Guide til stressramte før, under og efter stress

Det kan føles ensomt og uoverskueligt at være stressramt. Denne side er til dig, der er påvirket af stress, eller kender en, der er det.

Særlige udfordringer ved stress

Stress er kroppens naturlige reaktion på at være overbelastet. Stress er altså ikke en sygdom, men det kan medføre nogle meget alvorlige symptomer og øge risikoen for sygdom. Stress kan blandt andet medføre søvnproblemer, hjertebanken, åndenød og hukommelsessvigt.

For mange kommer stress snigende, fordi symptomerne bliver gradvist værre, og fordi de har svært ved at erkende det.

Det kan være yderligere belastende at være stressramt, fordi det er en ”usynlig” sygdom sammenlignet med et brækket ben eller influenza, som kan være lettere at forholde sig til. Samtidig kan det være svært at håndtere, fordi stress påvirker de kognitive funktioner som hukommelsen og koncentrationen. Lidt malerisk kan man sige, at stressramte ”brækker hjernen”.

 

Før sygemeldingLink kopieret

Om du skal sygemeldes eller ej, er i udgangspunktet din læges vurdering.

Din læge skal på baggrund af en samtale med dig afgøre, om dine symptomer er så alvorlige, at du er for syg til at gå på arbejde. Derfor skal du, når du mærker symptomer på stress, bestille en tid hos din egen læge. Under samtalen med din læge er det vigtigt, at du fortæller om alle dine symptomer og gerne om dem, der rammer din arbejdsevne mest.

Stresstrappen er et nyttigt redskab, som du kan bruge i dialogen med din læge og leder, når I skal vurdere din situationen.

Hent stort billede af stresstrappen

Symptomer på stress

Symptomer på stress

Stresssymptomer kan være meget forskellige fra person til person. Hvis du oplever en håndfuld af symptomerne i skemaet over 2-3 uger, tyder det på, at du er overbelastet, og at du skal gøre noget ved det.

Kan du nikke genkendende til de fleste symptomer, skal du gå til lægen. Hvis du er meget i tvivl, så kan du spørge din nærmeste familie, dine venner eller nære kolleger. De lægger ofte mærke til ændringer i adfærd, før vi selv gør.

Vær ærlig – det er ikke en skam at få stress – det er en skam ikke at gøre noget ved det.

 

Under sygemeldingLink kopieret

Vurderer din læge, at du skal sygemeldes, skal du følge din arbejdsplads’ regler for at melde sig syg. Er du selvstændig, skal du følge reglerne på borger.dk. Er du både lønmodtager og selvstændig, så kontakt IDA og få hjælp til at blive sygemeldt.

Det er din arbejdsgiver, der skal betale for lægeerklæringen, hvis det er arbejdsgiveren, der har bedt om den. Den regning du modtager fra din læge, skal du derfor give videre til din arbejdsgiver.

Er du ansat som almindelig lønmodtager, har du som udgangspunkt ret til løn under sygdom, indtil du er rask igen.

  1. Socialrådgivning

    Kontakt IDAs socialrådgiver

  2. Karriererådgivning

    Kontakt IDAs karriererådgivning

Opsigelse eller fratrædelsesaftale

Har du været overbelastet på dit arbejde igennem længere tid, er det helt almindeligt, hvis du har lyst til at sige op og komme væk fra belastningen hurtigst muligt.

Det kan være en løsning at sige op, men vi anbefaler ikke at du gør det før du har kontaktet IDA.

Groft skitseret er der tre måder, du kan forlade din arbejdsplads:

  • Selv sige op
  • At blive sagt op
  • At indgå en fratrædelsesaftale

Vi anbefaler ikke, at du siger op under en sygemelding, så kontakt IDA’s juridiske konsulenter. De kan hjælpe dig med processen, så den bliver bedst mulig.

Erklæringer i forbindelse med din sygemelding

Her kan du se de mest almindelige erklæringer, du kan blive bedt om.

Friattest

Din arbejdsgiver kan bede dig om en friattest, når du bliver sygemeldt. Lægen skriver selv attesten, der skal bekræfte, at du er sygemeldt og angive, hvor længe det er forventet, at du er det.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan anmode dig om en mulighedserklæring i tilfælde, hvor der er tvivl om mulighederne for, at du kan arbejde. Der er tre parter om at udfylde mulighedserklæringen; din læge, arbejdsgiver og dig selv.

Mulighedserklæringen er et godt redskab til at få en dialog om, hvilke begrænsninger du har i arbejdsevnen. Den kan også bruges til at afdække mulighederne for, at du kan vende tilbage til arbejdet i et tempo og omfang, der passer dig.

Din arbejdsgiver må ikke spørge dig, hvad du fejler, men vi anbefaler, at du holder dig så tæt på sandheden som muligt. Det giver din arbejdsgiver bedre mulighed for at tilrettelægge din tilbagevenden til arbejdet, så forløbet passer til din arbejdsevne.

Der er to trin, når I skal udfylde mulighedserklæringen:

  1. Først udfylder du en plan med dine muligheder og begrænsninger sammen med din arbejdsgiver. Det kan I fx gøre under en sygefraværssamtale, som din arbejdsgiver har indkaldt til.
  2. Derefter tager du jeres plan med til din læge, som vurderer, om det er helbredsmæssigt forsvarligt. Den færdige erklæring tager du tilbage til din arbejdsgiver, men det er altså din læge, der har sidste ord, når det gælder dine muligheder for at arbejde.

Måske oplever du, at din arbejdsgiver har travlt med at få dig tilbage hurtigst muligt. Synes du, at det går for hurtigt, er mulighedserklæringen et godt redskab til at involvere din læge. Ofte er det lettere at forklare sin arbejdsgiver, hvad lægen siger end selv at skulle formulere det i en sårbar situation.

Du vil sikkert gerne vende tilbage til din normale hverdag så hurtigt som muligt, men nogle gange tager det længere tid, end både du og din arbejdsgiver havde håbet.

Tre ting I skal beskrive på mulighedserklæringen

  1. De udfordringer din stress fører med sig. Fx at du har svært ved at koncentrere dig, huske, læse eller at tage beslutninger.
  2. De begrænsninger det medfører, at du er stressramt. Det kan fx være, at du tåler støj og forstyrrelser dårligt, eller at du har svært ved at navigere i komplekse opgaver med mange interessenter og stramme deadlines.
  3. Forslag til løsninger, der gør det nemmere for dig at vende tilbage i arbejdet. I kan fx opdele dine opgaver i grønne, gule og røde som på figuren nedenunder, så du gradvist optrapper til mere komplekse arbejdsopgaver.

Du kan se et eksempel på en mulighedserklæring hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kontakt til arbejdspladsen og kommunen

Har du været sygemeldt et par uger, kontakter din arbejdsgiver dig måske får en sygefraværssamtale. Din bopælskommune kan også sende dig et oplysningsskema.

Hvis du er usikker på hvad du skal svare, så kontakt IDA. Vi har trivselsvejledere, der kan hjælpe dig med at navigere i en vanskelig situation. Oplever du, at din arbejdsgiver eller kommune har urealistiske forventninger til, hvornår du er rask, bør du kontakte din egen læge for at finde ud af, hvad der er bedst for dig.

Mange oplever, at det tager længere tid, end de havde regnet med, før de kan vende tilbage til arbejdet. Det er meget individuelt, hvor lang tid der går, før man er symptomfri. Sørg for løbende at tale med din læge, IDAs trivselsvejledere eller andre fagpersoner om dit forløb.

 

Kom godt tilbage i arbejdeLink kopieret

Inden du vender tilbage til dit gamle eller et nyt arbejde, er det vigtigt, at du taler med din læge og din arbejdsplads.

Det er helt naturligt, hvis du er bekymret over, hvordan du reagerer på at skulle arbejde igen. Du kan også opleve nogle af de samme symptomer, som da du blev sygemeldt. Det er din krop, der reagerer på, at du er tilbage i en situation, der ikke var sund for dig. Det skal du være opmærksom på, men efter lidt tid vil din krop begynde at slappe af, når den lærer, at der ikke er fare på færde denne gang.

Det er et rigtigt hårdt forløb at være stressramt, men undervejs bliver du bedre til at lytte til din krops signaler. Den viden kan du sidenhen bruge til at handle på, hvis du igen mærker, at du bliver overbelastet.

Når du skal mødes med din arbejdsgiver, kan du bruge denne folder som inspiration til, hvordan I kan tale sammen om din tilbagevenden til arbejdspladsen.

Folderen giver et konkret bud på, hvordan I kan tale om arbejdsopgaver og arbejdsdagens længde. Den er er udarbejdet af sundhedsfagligt personale på arbejdsmedicinsk klinik i Herning. Du kan evt. printe den ud og tage den med til de møder, hvor I skal tale om din tilbagevenden til arbejdet.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her