Særligt for arbejdsmiljø-repræsentanter

Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) spiller du en vigtig rolle, når det gælder om at sikre IDA-medlemmerne et godt arbejdsliv.

Opgaver som arbejdsmiljørepræsentant

Som arbejdsmiljørepræsentant er din hovedopgave at skabe tryghed og trivsel og at samarbejde med ledelsen om at skabe sikre og sunde arbejdspladser for alle.

Du skal blandt andet:

• Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed.
• Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
• Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse.
• Sørge for en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning, medlemmer m.m. 
• Sørge for at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes om sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
• Rådgive arbejdsgiveren om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, herunder hvordan arbejdsmiljøet integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
• Sørge for at årsagerne til ulykker og/eller erhvervssygdomme undersøges og sørge for foranstaltninger, der hindrer gentagelser.
• Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse

Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentanter eller arbejdsmiljøleder skal du tage en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 22 timer. Herefter kan du tage en supplerende uddannelse.

Ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på tre dage, har arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere ret, men ikke pligt, til to dages supplerende uddannelse inden for det første år og herefter halvanden dag om året.

IDA tilbyder en lang række kompetenceudviklende kurser for arbejdsmiljørepræsentanter.

Få hjælp af IDA

Som arbejdsmiljørepræsentant har du din egen kontaktperson i IDA.

Hos IDAs arbejdslivskonsulent kan du få hjælp til at finde viden og værktøjer til problemstillinger inden for fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Står du med et specifikt problem, som arbejdslivskonsulenten ikke kan hjælpe dig med, kan du får rådgivning fra certificerede arbejdsmiljørådgivere igennem IDA.

Når din arbejdsplads skal gennemføre den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) kan du få inspiration og sparring til forskellige kortlægningsmetoder og opfølgning hos IDA’s arbejdslivskonsulent.

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her