17.06.2020
3 min læsetid

Vi er endnu ikke i mål: Sådan arbejder IDA for ligestilling

Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, det er også en gevinst for samfundet. Derfor kæmper IDA for et arbejdsmarked, der giver mænd og kvinder lige muligheder fra uddannelsessystemet og helt op til de øverste ledelseslag.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

af Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd

Morten Thiessen

Danmark har været et foregangsland inden for ligestilling, men de seneste år er udviklingen gået i stå.

Vi har den laveste andel af kvindelige ledere i Norden, for få kvinder på STEM-uddannelserne og kvinder får stadigvæk mindre i løn end deres mandlige kollegaer.

Det er ikke bare urimeligt, men også hovedløst. Større diversitet giver bedre arbejdspladser, løsninger og produkter. Derfor arbejder IDA på at øge ligestillingen fra uddannelsessystemet og helt op til de øverste ledelseslag.

Her er et indblik i de indsatser, vi arbejder for på vegne af vores medlemmer.

Flere kvinder på STEM-uddannelserne

I 2025 kommer virksomhederne til at mangle 10.000 kandidater inden for STEM-området. Derfor er det nødvendigt, at uddannelserne inden for feltet appellerer til en større gruppe unge.

Politisk arbejder IDA på at øge andelen af kvindelige studerende i STEM-faget igennem sin plads i Kvinderådet og FN’s Kvindekommission. Begge fora har en bred tilgang til ligestilling i samfundet, men IDAs formål er at skabe større fokus på uddannelse og arbejdsmarked.

Lige løn for lige arbejde

Det burde være så simpelt: Alle medarbejdere skal have lige løn for lige arbejde. Ikke desto mindre viser IDAs lønstatistik år efter år en uforklarlig lønforskel for mænd og kvinder. Ved den seneste lønundersøgelse var forskellen 4,4 procent.

Løngabet opstår fra det øjeblik, de nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet. For nyuddannede civilingeniører ligger de nyuddannede kvinders månedsløn gennemsnitligt 1.041 kroner efter deres nyuddannede mandlige kollegaer.

For at ændre det, er vi nødt til at tage et opgør med hemmelighedskræmmeriet omkring løn, som der eksisterer på mange arbejdspladser. Når der er åbenhed om lønnen, bliver det sværere for arbejdsgiveren at fastholde uforklarlige lønforskelle.

I det daglige diskuterer vi ligeløn med vores tillidsvalgte, og vi bistår dem i forhandlinger om ligeløn.

Samtidig understøtter vi IDAs kvindelige medlemmer igennem personlig rådgivning og lønkurser for kvinder, hvor vi blandt opfordrer til, at de altid tager udgangspunkt i lønniveauet for en mand i IDAs lønstatistik, inden de skal til forhandling.

Flere kvinder i ledelse og bestyrelsesposter

Danmark er det nordiske land, der har den laveste andel af kvindelige ledere i private virksomheder og det offentlige.
IDA arbejder med at identificere og debattere de mekanismer, der gør det sværere at nå til tops for kvinder end mænd. Det sker igennem IDAs indsats i Kvinderådet og FN’s Kvindekommission.

Men vi sætter også fokus på udfordringerne igennem arrangementer, konferencer og vidensdeling. I år har konferencen Ledelse Der Styrker et fokus på kvindelige ledere, og hvert år uddeler IDA Agnes & Betzy-prisen til et IDA-medlem, der har gjort sig bemærket ved at arbejde for ligestilling.

Øremærket barsel til fædre

Skal vi for alvor rykke på kvinders mulighed for at gøre karriere, kræver det et opgør med barselsordningen.

I dag tager kvinderne næste hele barslen, og det er den væsentligste bremseklods for deres karriere og lønudvikling.

Derfor anbefaler IDA, at en større del af barslen bliver øremærket til fædrene. Helt konkret bør moren få fire ugers barsel inden fødslen. Efter den lille ny er kommet til verden skal der være to ugers ret- og pligtorlov til begge forældre, og derefter skal der øremærkes 12 uger til hver forælder samt 20 uger til fri fordeling. Hvis faren ikke vil holde sine 12 uger, skal de helt frafalde.
IDA anbefaler samtidig, at der bliver indført fuld løn under barslen, da vores medlemmer ofte nævner det som den væsentligste barriere for, at faren tager en større del.