Råd fra Eksperten: Pas på hvis du tager din opfindelse med på job

Det kan være svært at gennemskue, hvem der har rettighederne, hvis du udvikler opfindelser i forbindelse med dit arbejde. Jurist og chefkonsulent i IDA Lars Budde Nielsen giver her eksempler på tre forskellige situationer, som han møder.

De tre kategorier er:

  • ansatte tager noget med på arbejde, som de har udviklet derhjemme
  • ting, de har udviklet i fritiden, som har snitflader til jobbet
  • opfindelser der kan patenteres og som er meget værdifulde


Ifølge lovgivningen har arbejdsgiveren, fordi du er ansat, erhvervet visse rettigheder til det du udvikler på jobbet. Det gælder for eksempel journalisten på et medie, der ikke kan sige, at han eller hun ikke vil have, at artiklerne bliver offentliggjort – eller kræve ekstra løn – så længe artiklerne bruges i virksomhedens sædvanlige virksomhed.

Tager noget med på arbejde
Lars Budde Nielsen møder IDA-medlemmer, der tager noget med på arbejde, som egentlig er noget de selv har udviklet. Det er ofte frembringelser, som de bare brænder så meget for, at de ikke kan lade være.

IT-programmer i selve lovteksten
Ophavsretslovens §59 siger, at ophavsretten til et edb-program, der er frembragt af en arbejdstager under udførelsen af dennes arbejde eller efter arbejdsgiverens anvisninger overgår til arbejdsgiveren.

 

  • Tænk dig godt om, inden du tager noget med på arbejde, som du har udviklet.
  • Vær opmærksom på, at der ikke er konflikter mellem det du laver i din fritid, og det du laver på dit arbejde, hvor du har en loyalitetspligt.
  • Ring ind til IDA, hvis du er i tvivl om din opfindelse er så værdifuld, at du skal kæmpe for en godtgørelse.
  • Der er nogenlunde de samme rettigheder for offentlige virksomheder – dog lidt andre regler omkring opfindelser. Ring til IDA, hvis du er i tvivl om noget.

”Problemet opstår i det øjeblik, at du bruger arbejdstid på din idé, så har din arbejdsgiver delvist erhvervet ret til produktet/opfindelsen. Hovedreglen er, at det, du laver på arbejde i din arbejdstid overgår til arbejdspladsen. Du skal vide, at så snart du tager noget med på arbejde, og udvikler på det, så er det delvist arbejdspladsens – og du kan ikke bare tage det med hjem igen,” siger han.

Hvem ejer det smarte program?

En rådgivende ingeniørvirksomhed har en ansat, der inden sin ansættelse har udviklet et program, der kan udregne noget afhængigt at hvilke materialer, der bruges. Det er et godt program, som både den ansatte og fire-fem kolleger i afdelingen bruger aktivt i arbejdet.

Medlemmet får endda en pose penge til at udvikle på programmet i arbejdstiden, så skævhederne i programmet rettes op. Herved erherver arbejdsgiver utvivlsomt delvis ret til programmet.

”Problemet opstod først, da IDA-medlemmet sagde op og skulle arbejde hos en anden rådgiver. Løsningen blev, at de indgik en aftale, hvor virksomheden havde brugsret på programmet inklusiv support i en årrække, hvorefter virksomheden anerkendte, at programmet var hans,” fortæller Lars Budde Nielsen

Privat værktøj til produktionsvirksomhed

En produktionsvirksomhed skulle bruge et bestemt stykke værktøj – og vidste ikke om det allerede fandtes på markedet – eller de selv skulle udvikle det – da en medarbejder sagde, at han derhjemme havde et hjemmelavet værktøj, der lignende det, der blev efterspurgt.

”Han fik derfor en pose penge til at udvikle værktøjet yderligere og fik nogle arbejdsdage til at udvikle. Værktøjet endte med ikke rigtigt at blive til noget. Det blev lagt i mølposen, da man fandt et andet,” fortæller Lars Budde Nielsen.

Dermed har arbejdsgiver delvist erhvervet ret til værktøjet, og ingeniøren kan ikke uden videre tage det med hjem igen.

”Her skulle der være lavet en klar aftale om, hvordan man skulle forholde sig både, hvis værktøjet gik hen og opfyldte virksomhedens behov, sådan at de ville bruge det, men også den situation det endte med at blive, så der var klare linjer for det,” siger Lars Budde Nielsen.

 

IDA anbefaler altid medlemmerne at lave en aftale, inden de tager noget med på arbejde, som de har udviklet derhjemme. Men det kræver jo, at de tænker over, at der kan være et issue.

”Verden går hurtigt og er dynamisk – og IDA-medlemmet tænker ikke altid lige over, hvad der kan ske på sigt. Der bliver ikke tænkt i HR og juridiske aspekter og papirer på, hvem der har hvilke rettigheder. Sådan tænker ingeniører ofte ikke,” lyder Lars Budde Nielsens erfaring.

Udvikler i fritiden med snitflader til jobbet

Den anden kategori af sager, som IDA støder på er medlemmer, der udvikler noget i deres fritid, som minder om det, de arbejder med i deres ansættelse.

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde – UBVA – er et stående udvalg under Akademikerne (AC), som varetager akademikernes interesse i ophavsretlige og patentretlige spørgsmål.

AC-organisationer – derfor også IDA-medlemmer – kan få bistand af UBVA i konkrete sager om ophavsret og patentret. IDA-medlemmer kan derfor også kontakte UBVA direkte med spørgsmål om immaterialret.

 

Den tredje kategori er, når IDA-medlemmer er med til at lave patenterbare opfindelser, der er meget værdifulde. Her åbner Lov om arbejdstagers opfindelser nemlig op for, at der kan være mulighed for den ansatte opfinder.

”Desværre må vi ofte skuffe medlemmerne, da retspraksis viser, at der skal være tale om meget høje summer til før, at medlemmerne får godtgørelse. Udvikles noget på jobbet, så er det som hovedregel arbejdspladsens opfindelse.”

Virksomheder har det med i kontrakten

Stort set alle virksomheder har et afsnit i ansættelseskontrakten som handler om de immaterielle rettigheder.

”Det gælder især de virksomheder, som lever af gode opfindelser. Det kan for eksempel være medicinal- og vindmølleindustrien,” siger Lars Budde Nielsen.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her