25.05.2020
7 min læsetid

”Vi skal ikke prøve at fikse pigerne"

Juliana Glahn er en af de eneste kvinder på maskiningeniørstudiet. Uddannelsessystemet i Danmark er stærkt kønsopdelt, og det påvirker ligestillingen på hele arbejdsmarkedet.

Anders Kjøller

afAnders Kjøller

Når 21-årige Juliana Glahn ser de studerende på DTU’s linje i Design og Innovation, tænker hun, at hun ville passe perfekt ind set udefra.

”Der er virkelig mange unge kvinder, der kan lide at tegne ligesom mig”.

På sit eget studie i maskinteknik, hvor hun læser på tredje semester, stikker hun til gengæld ud. Da hun begyndte, var de tre piger på hendes hold. I dag er hun den eneste, der er tilbage.

Uddannelsen til maskiningeniør tiltrækker mange studerende med en praktisk baggrund, og særligt i værkstedsfagene kan humoren godt blive lidt grovkornet, fortæller Juliana Glahn, men understreger, at hun trives og er glad for sine medstuderende.

Uddannelsen er en af landets mest kønsopdelte, og ved studiestart sidste sommer var kun fem procent af de studerende kvinder. Men det er langt fra enkeltstående i Danmark, hvor mænd og kvinder i høj grad samler sig på forskellige uddannelser.

Mændene er i overtal på de fleste økonomiske og tekniske uddannelser, mens flest kvinder uddanner sig i humaniora eller et omsorgsfag.

Det har indflydelse på ligestillingen på det danske arbejdsmarked.

Tænketanken CEPOS har rangeret de uddannelser, der giver den højeste løn, og her er mændene i overtal på 16 af de 20 videregående uddannelser, der fører til de bedst betalte jobs. Til gengæld er der flest kvinder på 13 af de 20 uddannelser, der udmunder i den laveste løn.

Uddannelsesvalget er også den faktor, der har størst indflydelse på, hvem der bliver ledere. Det er særligt ingeniøruddannelserne og studierne i økonomi og erhvervsøkonomi, der baner vejen for en lederkarriere, og her udgør kvinderne kun omkring 30 procent af de studerende, viser en analyse af Boston Consulting Group

Tendensen gælder ikke kun for de længerevarende uddannelser. Danmark er det femtedårligste land i OECD, når det gælder ligestilling på erhvervsuddannelserne. For eksempel er 98 procent af de studerende på linjen for tandklinikassistenter kvinder, mens 98 procent af fremtidens elektrikere bliver mænd.

Det skandinaviske ligestillingsparadoks

Selv oplever Juliana Glahn aldrig andet end positiv respons, når hun fortæller, at hun læser maskinteknik.

”Særligt min forældres generation synes, at det er vildt fedt, og de hjælper mig rigtig meget”.

I det danske uddannelsessystem er der heller ingen barrierer, der diskriminerer på baggrund af køn. Danmark er topscorer i World Economic Forums årlige Gender Gap-rapport målt på lige adgang til uddannelse. Og danskerne er ligesom svenskere, nordmænd, finner og islændinge blandt de nationaliteter, der er mest positivt indstillede over for ligestilling.

Derfor taler nogle forskere om ligestillingsparadokset: Et studie foretaget af psykologerne Gijsbert Stoet fra Leeds Becket University og David Leary fra University of Missouri har vist, at der er færre kvinder i STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics) i lande med en høj grad af ligestilling.

Det betyder, at lande som Algeriet, Tunesien og Tyrkiet uddanner flere kvindelige ingeniører end de skandinaviske lande.
Ifølge forfatterne bag studiet kan der være en række forklaringer på det.

Den ene er, at kvinder der bliver diskrimineret i samfundet, vil være mere motiverede til at tage en uddannelse, der sikrer dem prestige og tryghed. Det er ikke nødvendigt på samme måde i Danmark, hvor kvinder ikke oplever direkte diskrimination på grund af deres køn.

Den forklaring antyder, at kvinder generelt er mere interesserede i humaniora og omsorg, og at de vælger det, når de har friheden til det.

En anden mulig forklaring er ifølge forskerne, at både mænd og kvinder vælger uddannelser ud fra deres relative styrker.

PISA-undersøgelser viser, at drengene klarer sig bedst i matematik i de fleste lande. Pigerne klarer sig lige så godt eller bedre end drengene, men de er endnu bedre til at læse, og derfor er de relativt stærkere i fag, der ikke er naturvidenskabelige. Derfor kan forskellen være et udtryk for, at pigerne vælger den retning, hvor de føler, at de har størst potentiale for at udnytte deres evner.

Generelt kan vi stort set ikke finde en eneste kognitiv eller personlighedsmæssig evne, der er fordelt, så kun mænd eller kvinder har den. Det er meget små forskelle vi kan se, og de er slet ikke store nok til at forklare de forskelle, der findes i uddannelsessystemet

Christian Gerlach,
Professor ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Er forskellene biologiske eller kulturelle?

Studier som dette viser en sammenhæng, men det kan ikke afdække årsagen til, at mænd og kvinder søger ind på forskellige uddannelser.

Nogle forskere mener, at forklaringen er, at piger og drenge fra en ung alder bliver socialiseret til at søge i forskellige retninger. Andre mener, at det er et udslag af mænd og kvinders forskellige biologi.

I 2017 blev softwareingeniøren James Damore fyret af Google, da han kritiserede virksomhedens mangfoldighedspolitik i et skriftligt dokument.

Her argumenterede han for, at mænd oftere bliver ledere og programmører, fordi de fra naturens side interesser sig mere for systemer end kvinder, der er optagede af sociale relationer og mennesker.

Damore fik opbakning fra Weekendavisens videnskabsjournalist Lone Frank, der skrev, at der er ”velunderbyggede fund”, som dokumenterer at mænd og kvinder biologisk set er forskellige, og det har indflydelse på deres præferencer.”

Det synspunkt er Christian Gerlach, der er professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet, skeptisk overfor.

Han peger på, at kønsroller varierer på tværs af tid og kulturer, og at omgivelserne dermed må være vigtigere end biologien.

”Når man ser nærmere på de undersøgelser, der siger noget om faste personlighedstræk, for eksempel om man er hjælpsom mod andre mennesker, så er det ikke kun kønnet, men også den kultur, du er opvokset i, der har indflydelse”.

”Generelt kan vi stort set ikke finde en eneste kognitiv eller personlighedsmæssig evne, der er fordelt, så kun mænd eller kvinder har den. Det er meget små forskelle vi kan se, og de er slet ikke store nok til at forklare de forskelle, der findes i uddannelsessystemet”, fortæller han.

Piger i folkeskolen tvivler på deres evner

I folkeskolen og gymnasiet følte Juliana Glahn sig hverken særlig dygtig eller selvsikker i matematik- og fysiktimerne. Derfor overvejede hun længe, om kunne følge med på det faglige niveau i undervisningen på DTU.

I sidste ende blev det udslagsgivende for hendes valg, at hun havde en livslang drøm om at blive opfinder og skabe noget selv: Hun vil selv bygge en maskine, der forsyner hendes hjem med strøm fra havbølgeenergi, og hun vil selv udtænke og installere vandingssystemet i sin have.

”Hvis jeg vil det, er jeg nødt til at forstå fluid dynamik og forskellige materialers egenskaber. Her giver uddannelsen i maskinteknik mig de bedste forudsætninger for selv at kunne tegne et produkt og udregne, hvilke forhold det kan holde til”.

”Det var i gymnasiet, at jeg fandt ud af, at jeg var nødt til at gå den vej. På det tidspunkt var min plan, at jeg skulle være designer, og jeg havde lavet denne her lampe med en træfod, som jeg selv syntes var rigtig flot og æstetisk. Men det gik op for mig, at jeg var nødt til selv at sikre, at der ikke gik ild i den, når der var en varm pære på et stykke træ. Der besluttede jeg mig for at blive god til matematik og fysik, så jeg ikke længere skulle være afhængig af andre”.

Flere piger mister tiltroen til deres evner matematik og naturvidenskab i løbet af skoletiden, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard, der er lektor ved Institut for Naturfagenes didaktik på Københavns Universitet og forsker i studievalg.

Samtidig er der en diskurs om, at man skal være særligt intelligent for at læse et fag inden for STEM-området.

”Undersøgelser viser, at piger undervurderer, hvor gode de er til matematik og naturvidenskab, og det kan godt blive giftigt, hvis de samtidig tror, at de skal være mere almindeligt dygtige for at læse de fag”.

For pigerne er ikke mindre interesserede i matematik og naturvidenskab end drengene, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard og henviser til et forskningsprojekt fra University College London:

”Når man spørger pigerne i grundskolen og gymnasiet, siger de selv, at STEM-fagene er spændende, vigtige for fremtiden, og at verden har brug for folk, der beskæftiger sig med dem. De siger bare også, at det ikke skal være dem”.

”Vi skal ikke fikse pigerne”

Henriette Tolstrup Holmegaards egen forskning viser, at identitet er en vigtig faktor i unges studievalg.

Da Juliana Glahn læste om uddannelsen i maskinteknik på DTU’s hjemmeside, bed hun også mærke i, at hun ikke var arketypen på en studerende.

”Der var en video med en del ældre mænd og kun én kvinde. Men jeg prøvede at fokusere på uddannelsesbeskrivelsen, hvor der stod, at jeg kan designe og fremstille fremtidens løsninger, som er vigtigt for mig. Men jeg tror, at mange ser på det visuelle, og hvis du er en ung pige, der lige er kommet ud af gymnasiet, hvor du har haft det godt med dine veninder, så kan det virke lidt afskrækkende”.

Problemet er ikke bare forventningerne til studiet, men også den hverdag som mange kvinder oplever på STEM-uddannelserne.

Flere studier peger på, at de sociale rammer og studiekulturen påvirker, hvem der føler sig hjemme på en uddannelse, og her har køn en stor betydning, forklarer Henriette Tolstrup Holmegaard.

”Vi skal ikke prøve at fikse pigerne, men kigge på det vi faktisk tilbyder dem. Vi skal forsøge at gøre noget ved studiemiljøerne, så det appellerer til flere forskellige typer.”

Hendes forskning viser, at studiemiljøerne er forskellige på tværs af uddannelser med ubalance i kønsfordelingen.

Mændene, der er i mindretal på uddannelsen molekylær biomedicin, har andre udfordringer, end kvinderne der er i mindretal på datalogi. Men der er også forskel på, hvordan det er at være én af de få kvinder på datalogi sammenlignet med at være kvinde på en ingeniøruddannelse med flest mænd.

For de uddannelser, hvor kvinderne er i undertal, er der dog nogle generelle udfordringer:

Undervisningen kan være tilrettelagt, så der er fokus på at lege og eksperimentere sig frem til løsningerne. Flere studier viser, at det gør det sværere for kvinderne at engagere sig på bestemte studier, fordi deres væsentligste motivation for at søge ind er en teoretisk interesse for faget.

”På datalogi er der for eksempel et ideal om, at man selv sidder og nørkler med et problem i dagevis, og hvis man så opsøger hjælp, bliver det set som mindre rigtigt. Det kan være en udfordring for kvinder, som i højere grad gerne vil arbejde sammen”.

Ofte handler det sociale om øl

På mange studier er det op til de studerende selv at arrangere sociale aktiviteter, og ifølge Henriette Tolstrup Holmegaard kommer det ofte til at handle om, at man skal drikke sig fuld sammen, når der er et stort flertal af mandlige studerende.

”Det er ikke, fordi kvinder ikke kan lide fredagsbarer, men jeg har talt med flere studerende i forbindelse med min forskning, der synes at det er grænseoverskridende, at de får lige lovligt mange komplimenter og gode tilbud til arrangementerne, fordi der næsten ikke er nogle kvinder.

”Derfor burde uddannelsesstederne også understøtte flere forskellige sociale aktiviteter, hvis de vil kunne tiltrække og fastholde forskellige typer studerende. De sociale rammer har nemlig stor indflydelse på studietilfredsheden og dermed på, hvor mange der falder fra på uddannelsen”.

For Juliana Glahn har der ikke været nogen ubehagelige oplevelser af den type på studiet. Hun ser til gengæld tiden på studiet som en forberedelse til de kollegaer, hun kommer til at få flest af, når hun er færdig med at læse.

”Det bliver ligesom på studiet. Jeg kommer nok ikke til at kunne spejle mig i så mange andre kvinder, men det gør mig ikke noget, i sidste ende handler det om at fuldføre et godt stykke arbejde uanset køn”.