Guide: Læg en strategi, hvis du bliver fyret

Når chokket har lagt sig efter en fyring, skal du lave en plan for at nå et mål. Det mål er typisk at få det helt rigtige job, hvor du er hen-imod-motiveret.

Hvordan skal jeg nu betale regningerne? Hvorfor blev det lige mig? Hvad skal jeg sige til ægtefællen og vennerne? Kommer jeg overhovedet videre? Når chokket over en fyring har lagt sig, er det tid til lægge en strategi for at nå målet om at få det helt rigtige job.

1. Find et mål

Det første du skal gøre er at formulere målet så du bliver bevidst om, hvad det helt rigtige job er for dig. Det gør du ved både at kigge ind i fremtiden og kigge tilbage i fortiden på karrierens højde- og lavpunkter. Hvad gav dig masser af energi? Og hvilke positive elementer i din karriere vil du gerne tage med dig? Det giver dig omridset af det job, du skal gå efter

2. Send en uopfordret ansøgning

Hvad giver dig energi? Hvad gør dig glad? Den bedste chef, gode kolleger, at du udvikler dig fagligt?

Når du er blevet afklaret om, hvad der er det rigtige job for dig, er det ikke nogen naturlov, at jobbet lige bliver slået op. Derfor må du i gang med en uopfordret ansøgning.

10-15 procent af jobbene bliver besat via uopfordrede ansøgninger. Så er drømmejobbet ikke slået op, må du forsøge at skabe det selv. Her skal du tilbyde dig selv – og fortælle, hvad du kan gøre for den pågældende virksomhed

3. CV og ansøgning i top>

Dit CV skal overordnet være overskueligt, informativt og indbydende. Derefter skal du have skrevet en effektiv ansøgning til enten konkrete job eller det job, du drømmer om. Her kan karriererådgiverne i IDA hjælpe dig, da de ved, hvad der er sket på området, siden du sidste søgte job for måske ti år siden.

Jobdatabaser som for eksempel Jobfinder skal selvfølgelig bruges i jagten på det nye job. Ligesom LinkedIn også er et sted at fortælle, at du leder efter noget nyt og spændende at gå i gang med.

4. Få taget et professionelt foto

Når man ser et CV, en ansøgning eller en LinkedIn-profil med et professionelt billede, så får man automatisk en kvalitetsoplevelse, som overføres til dig som kandidat. Derfor er det dumt at have et privat feriebillede som profilfoto.

<5. Få gang i dit netværk

Når du er på jagt efter et nyt job, skal dit netværk vide det, så de kan sætte dig i spil, hvis de hører om interessante åbninger på jobmarkedet. Her kan du bruge de sociale netværk – især LinkedIn – eller fysiske netværk.

Det kan være, at IDAs fagtekniske netværk, tidligere kolleger, chefer og studiekammerater. Du skal ikke presse dem på nogen måde, men du kan godt kontakte dem for at høre, hvad der rører sig indenfor deres område. De skal ikke føle, at du beder dig om et job. Men tag nogle kaffemøder og fortæl, hvad du har at byde på.

6. Kom hurtigst muligt i gang

Du skal hurtigt i gang. Det kan godt være, at du har en lang opsigelsesperiode, men tiden går hurtigere, end du regner med.

Derfor skal du bare i gang med det samme efter, at det værste chok over fyringen har lagt sig. Her skal du ikke have is i maven. Det kan være et mindre godt signal at sende til virksomhederne, at du lige vil trække vejret.

Mennesker har det bedst, når vi føler, at vi er på vej. Grublerier fører sjældent til noget godt. Snak med andre, vær aktiv, kom videre og hold dig i gang.-

Og så er det jo altid en fornøjelse, hvis du kan nå at sende en kontraopsigelse, fordi du når at finde et nyt job, inden dit opsigelsesvarsel udløber. 

Afklar dine karriereønsker med en karrieresamtale

Brug IDA, når du vil have hjælp til at udforme din egen karriereplan og vælge karriereretning.

Som medlem af IDA har du mulighed for 1 karrieresamtale hvert halve år. 

Book din karrieresamtale