Ejeraftale

Er I flere selvstændige eller iværksættere, der starter virksomhed sammen, er det en rigtig god ide at udarbejde en ejeraftale. IDA guider dig her gennem de vigtigste punkter.

Rettigheder, vilkår og fortrolighed

En ejeraftale er en aftale, der beskriver, hvad der gælder for jeres samarbejde og ejerskab i virksomheden. Er I flere, der starter virksomhed sammen, er det en god ide at indgå en sådan aftale.

Overvejelser omkring rettigheder, vilkår om fortrolighed samt kunde- og konkurrenceklausuler er nogle af de ting, som en ejeraftale kan definere. Og spillereglerne er vigtige ligegyldigt, om I er et anpartsselskab, aktieselskab eller partnerselskab.

Indskud, arbejdsindsats og ejerandel

I en ejeraftale bør det først og fremmest fremgå, hvor meget hver enkelt ejer har indskudt i virksomheden.

Det kan være kapital, udstyr, inventar eller kundeaftaler. Det er en god ide at blive enige om, hvorvidt ejerne forpligter sig til at tilføre selskabet yderligere midler, og om ejerne kautionerer for virksomhedens økonomiske forpligtelser.

Forpligtelser og ansvar

Ejeraftalen bør også berøre de forskellige ejeres arbejdsforpligtelser og roller i virksomheden. Der skal defineres, hvor stor en arbejdsindsats den enkelte ejer forventes at lægge samt hvilke beføjelser den enkelte ejer har.

I ejeraftalen er det desuden vigtigt at definere, hvordan I som ejere kan disponere over jeres ejerandele. I skal beslutte, om det er tilladt at pantsætte sin ejerandele, og hvilke regler der så gælder for sådan en pantsætning. Og når vi nu er ved ejerandele, er det også væsentligt at værdiansætte jeres ejerandele. Det kan I få brug for, hvis en af jer vil sælge jeres andel til den anden.

Salg

I bør overveje om der skal gælde et (eventuelt tidsbegrænset) salgsforbud, så ingen af jer må sælge jeres del af virksomheden til for eksempel konkurrenter eller andre, som de tilbageværende ejere

ikke ønsker at få ind som medejere. I forlængelse heraf er en af de vigtigste punkter i en ejeraftale konkurrence- og kundeklausuler. Her skal I sikre jer, at I kan komme ud af virksomheden, og at de andre ikke har en købspligt.

Kontakt IDA

Husk at du kan få gennemgået din ejeraftale af IDAs juridiske rådgivere, og få juridisk rådgivning ved opstart af selvstændig virksomhed.

Indsend din ejeraftale via Mit IDA

Få rabat på en skabelon

IDA har en aftale med virksomheden Legal Desk, som giver dig 20% rabat på alle deres erhvervsprodukter, når du er IDA-medlem

Det inkluderer også en skabelon til en ejeraftale.

Læs mere om IDAs aftale med Legal Desk