08.05.2019
3 min læsetid

Derfor skal du sende din medarbejder på ’leder-afklaringskursus'

Din fagligt dygtige medarbejder er selvfølgelig også den nye leder, du søger med lys og lygte. Eller hvad? Sørg for, at din medarbejder er afklaret omkring, hvad lederrollen indebærer, så hverken du eller din medarbejder står skuffede tilbage.

IDA Learning

af IDA Learning

Ud fra en undersøgelse om IDAs medlemmer ved vi, at det første lederjob for de fleste opstår på medarbejderens eksisterende arbejdsplads. 68 pct. af lederne i undersøgelsen er enten selv gået aktivt efter en lederrolle i organisation, de allerede arbejder i eller er blevet opfordret af egen leder til at påtage sig sit første lederjob i selvsamme organisation.

Det er netop transformationen fra medarbejder til leder, der kan være svær at omfavne – og i særdeleshed, når man pludselig skal lede sine tætte kolleger, træffe valg der ikke tidligere har været ens ansvar og håndtere konflikter medarbejdere imellem.

Og det var blot et par eksempler. Brug 30 sekunder, og du kan med garanti komme i tanke om en masse andre udfordringer, man skal forholde sig til som ny leder – og særligt på den eksisterende arbejdsplads.

Også fra IDAs karrierekonsulenter ved vi, at mange nye ledere oplever transformationen fra medarbejder til leder som en større udfordring, end de havde regnet med.

Derfor skal du sende din medarbejder på kurset ’På vej til leder’
Det er afgørende at finde frem til, om din medarbejders hjerte banker for at påtage sig leder-ansvaret, når det kommer til stykket. Det finder du ud af ved at lade din medarbejder få et så grundigt indblik i rollen som muligt.

På IDAs kursus På vej til leder, bliver din medarbejder mødt i øjenhøjde, når vi diskuterer udfordringen ved at tage ’anførerbindet’ på som nyudklækket leder.

Hvad indebærer det at være leder? Hvad skal man påtage sig af opgaver, og hvad skal man give afkald på? Hvad motiverer, og hvad demotiverer vedkommende? Hvad får leder-hatten af betydning for ’fag-fagligheden’, forholdet til kollegerne, til chefgruppen og for forholdet til dig som nærmeste chef til den grønne leder?

Din medarbejder får desuden rig mulighed for at stille spørgsmål og dele sine bekymringer. På den måde forsøger vi at komme de aller mest afgørende elementer ved transformationen fra medarbejder til leder i forkøbet.

Pointen vil for både din medarbejder og dig selv være, at din medarbejder får et grundlæggende billede af, hvad ledelse vil sige i praksis – og som noget af det vigtigste få afklaret, om vedkommende ser sig selv i det rolleskift eller ej.

Sådan får I begge gjort klart, om din dygtige medarbejder også er lig den oplagte leder, eller om ressourcen faktisk kan bruges meget mere fornuftigt i en fagspecifik sammenhæng. 

Læs mere om kurset På vej til leder her.

Kursus: På vej til leder

Du har sikkert en dygtig medarbejder i sigte til den næste lederrolle.

Men er det nu den rette kandidat? 

Sikr dig, at din medarbejder er afklaret omkring, hvad lederrollen indebærer - og om det er den rette vej for vedkommende.

Læs om kurset 'På vej til leder' her.