Råd fra rådgiveren

Maj 2021

Din “tilbage på kontoret”-guide som nyuddannet

Hvordan vender du godt tilbage på arbejdspladsen, hvis du faktisk ikke engang havde vænnet dig til at gå på arbejde før corona? For mange nyuddannede har corona afbrudt jobsøgningen, opstarten på et nyt job eller skåret virksomhedspraktikken over.

Men nu hvor arbejdspladserne åbner igen, har karriererådgiver Julie Navntoft tre steder, hvor du kan fokusere på at blive genintroduceret godt til din arbejdsplads.

• Book dine kollegaer til korte kaffemøder, så du kan lære dem at kende. At have gode sociale relationer på jobbet er én af de ting, der har allerstørst betydning for din trivsel på arbejdspladsen. Husk på, at de fleste af dine kollegaer allerede kender hinanden og er vant til at omgås hinanden. Det er ikke sikkert, at at de husker, at du faktisk er ny på kontoret - derfor skal du tage ansvar for at bygge relationer op med dem hver især.
• Læg mærke til, hvordan du trives på kontoret. De fleste er har over tid vænnet sig til at arbejde hjemmefra. Nogle i ro og fred, andre i et virvar af familie og Teams-møder. Det kan være en stor omvæltning pludselig at skulle være på et kontor på bestemte tidspunkter. Så vær opmærksom på, hvordan det påvirker dig. Hvordan har du det, efterhånden som den nye hverdag sætter ind? Er du drænet eller fyldt op med energi af at være sammen med dine kollegaer? Hvordan håndterer du forandringen i din personlige frihed og fleksibilitet? Har du mon brug for stadig at have hjemmearbejdsdage? Eller vil du helst være på kontoret hele tiden? Hvis du er opmærksom på dine behov, kan du bede din leder om at hjælpe dig med at få dem opfyldt.
• Sæt en "tilbagevendings"-samtale i kalenderen med din chef. Forventningsafstemning er nøglen til at gøre det godt i dit første job. Det gælder ikke mindst, når du skal vænne dig til at møde op på kontoret, hvor både dine kollegaer og din leder er til stede. Derfor er det en god idé at genbesøge de opgaver, du løser og prioriteringen af dem, så du ved med sikkerhed, at du arbejder på det, din chef også synes er vigtigt.

Julie Navntoft kommer hver måned med råd til dig som nyuddannede.

April 2021

"Hvorfor skulle du egentlig ikke kunne blive leder?"

Mange nyuddannede afskriver på forhånd sig selv fra lederrollen ude i fremtiden. Nogle har ikke lyst, men de fleste fordi de enten ikke tør, eller fordi de ikke tror de kan. Gælder det for dig, går du måske glip af et job, du vil komme til at elske.

Lederrollen er ikke forbeholdt en lille gruppe personer med bestemte uddannelser, særlige kompetencer og ambitioner om at stryge til tops.

At være leder handler om at bygge relationer, være nysgerrig, om at motivere mennesker omkring dig, om at skabe overblik, struktur, sætte retning og om at turde gå foran.

Du er allerede vant til at tage ansvar

For mange nyuddannede er det især tanken om at stå med ansvaret, der virker overvældende. Og det er ærgerligt, for hvis der er én ting unge akademikere er vant til, så er det at tage ansvar.

Tænk over det engang. Igennem din uddannelse har du taget ansvar for dig selv og dine egne resultater. Du har garanteret også taget ansvar for, at studiegruppen er nået i mål med eksamensopgaven til tiden. Og så har vi ikke engang talt om studiejobbet, praktikken, specialeskrivningen, det frivillige arbejde eller rollen som on-call IT-ekspert for hele din familie.

At tage ansvar er noget af det nyuddannede er bedst til. Naturligvis ikke for en hel afdeling eller en hel virksomhed, men vi skal alle sammen starte et sted. Og som med alt andet her i livet, så vokser vi, med de opgaver vi tager på os. Det gælder også ledelsesopgaver. Leder er ikke noget du bliver fra den ene dag til den anden. Det er noget du bliver skridt for skridt.

Spot dine egne lederkompetencer – og træn dem

At være en dygtig leder handler i høj grad om “people skills”. Hvis du vil vide, om du har potentialet til at blive leder, er det derfor en god idé at kigge på dine personlige og sociale kompetencer. Med andre ord skal du stille skarpt på, hvordan du er som person og hvordan du agerer i relation med andre.

Det kan for eksempel være, at du har oplevet at kunne:

• Samle gruppen om et fælles mål
• Være nysgerrig på andre mennesker
• Tænke kreativt – og hjælpe andre med at gøre det samme
• Beskrive og formidle opgaver og resultater
• Skabe og vedligeholde relationer – også med folk, der ikke er dine tætte venner
• Være åben, ærlig og imødekommende
• Skabe godt humør, selv når tingene presser sig på
• Være diplomatisk og god til at løse konflikter
• God til at huske (for)målet med en opgave, også når I har arbejdet i detaljen
• Skabe overblik – og give det videre

Hvis du kan genkende dig selv i nogle af disse kompetencer, har du måske en skarp, dygtig og empatisk leder i maven.

Nogle af dine potentielle lederkompetencer har du sikkert ikke brugt så meget endnu – men de kan trænes.

Derfor handler det i første omgang ikke om at tage et lederkursus eller en uddannelse, men om at bringe dig selv i helt almindelige situationer, hvor du kan sætte de her kompetencer i spil med bevidsthed. Gør du dét, er du allerede i gang med at forme dig selv som leder. Så kan du altid tage kurset senere.

IDAs karriererådgiver Julie Navntoft møder mange unge og nyuddannede, der opdager, at de allerede har mange af de kompetencer, en leder skal have. "Og resten kan trænes. Ledelse er en professionel disciplin som alt andet - du skal både lære noget og øve dig for at blive god," understreger hun.

April 2021

Kom godt fra start allerede ved din første lønforhandling

Vi ser igen i år, at IDAs kvindelige medlemmer starter karrieren med op mod 2000 kroner mindre i løn om måneden, end deres mandlige kolleger med samme uddannelse.

Den lille forskel bliver til mange tusinde kroner over et helt arbejdsliv. En lavere startløn betyder også relativt lavere lønstigninger, når lønstigninger tilskrives i procent.

Faktisk er det på vej ind i et job, at du har bedst mulighed for at påvirke din løn. Når først du er ansat et sted, vil der oftest være udsigt til mindre lønstigninger løbende, men de store hop i indkomst, opnår de fleste, når de skifter job – eller som nyuddannet, når du forhandler lønnen til dit første job.

Derfor skal vi i dag forbi nogle af de klassiske råd til en lønforhandling, men vi skal også afdække nogle af de ting, vi måske ikke taler nok om - så du bliver klædt bedst muligt på til at forhandle løn i dit første job.

Gør dit hjemmearbejde

Det er en stor fordel, at du ved, hvad du er værd. Hvis du bliver tilbudt et job, så brug IDAs lønberegner for at finde ud af, hvor meget andre i stillinger som din tjener. Kender du nogen i virksomheden eller i lignende job, så er det også en god idé at spørge dem, om de er villige til at fortælle, hvor meget de tjener.

Lukket lønkultur er kun til arbejdsgiverens fordel. Løn føles som en privat sag, men hvis alle holder deres indkomst for sig selv, er det umuligt for dig at vide, om du behandles retfærdigt lønmæssigt.

Samtidig bør en arbejdsgiver ikke være interesseret i at underbetale dig. alle opdager før eller siden, hvis deres løn ikke matcher kollegernes, og så er kimen lagt til utilfredsheds. På den måde risikerer man, at en medarbejder søger væk og tager sine gode kompetencer til en ny arbejdsplads, efter der er investeret tid og kræfter i at få dem kørt godt ind i hus og opgaver.

Så undersøg, hvad din løn bør være, og afklar med dig selv, om du har en smertegrænse, som du ikke vil acceptere at gå under. Det er en kliché, men du kan også starte din forhandling nogle tusinde over den løn, du håber på, så der er plads til at forhandle – lidt som i en bazar på charterferien.

Accepter at det er skideubehageligt at forhandle løn

99% af os har hjertet i halsen, når en kommende chef spørger, hvad vi tænker om lønnen. Det er dødubehageligt. Men det er ikke mere end det. Vi har endnu ikke hørt om nogen, der er døde af at forhandle løn.

Derfor er mit råd til dig, at du accepterer ubehaget uden at skynde dig at komme ud af det igen. For hvis du skynder dig, så siger du måske også ja tak til noget, du egentlig ikke mener.

Her er nogle værktøjer du kan bruge til at komme igennem ubehaget og forhandle en god løn:

1) Hvis du ikke har fundet et klart tal i din research, så bed dem om at komme med et udspil, når de spørger til dine løntanker. “Nu har vi talt en masse om, hvad jeg skal lave hos jer, og jeg ved I har mange andre dygtige ansatte i samme type stilling, så jeg er interesseret i at høre, hvordan I typisk aflønner en person i en stilling som denne.”

2) Bed om betænkningstid. Når et udspil er på bordet, så behøver du ikke sige ja med det samme. Matcher beløbet ikke det, du havde håbet på, så bed om at tænke over det og sig, du vil vende tilbage til dem en dag eller to senere. Det kan give styrken til at sige “Det var ikke helt det, jeg havde håbet på”.

3) Husk at der er forskel på brutto og nettoløn. Er det uklart, om lønudspillet er inklusiv eller eksklusive pension? Så bed dem om at forklare. Det er ikke en skam at sige, hvis der er noget, du ikke forstår - men det er en stor skam at takke ja til noget, der ligner et godt udspil kun for at opdage, at 12 procent af beløbet går til din pension hver måned, og din udbetalte løn er, meget lavere end du troede.

4) Medmindre din kommende chef er sociopat, så er det også drønubehageligt for hen at skulle gøre op i kroner og ører, hvor meget din arbejdskraft er værd. Men de har erfaringen. Det har du ikke. Så når du står i situationen, så tving dig selv til at blive ved med at forhandle - også meget længere, end du har lyst til. Hav dine kompetencer og argumenter klar, gentag dem om nødvendigt. Understreg at du ved, at folk i samme job som dig tjener mere og at du besidder de samme kompetencer. Hvis der er helt lukket for flere lønkroner, så forhandl om fri telefon, et rejsekort, fritid med løn eller andre goder.

Alfa omega er, at du ikke dør af det, men det bliver ikke rart.

Til gengæld er din kommende chef professionel og ved, at det er din opgave i en forhandling at sikre dig så godt som muligt – ligesom det er hens rolle at repræsentere virksomheden.

5) Tag fat i IDAs rådgivere, hvis du føler dig meget usikker eller utryg. De kan tale dig igennem forhandlingens argumenter, hvad du kan forvente og stive din selvtillid af, inden du går ind til forhandlingen.

Marts 2021

Do's and don'ts når det kommer til lønforhandling

Lønforhandling er en kompleks sag, og du har ikke nødvendigvis held med at fremsætte et krav, fordi "det får Bjarne også". 

Her får du karriererådgiver Julie Navntofts bedste bud på, hvad du absolut skal have tænkt over, inden din næste lønforhandling - uanset om du er på vej ind i et job, eller skal til lønforhandling i dit faste job.

Du får også listen over de argumenter, der ikke hjælper dig nogen steder hen, så du kan undgå at falde i dem, når tid er.

Do:

• God forberedelse er nøglen til en god forhandling. Du skal være skarp på, hvad du gerne vil gå fra samtalen med – og være klar med stærke argumenter for det. Sæt ord på, hvad du bidrager med i virksomheden, hvis du tager særligt ansvar eller har udviklet dig mærkbart på et område, der er vigtigt for virksomheden.

• Øv dig foran spejlet. De fleste af os er relativt uerfarne udi forhandlingens kunst, og det kan det virke klodset, akavet og nervepirrende både når du skal forhandle din første løn, eller når du skal bede din chef om en lønforhandling. Derfor er det en god idé at træne de pointer og argumenter, du gerne vil have frem.

• Vær positiv og konstruktiv. Får du et nej til dit lønudspil, så vær klar med alternativer, der også er interessante for dig. Særligt på vej ind i et job, kan du overveje om ekstra fritid, en mobiltelefon eller andre goder kan kompensere for færre lønkroner.

• Vær nysgerrig, stil spørgsmål og få begrundelse for din leders argumenter. Hvis du ikke kan få, hvad du ønsker dig lige nu, så sørg for at få klare linjer for, hvordan du kan opnå det til næste lønforhandling.

• Er du på vej ind i et job, så kend din nedre grænse, og vær klar til at takke nej, hvis du ikke er tilfreds med den samlede lønpakke, virksomheden kan tilbyde dig.

Don't:

• Er du på vej ind i et job, så sig aldrig ja til en for lav løn, uden at forsøge at forhandle. Din første løn er den vigtigste, fordi den danner grundlag for dine forhandlinger i fremtiden. Mange nyuddannede takker ja til en løn, de ikke er tilfredse med, fordi de bare gerne vil have jobbet – men gør du dét, er der stor risiko for, at du er bagud på point i mange år frem. Brug IDAs lønværktøjer og tal med dine medstuderende om deres lønforhandlinger.

• Giv ikke op for hurtigt. Du skal være vedholdende, og du må ikke lukke forhandlingen for tidligt. Får du et nej, så spørg ind til begrundelsen. Vær løsningsorienteret og søg kompromiser og alternativer, hvis det ikke er muligt at rykke mere på lønnen. Bliv ved med at forhandle, selv om det er akavet.

• Det er ikke dit ansvar, at virksomheden ikke har flere penge i budgettet til din løn. Hvis de vil have dig, finder de pengene – groft sagt. Hvis din leder holder fast i sit nej, så sørg for at få en fast aftale om, hvornår I kan forhandle løn igen. Der behøver ikke at gå et år.

• "Jamen, det får xxx". Det er ikke et holdbart argument, at en kollega eller en bekendt med samme uddannelse som dig får mere i løn. Mens den viden er vigtig for dig at bruge som rettesnor for dit eget lønniveau, så skal du forhandle din løn ud fra dine kompetencer, de opgaver du kan løse og det ansvar du tager.

• Undgå at blive vred. Lønforhandling kan være en følelsesmæssig omgang og du kan føle, at dine argumenter ikke bliver hørt. Men husk, at det er din leder, du forhandler med. Formålet er, at I skal indgå et samarbejde og finde fælles fodslag. Det er vigtigt at starte relationen ordentligt. Hvis du føler dig frustreret under forhandlingen, så bed om en pause.

Marts 2021

De færreste jobopslag er på udkig efter en nyuddannet - men hvad gør du så?

I forsvindende få jobopslag giver virksomhederne udtryk for, at de leder efter nyuddannede kandidater. Det er nedslående læsning for de fleste nyuddannede. Men det er også fuldstændig udenfor din (og min) kontrol at ændre på det. Heldigvis kan du kigge andre steder end i opslagene efter et job.

Et af vores bedste råd i IDA er at lede efter job af uformelle veje, enten gennem dit netværk eller ved at gå i dialog med virksomhederne uopfordret.

Netværk er den næststørste kanal, som nyuddannede IDA-medlemmer får deres første job igennem. Så i stedet for at lade dig fælde og frustrere over de få stillingsopslag, der leder efter lige præcis dig, så klem ballerne sammen og opsøg virksomhederne selv. Du kan fx tage kontakter til folk du kender og få deres hjælp til at finde folk du ikke kender endnu, som måske ved noget, arbejder med andre med din profil eller kan hjælpe dig videre.

På den måde kan du, ganske uformelt, afsøge hvad spændende virksomheder har brug for og sætte dig selv i spil som et bud på en løsning. Du kan læse en længere guide til at søge job uopfordret her. 

Til de få opslåede stillinger kan du skubbe dig længere frem i køen ved at kontakte virksomheden og spørge ind til deres behov.

Hvis de nævner, at de leder efter en person med 1-3 års erfaring, så spørg ind til, hvad det er de forventer at få ud af den erfaring – måske er det noget, du sagtens kan tilbyde. Med andre ord, lad dig ikke stoppe af, at de leder efter nogen med lidt mere erfaring end dig (eller at de ikke nævner noget om det) – vær nysgerrig og undersøgende på behovet i stedet.

I vores artikel om det gode cv kan du læse mere om, hvordan dine erfaringer sagtens kan være relevante for jobbet, selv om de på papiret ikke ser ud til at være den erfaring, som virksomheden efterspørger.

Husk – du kommer aldrig helt efter det, hvis du starter flere tusind kroner bag dine kolleger. Det er allerede i dit første job, at du lægger retningen for din løn i resten af karrieren.