Sygemeldt med stress

Der er meget at holde styr på, hvis du bliver sygemeldt med stress. Her får du et overblik over de vigtigste regler, muligheder og rettigheder for både dig selv og din arbejdsgiver.

 

Kontakt din læge

Hvis du bliver ramt af stress, skal du i første omgang sørge for at kontakte egen læge. Det er vigtigt for at få sat gang i et eventuelt behandlingsforløb, men også på grund af fremtidige dokumentationskrav. 

 

Kontakt IDA

Undgå at bruge din arbejdsmail, og oplys din arbejdsgiver om, at du fremover kun kan træffes på din private mail. Kontakt også IDA så hurtigt som muligt. Vi står klar til at hjælpe dig. 

Sygemeldt med løn

Som sygemeldt med stress er du ikke forpligtet til at arbejde, men du oppebærer din løn i sygdomsperioden. Du er dog fortsat omfattet af din almindelige loyalitetsforpligtelse over for arbejdsgiveren. 

Flere jobs

Hvis du har to jobs, og sygemeldingen alene er koncentreret om din hovedbeskæftigelse, kan du fortsætte i et bijob. Du skal dog være meget forsigtig med, at du ikke generelt kommer til at fremstå rask. Konsulter derfor din læge, inden du fortsætter i et bijob. 

IDAs hjælp ved stress

IDA kan hjælpe dig på de følgende områder, hvis du bliver ramt af stress.

  • Juridisk bistand ift. sygemelding, fratrædelsesaftale, opsigelse etc. 
  • Psykologbistand, hvis arbejdspladsen ikke tilbyder det 
  • Karrierebistand, ligegyldigt om du forventer at vende tilbage til arbejdet eller forventer at fratræde

Kontakt IDA