21.10.2020
5 min læsetid

Coronakrisen kan bane vejen for et mere fleksibelt arbejdsliv

Hjemmearbejde giver større produktivitet, færre sygedage og mindre transporttid, men det skal ikke tvinges ned over hovedet på alle medarbejdere.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Den franske virksomhed Alstom havde egentlig planlagt at udvide deres kontorfaciliteter i Danmark.

Men den pludselige coronanedlukning betød, at de 150 medarbejdere, der primært arbejder på signalsporprojektet med Banedanmark, måtte sendes hjem.

Og nu er planerne om at udvide kontorpladsen droppet, fortæller Madeleine Rydholt, der er HR-direktør for Alstoms nordiske afdelinger. Hjemmearbejdet har fungeret så godt, at hun forventer, at de fleste medarbejdere fremover vil have to til tre hjemmearbejdsdage om ugen.

Coronanedlukningen har ifølge IDAs arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen fjernet noget af den skepsis, som mange arbejdsgivere har haft, når det gælder hjemmearbejde.

”Før i tiden har jeg hørt ledere omtale hjemmearbejdsdage som en halv fridag. Sådan er det bestemt ikke længere”, fortæller hun.

En spørgeskemaundersøgelse, som IDA har foretaget blandt 2270 medlemmer for at indsamle erfaringer fra coronanedlukningen, viser, at et flertal også selv mener, at de bruger dagene på hjemmekontoret produktivt. 50 procent svarer, at de er mere effektive derhjemme, mens 20 procent er mindre effektive.

Blandt undersøgelsens deltagere er 800 ledere, og af dem svarer 31 procent, at deres medarbejdere har været mere effektive, mens 21 procent mener det modsatte.

Hjemmearbejde giver flere arbejdstimer

For de mange IDA-medlemmer, der pendler til arbejde, har hjemmearbejdet frigivet mere tid til arbejde eller fritid. 71 procent af de adspurgte i IDAs undersøgelse svarer, at det er en stor fordel, at de har mindre transporttid, og 48 procent svarer, at de enten bruger al den sparede tid eller ”en stor del af den” på at arbejde.

Tiltagene med social distancering, øget fokus på hygiejne og mindre forsamlinger betyder samtidig, at hver anden virksomhed har oplevet et faldende sygefravær under coronanedlukningen, mens kun tre procent har oplevet en stigning.

Under nedlukningen har flere også oplevet, at møderne er blevet mere effektive. 59 procent af de adspurgte svarer, at mødedisciplinen er bedre på de virtuelle end de fysiske møder. 43 procent svarer dog, at mulighederne for at alle kan komme på banen med deres synspunkter bliver dårligere.

”Vi er sociale væsner, der har brug for at mødes fysisk. Det er fint at man kan bruge virtuelle redskaber til at koordinere opgaver i hverdagen, men for at opbygge tillid og relationer, skal man mødes i det samme rum. Derfor skal vi i fremtiden være gode til at veksle mellem fysiske og virtuelle møder alt efter, hvad formålet er”, forklarer IDAs arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen.

Hjemmearbejde stresser nogle persontyper

Det er lidt sværere at vurdere, om hjemmearbejdet mindsker eller øger stressniveauet. 29 procent svarer i undersøgelsen, at de har oplevet mindre stress i deres afdeling, mens 21 procent har oplevet mere stress.

Ifølge arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen, kan det dække over, at coronanedlukningen har ændret karakter løbende.

”Jeg tror, at de fleste sætter pris på at kunne arbejde hjemme, men man skal nok dele coronanedlukningen op i to perioder. I den første tid skulle mange både passe børn og deres arbejde hjemmefra, og det har helt sikkert været stressende for mange, der har følt, at det var svært at slå til både som forælder og kollega”.

”Samtidig er der forskel på folks private status. Hvis man bor alene og pludselig får aflyst alle sine sociale aftaler, træningen i håndboldklubben og aftalerne i weekenden, så kan det være rigtig ensomt også at skulle sidde hjemme i hverdagen”.

Martin Henriksen, der er tillidsrepræsentant i Sweco og har deltaget i en række fokusgruppeinterviews om erfaringerne fra coronanedlukningen, er enig i, at flere har haft det svært med det omfattende hjemmearbejde.

”Mange kan ikke affinde sig med at være så meget alene. Og desværre er jeg som tillidsrepræsentant stødt på flere sager i de seneste to måneder, hvor medarbejdere er blevet stressramte. Det er persontyper, der ikke trives med at sidde alene derhjemme. Derfor skal man også passe rigtig meget på med at brede det her med hjemmearbejde ud over alle”.

Han er derfor varsom med at drage klare konklusioner på baggrund af coronanedlukningen.

”Vi skal bruge denne her mulighed med omtanke. Vi skal ikke lave en hurtig konklusion på baggrund af fem-seks måneder og tro, at vi har fundet formlen for det perfekte arbejdsliv. Men der er nogle elementer, som vi kan arbejde videre med, fordi vi har fået gode erfaringer. Det kan fx være, at man ikke længere kører tværs over Danmark for at holde et møde, eller at man lader børnefamilier få nogle mere fleksible rammer, så de kan hente børnene tidligere og så lave deres opgaver færdige om aftenen”.

Mere tillid til medarbejderne

IDA har på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen og fokusgruppeinterviews med tillidsvalgt og HR-chefer i en række større virksomheder udarbejdet seks principper for fremtidens arbejdsliv.

De skal være med til at starte en diskussion om, hvordan man kan bruge erfaringerne fra coronanedlukningen til at tilrettelægge et bedre arbejdsliv.

Det er en del af principperne, at hjemmearbejdet skal fylde mere, men IDAs formand Thomas Damkjær Petersen understreger, at de først og fremmest handler om at give de ansatte medbestemmelse på, hvordan deres arbejdsliv skal tilrettelægges.

”Det er ikke sådan, at alle nu skal arbejde efter den samme skabelon. Fremtidens arbejdsliv handler netop om at skabe fleksible rammer, som den enkelte trives i, fordi det både gavner individet, arbejdspladsen og samfundet”.

”En af de vigtigste ting vi har lært af coronanedlukningen er, at medarbejderne er motiverede for at passe deres arbejde, uanset om de gør det hjemmefra eller på kontoret”.

IDAs 6 principper for fremtidens arbejdsmarked

I kølvandet på corona-pandemiens forandringer har IDA opsat 6 principper, som skal hjælpe medarbejdere til at få mere indflydelse på deres arbejdsliv.

  1. Medbestemmelse er merværdi
  2. Relationer redder regnskabet
  3. One size fits none
  4. Ude bedst, hjemme mere
  5. Spilleregler eller kaos
  6. ”Anderledelse”

Læs mere om de enkelte principper