsgiver varsler et konkret tidspunkt for feriens afholdelse.