Råd fra eksperten: Får du alle skodopgaverne?

Det er fint at være arbejdsom, loyal og flink. Men du kan også blive for flink. I hvert fald er det kun dig selv, der kan sige fra, hvis de kedelige opgaver præger dit arbejdsliv og stjæler arbejdsglæden.

Jeanette Svendsen er karriererådgiver hos IDA.

Den største udfordring for din karriere kan være dit nuværende job. Det lyder måske lidt underligt, men sagen er, at du kan have så travlt med at passe dit arbejde og være så pligtopfyldende, at du glemmer at vurdere, om det, du laver, fører dig i den rigtige retning.

Mange af IDAs medlemmer er kendetegnet ved at være meget pligtopfyldende og at ved at svært ved at sige nej, selvom de opgaver, de får tildelt, ikke gør noget godt for dem eller deres karriere.

Nedadgående spiral

En typisk situation, hvor den lidt for flinke medarbejder er udsat, er, når der skal fordeles nye opgaver. Måske harmonerer de langt fra med deres styrker, evner og lyst, men de siger ja alligevel - for nogen skal jo gøre det. 

Det kan både være relativt nyuddannede og de mere erfarne på arbejdsmarkedet, der ikke får taget rorpinden i deres eget arbejdsliv. Problemet er, at de kan ryge ind i en nedadgående spiral, og den kan de hænge fast i i årevis.

For tiden går mens man har travlt med alle mulige opgaver, der ikke flytter en i den rigtige retning karrieremæssigt. Man føler, man har travlt, men ikke at man bruger den travlhed til noget med et formål.

Flyder bare med

Det kan hænge sammen med den enkeltes personlighed, som selvfølgelig kan være en udfordring at tage livtag med.

For måske er du en venlig sjæl, der gerne påtager dig opgaver, og du har måske svært ved at byde ind og sige: ‘den snupper jeg,’ hvis der er en spændende opgave, fordi du føler, du rager til dig.”

Men træder du ikke i karakter ind imellem, risikerer du at havne i en situation, hvor det bliver alle mulige andre end dig selv, der former din karriere.

Så bliver det din chef og dine kolleger, der skaber retningen for dig, og du flyder bare med. Risikoen er, at du pludselig sidder og tænker: Det var ikke den vej, jeg ville ned af, men så er det måske pludselig blevet svært at skifte retning.

Den evige referent

Hvis du indser, at du er havnet et galt sted, bør du starte med at tage en snak med din chef. Inden da skal du dog lave lidt forarbejde:

Du skal blive helt klar på hvordan du egentlig har det med dine arbejdsopgaver og hvilke konkrete opgaver, du gerne vil have flere af. Du behøver ikke komme med en fasttømret løsning. Men bring dine tanker og ideer frem.

Samtidig kan du flytte en hel del ved selv at ændre adfærd i det daglige og forsøge at arbejde dig et andet sted hen.

Du har jo fået sat dig i en rolle, de andre kender dig for. Du er måske blevet den, der er god til at tage referater, så det kan du jo bare gøre hver gang. Den rolle skal du væk fra, hvis den ikke giver dig noget.

I stedet skal du have skabt en ny fortælling om dig selv. Tag styringen og start med de små forandringer.

Lad for eksempel være med at tage blokken eller computeren med til mødet. Så er der er en anden, der må tage det referat. På den måde får du også trænet kollegerne i, at det ikke nødvendigvis er dig, der skal tage opgaven hver gang.

Find balancen

Det handler om at finde den rette balance mellem de virkelig udfordrende opgaver og rutineopgaverne. Mellem det, man selv har lyst til, og det, der er en simpel nødvendighed. For selvfølgelig er der opgaver, man ikke kan sige nej til.

Der er opgaver, som følger med jobbet og som lederen har ret til at pålægge dig. Der er det uhensigtsmæssigt at sige nej. Men i de situationer, hvor nye opgaver kommer til, dér skal du byde ind, for det er der, du kan præge retningen på dit arbejdsliv.

De rutineprægede opgaver, som ikke rigtig fører dig videre, vil altid være der, men må ikke fylde for meget. For tipper det over, og æder størstedelen af din arbejdstid, så ender du i en forkert retning og risikerer at miste arbejdsglæden. 

Sig det højt

Hvis du føler, du ikke kommer nogen vegne, så skal du handle på det. Det er først og fremmest dig selv, som kan gøre noget ved det.

Hvis du konstant er under-udfordret, og du hele tiden er noget for andre, men aldrig for dig selv, så risikerer du, at det vil præge hele dit arbejdsliv. Andre kan ikke nødvendigvis gætte, hvad du gerne vil, så husk at sige det højt.