13.06.2018
6 min læsetid

Hjernen "overopheder" på jobbet

Mange går på sommerferie og glæder sig til at genoplade batterierne, men du kan ikke restituere fra et hektisk år på få uger. Til gengæld bør du bruge ferieroen til at gentænke din hverdag, så du også forebygger stress på langt sigt.

IDA Learning

afIDA Learning

Imran Rashid er læge og forfatter til bogen "Sluk: Kunsten at overleve i en digital verden".

Forestil dig en kur, hvor du spiser sundt og motionerer i fire uger om året. Til gengæld lever du resten af året som var det én lang julefrokost med masser af alkohol, sukker, fedt og røg. Det lyder måske som en drøm for nogen, men de færreste vil nok tro på, at det er rigtig sundt.

Alligevel lever mange netop på denne måde, når det gælder deres mentale helbred. De kører på med overarbejde og en tæt pakket kalender 11 måneder om året, og så satser de på at kunne bremse hårdt op og genoplade batterierne med en lang sommerferie i hængekøjen. Men hjernen er et organ, der konstant skal plejes ligesom resten af kroppen, og derfor nytter denne strategi ikke noget, fortæller Imran Rashid, der er læge og forfatter til bogen ”Sluk”.

”Man kan ikke leve sit liv sådan, for vi er ikke maskiner, men levende organismer, der har brug for en hverdag, der fungerer. I denne digitale tidsalder har vi fuldstændig glemt, at vi først og fremmest er biologiske organismer. Ligesom en plante har brug for vand og sollys, har mennesket en række basale behov, der blandt andet indebærer søvn og restitution", fortæller Imran Rashid.

Et andet problem med at tro, at ferien kan bruges som et pusterum til at få nye kræfter er, at man hurtigt vender tilbage til sine gamle vaner. Og så snart man går igennem døren til sin arbejdsplads, bliver hjernen derfor indstillet på at skulle præstere i samme tempo igen, og så forsvinder effekten af den afslappende ferie hurtigt.

Hjernen ”overopheder” til hverdag

Hver dag er 17.000 danskere sygemeldt med stress, og ifølge Imran Rashid er årsagen, at vores hjerne slet ikke er gearet til at håndtere det arbejdspres, vi bliver udsat for på moderne arbejdspladser. Det største problem er, at vi konstant bliver afbrudt af mails eller småsnak fra kollegaer, for i længden ændrer det simpelthen hjernen, der bliver dårligere til at fordybe sig om en ting i længere tid ad gangen. Det skyldes, at hjernen indstiller sig på de omgivende vilkår, hvilket i udgangspunktet er nyttigt, men altså også kan skade os.

”Studier viser, at vi bliver forstyrret hvert tredje minut, når vi er på arbejde, og at vi derfor hele tiden skal forholde os til noget nyt. Over tid vænner man sig så til at blive forstyrret, selv når der ikke sker noget, og det ændrer vores hjernes mønstre. Du mister faktisk evnen til at fokusere eller dvæle ved noget”, forklarer Imran Rashid.

I modsætning til hvad vi selv går og tror, er hjernen heller ikke specielt god til at skulle modtage og bearbejde store mængder informationer, som de fleste IDA-medlemmer gør i deres arbejde. Ifølge Imran Rashid er der nemlig tre væsentlige begrænsninger for hjernens evne til at foretage krævende analytisk arbejde.

For det første har vi en begrænset arbejdshukommelse, der betyder, at vi maksimalt kan rumme seks informationer på en gang. Derudover har vi et sanseapparat, som konstant bombarderer os med distraherende indtryk. Og for det tredje er der selve bearbejdningsprocessen, som betyder, at informationer skal sorteres, udvælges og fortolkes.

Hjernen bliver derfor hurtigt ”overophedet”, men de færreste når at lægge muligheder for restitution ind i hverdagene.

”Vi er simpelthen blevet for dårlige til at restituere og holde pauser, og det er et problem, særligt hvis man lever af at bearbejde information”, siger Imran Rashid, som peger på, at mange også skærer ned på søvnen for at kunne nå mere.  

Gør status i sommerferien

Mens fire uger i kolonihavehuset eller på stranden altså ikke kan veje op for et helt års mentalt slid, så kan tiden bruges til at få et overblik over hverdagen og til at gøre status over, om ens tid bliver brugt rigtigt. Vi lader os nemlig tit styre af eksterne faktorer, som for eksempel at tjekke telefonen hver gang vi har fem minutter for os selv eller at tage to timer ekstra på jobbet i stedet for at bruge tid på aktiviteter, der er restituerende eller meningsgivende.

”Man skal sætte sig ned i sommerferien og lave en bevidst prioritering over, hvad der er vigtigt for en selv. I hvor høj grad er det at bruge tid på sin familie, venner og fritidsinteresser, og hvor meget skal arbejdet fylde? Problemet i dag er, at arbejdet fylder rigtig meget. Ikke fordi det nødvendigvis er vigtigere, men fordi det er tydeligere, fordi vi får løn og anerkendelse igennem det”. 

Derudover kan ferien bruges til at indarbejde nogle gode vaner, der på længere sigt kan være med til at køle den ”overophedede” hjerne ned.

”Jeg har lavet mere end 2000 forebyggende helbredsundersøgelser, og jeg spørger altid folk, hvornår de slukker for deres hjerne. Dem, som ikke svarer med det samme, har typisk et højt stressniveau. Det gælder til gengæld ikke dem, der svarer, at de tager i sommerhus en gang om måneden for at hugge brænde, eller at de går en tur om blokken en gang om dagen. Så det handler om at udvikle strategier, der gør, at man får restitueret løbende, forklarer Imran Rashid.

Så længe der er åndehuller i hverdagen, behøves ferien heller ikke betyde ren afslapning. Hvis du for eksempel er typen, der er ved at gå i panik over ikke at skulle tjekke mailindbakken henover sommeren, så kan du sagtens gøre det, så længe du er opmærksom på, at der normalt er balance mellem arbejde og restitution.

Og hvis du har forberedt dig på, at sommerferien skal bruges til at barbere minutter af din seneste Iron Man-tid er det også helt fint, hvis du nyder tiden på cyklen og i våddragten, og ikke bare jagter et resultat på samme måde, som når du er på arbejde. 

”Man er selv den eneste, der ved, om man bruger sin hjerne for meget – om speederen er i bund eller ej. Der er ikke andre, som kender følelsen af at have travlt inde i dit hoved, så du er også den eneste, der kan regulere dit eget aktivitetsniveau”, afslutter Imran Rashid.

Øvelse: Inddel dine aktiviteter i farver​

Sommerferien er ifølge Imran Rashid et oplagt tidspunkt at sætte sig ned og få et overblik over sin hverdag. Ved at dele sine aktiviteter ind i fire farver kan man se, om man bruger sin tid bevidst, eller om eksterne faktorer tager for meget af ens opmærksomhed. 

Røde timer: Dækker over de timer, hvor du bevidst vælger at knokle igennem med arbejdet eller andre opgaver, som koster mentale ressourcer.  

Grønne timer: Er de timer, som du bevidst afsætter til at hvile, sove eller lave aktiviteter for at geare ned. Her giver du din hjerne en pause.

Blå timer: Dine gode vaner, som du ikke bevidst kontrollerer, men som du har indarbejdet over tid. Det kan være at spise sundt eller motionere, men det væsentligste er, at det er vaner, som du ikke tænker så meget over. 

Gule timer: De dårlige vaner, som typisk bliver styret eksternt fra dig selv. Det kan for eksempel være, at du konstant tjekker din telefon, når du har et ledigt øjeblik.

Få en mere effektiv arbejdsdag

På IDAs kursus i Personlig planlægning og effektivitet lærer du at planlægge og strukturere dine opgaver, så du ikke bliver distraheret konstant.

Læs mere 

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her