Vi siger ofte, at vi er stressede. Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress. Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer. Denne form for stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der gør os parate til at yde vores bedste.
Stress er en naturlig reaktion på en farlig eller overraskende situation med det formål at forberede hjernen og kroppen på at præstere optimalt. Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse.
Derudover bliver kroppen påvirket af kortvarig stress: Hjertet banker hurtigere, pulsen og blodtrykket stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner).
af danskerne har følt sig stressede i løbet af de sidste to uger
Kilde
Videnscenter for arbejdsmiljø
Aftager det høje stressniveau ikke relativt hurtigt, kan det belaste kroppen og de mentale funktioner. Det rammer hukommelsen og koncentrationen, så de “sætter ud”.
Desuden betyder det forhøjede niveau af sukker og fedt i blodet, at hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret bliver belastet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig for infektioner.
En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv, men det kan føre til hjertekarsygdomme og depression. Desuden kan det forværre kroniske lidelser som type 2-sukkersyge og smertetilstande
Langvarig stress er ubehageligt. Det er glædesløst at være i en vedvarende tilstand af anspændthed og ulyst. Personer, der har oplevet vedvarende stress, fortæller, at livet bliver et spørgsmål om at klare dagen og vejen og holde ud – uden at tænke for langt.