Råd fra eksperten: Dit brok skader kollegaerne

Pas på, at dit engagement på arbejdspladsen ikke kommer ud som brok. Ellers ender du med at irriterer dine kolleger så meget, at arbejdsmiljøet tager skade. Derfor skal du lære at brokke dig rigtigt.

Morten Esmann er karriererådgiver i IDA.

Det er hverken din barske chef eller de lange arbejdsdage, der slår kollegernes arbejdsglæde ihjel på jobbet. Dét, der er allermest ødelæggende for miljøet på arbejdspladsen, det er i stedet alt dit brok. Eller dine kollegers brok.

Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Arbejdsglæde nu er brok på danske arbejdspladser dét, der vækker allermest irritation. Således siger hver tredje medarbejder, at lige præcis brok fra en kollega var det, der sidst gav en dårlig arbejdsdag.

Problemet er, når en kollega konstant brokker sig over stort og småt - især småt - og som tydeligvis ikke selv har tænkt sig at gøre noget problemerne. Det kan vi slet ikke holde ud.

Ønsket om forbedringer

Det betyder ikke, at man skal have ja-hatten på uanset hvad. Det er afgørende for udviklingen i virksomhederne, at medarbejderne konstant er på udkig efter og taler højt om ting, der kan gøres bedre.

Men den engagerede medarbejder kritiserer manglerne ud fra et konstruktivt ståsted. Det vil sige, at vedkommende ikke bliver ved med at brokke sig over det samme, men rejser sin utilfredshed over for de rette ledere - det vil sige dem, der kan gøre noget ved - eller selv tilbyder at finde en løsning. Brokkehovedet derimod når ikke videre end til at skælde ud og sprede negativ energi. Og det gider ingen høre på.

For selv om brokkehovedets udgydelser måske udspringer af et ægte ønske om at forbedre ting, så er det ikke sådan kollegerne opfatter én, når man udtrykker sig negativt og uden vilje til selv at gøre noget for at ændre tingene. Tværtimod får man et dårligt ry, som er svært at ryste af sig igen.

Find selv en løsning

Næste gang du skal til at brokke dig, så tænk over, om du ikke i stedet kunne komme med et forslag til en løsning frem for at fokusere på problemet. Kan du komme med en løsning, så drop brokkeriet, og foreslå i stedet, at du går i gang med at forbedre den mangel, du ser. Omvendt, kan du ikke komme med en løsning eller ved, hvor du skal henvende dig med problemet, så ti stille. Ellers er du blot med til at skabe et dårligt arbejdsklima.

Faktisk er der undersøgelser, der viser, at når man fokuserer på at være glad, så opfatter hjernen det som om man er gladere, og så bliver man gladere - og modsat. Derfor risikerer du også at hvirvle dig selv ud i en negativ og nedadgående spiral med dit brokkeri.

Lederens dobbelte opgave

Selv om et brokkehoved direkte er med til at skabe et dårligt arbejdsklima, skal du, hvis du er leder, ikke kun se brokkeren som problemet.

Det er lederens ansvar at få stoppet brokkeriet. Men det er også lederens ansvar at undersøge kernen i brokkeriet. For bag brokkehovedets ukonstruktive facon kan sagtens gemme sig reel kritik, som blot har fået et forkert udtryk. Derfor bør du som leder både se konkret på det problem, som medarbejderen brokker sig over, og arbejde med at ændre den måde, som medarbejderen udtrykker sig på.