10.09.2020
4 min læsetid

Et fleksibelt arbejdsliv bliver mere normalt i fremtiden

Morten Elmholt har valgt en 28-timers arbejdsuge de kommende år, hvor hans sportslige niveau topper. Fremover bliver det mere almindeligt at inddele sit arbejdsliv i perioder med varierende intensitet, vurderer karriererådgiver hos IDA.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

 

”Det er faktisk i dag, vi skulle være fløjet til Tokyo”.

Morten Elmholt er en del af det danske landshold i kørestolsrugby, der har kvalificeret sig til årets paralympiske lege.

Men i stedet for at boarde et fly imod højdepunktet i hans sportslige karriere, er han hjemme i Aarhus, på vej på ferie efter en periode, der har indeholdt mere kontorarbejde end hård træning.

Normalt træner han hver dag, og gerne flere gange om dagen, men i øjeblikket bliver det kun til to træningspas om ugen samt noget styrke- og konditionstræning for at vedligeholde grundformen. Den mere intense træning og landsholdssamlingerne er sat på pause; indtil videre på ubestemt tid på grund corona-pandemien.

Morten Elmholt i kamp ved EM 2019. Foto: LEES Foto

Morten Elmholt, der er uddannet bygningsingeniør og arbejder i Rambøll, har dyrket kørestolsrugby siden 2015. En sport, der i USA bliver kaldt Murderball på grund af de hårde tacklinger, hvor spillerne banker ind i hinanden med deres kørestole.

Spillet låner elementer fra rugby, ishockey og basketball. Hvert hold har fire spillere på banen, der sidder i specialbyggede kørestole eller rugbystole.

”Det ligner ishockey på den måde, at man spiller i kæder. Samtidig er det en kontaktsport, hvor det er tilladt at tackle de andre spillere for at vælte dem ud af stolen eller skubbe dem ud af banen”, fortæller Morten Elmholt.

28 timer om ugen giver bedre balance

Det danske landshold i kørestolsrugby kvalificerede sig til de paralympiske lege i Tokyo for første gang, da de vandt EM-sølv for et år siden.

Finalekampen var kulminationen på flere års fremgang for det danske landshold, der er rangeret som det syvende bedste hold i verden, men også på en lang periode med hårdt arbejde for spillerne og trænerstaben.

For at få hverdagen til at hænge bedre sammen har Morten Elmholt derfor valgt at gå ned i tid, så han arbejder 28 timer om ugen og bedre har tid til at prioritere sin træning. De seneste år har han særligt arbejdet på projektet med at bygge en ny færgeterminal på Østhavnen i Aarhus.

”Jeg blev færdiguddannet for syv år siden, og derfor har det det været vigtigt for mig at bevise mit værd over for min arbejdsgiver og specielt mig selv. Så jeg arbejdede meget de første år, samtidig med at jeg blev ved med at lægge mere træning på i hverdagen”.

”Det kunne hænge sammen i et stykke tid, fordi jeg har flekstid og kan skrue op og ned for arbejdet i perioder, men til sidst kunne jeg mærke, at jeg ikke fik restitueret hovedet ordentligt, og mine nærmeste begyndte også at spørge ind til, om ikke jeg skulle finde en anden løsning”.

Morten Elmholt er bygningsingeniør og har været med på projektet med at bygge en ny færgeterminal på Østhavnen i Aarhus.

Selvom Morten Elmholt ”ikke tænker, at det er hans chefs ønskescenarie, at han er gået ned i tid”, har han oplevet stor støtte fra sin arbejdsplads.

Han føler heller ikke, at det har sænket hans produktivitet væsentligt at arbejde færre timer end før.

”Nu, hvor jeg arbejder mindre, er jeg blevet mere effektiv. Det er måske heller ikke altid de sidste timer på arbejdsdagen, at man normalt er mest produktiv”, fortæller han og fortsætter:

”Derudover lærer jeg flere ting i min sport, som jeg kan trække på i arbejdet. Det gælder fx selvdisciplin og teamwork, men også større selvindsigt gennem arbejdet med vores mentaltræner fra TeamDanmark”.

Før han gik ned i tid, kontaktede Morten Elmholt IDAs karriererådgivning for at få hjælp til at gennemskue de økonomiske konsekvenser.

”Et af de bedste råd jeg fik var, at det ikke nyttede noget at gå ned i tid, hvis jeg fortsat havde de samme arbejdsopgaver. Derudover anbefalede juristen mig også at gøre kontrakten tidsbegrænset, så jeg har muligheden for at gå tilbage på fuldtid, hvis jeg vil det et på tidspunkt”.

”Det er nu, hvis jeg skal have de store oplevelser”

Morten Elmholt er vant til at dyrke elitesport fra teenageårene, hvor han var blandt Danmarks bedste juniorer inden for landevejscykling, indtil en ulykke under et løb resulterede i en brækket nakkehvirvel.

Siden spillede han kørestolsbasket i flere år, inden han blev rekrutteret af træneren på det danske landshold i kørestolsrugby, hvor han også selv så et potentiale for at få nogle af de helt store sportslige oplevelser.

Morten Elmholt i kamp ved EM 2019. Foto: LEES Foto

Indtil videre er det blevet til EM i 2017, VM i 2018 og EM i 2019, mens de paralympiske lege, der nu er udskudt til 2021, bliver hans hidtil største turnering.

Derefter venter endnu et VM i 2022, hvor Danmark har værtskabet, og de paralympiske lege i Paris 2024. To turneringer, som Morten Elmholt også håber på at få med, inden kroppen er for slidt af den intensive træning.

”Jeg er meget bevidst om, at det er nu, hvis jeg skal have de her oplevelser. Som atlet har man en begrænset periode på toppen, også selvom den måske er lidt længere i parasport”.

En arbejdsdag fra 8-16 bliver mindre almindelig

Morten Elmholt oplever, at de fleste godt kan forstå, at han vil prioritere sin sport i den periode, hvor han er fysisk på toppen.

”Arbejdslivet er jo så langt nu, at man nærmest er på arbejdsmarkedet, til man bliver båret ud i en kiste. Så man skal huske at tage nogle pauser undervejs og nå det, man gerne vil. Det kan jeg også se bliver mere almindeligt i mit netværk; folk går ned i tid eller tager orlov for at være mere sammen med deres små børn eller for at tage ud at rejse”.

”Jeg tror også, at det bliver mere almindeligt i fremtiden. Der vil være perioder, hvor man arbejder 8-16, men andre gange er man helt eller delvist væk fra arbejdsmarkedet”.

Morten Elmholt på Østhavnen i Aarhus.

Den vurdering er IDAs karriererådgiver Morten Esmann enig i. Han tror, at det lineære karriereforløb vil blive erstattet af perioder med forskellig intensitet og jobtyper.

”Hvis du ser på det traditionelle arbejdsliv, så bliver du uddannet, arbejder og går på pension. Den lange midterste periode - altså arbejdsperioden - har man set som en kontinuerlig udvikling fremad og op ad karriestigen - skridt for skridt. I fremtiden bliver det mindre enstrenget. Vi får flere år, hvor vi er raske og friske, og der tror jeg, vi vil se flere arbejde med svingende intensitet over hele arbejdslivet”, forklarer han.

Indtil videre er Tokyo 2021 tidshorisonten for Morten Elmholt, selvom det er svært at forholde sig til med de usikkerheder, som corona-situationen medfører. Først når de sportslige ambitioner er opfyldt om et par år, regner han med at skulle vende tilbage til et almindeligt arbejdsliv med kontorarbejde 8-16.