Tjek din løn: Hvad tjener du i forhold til andre IDA-medlemmer?

Kender du gennemsnitslønnen i din branche eller for andre med samme faglige profil som dig, står du stærkere ved næste lønforhandling. Derfor har IDA lavet en række lønværktøjer, der giver dig et overblik. Her kan du læse, hvordan du bruger dem.

Alle lønværktøjerne bygger på lønstatistikken, der bliver gennemført hvert år. Her spørger IDA ind til medlemmernes lønninger og personalegoder. Lønnen er opgjort som bruttoløn (før skat), der består af månedslønnen, tillæg, værdi af skattepligtige goder og pension.

For at få det mest nøjagtige billede af, hvor meget du bør få i løn, er det en god ide, at du både bruger beregneren og lønstatistikken, da der kan være en spredning imellem de resultater, du finder i de forskellige lønværktøjer. Det skyldes, at du fx i lønberegneren kan medtage en lang række variabler, der passer til din faglige profil. 

Få overblik: Lønstatistikken

IDA indsamler hvert år oplysninger om medlemmernes løn til lønstatistikken. I 2018 indberettede 23.747 privatansatte, 5.860 statsansatte, 2.373 kommunalt ansatte og 1.007 regionalt ansatte deres lønoplysninger. 

I lønstatistikken får du altså det store overblik over gennemsnitslønnen for forskellige stillinger, brancher og uddannelser. 

Sådan bruger du lønstatistikken:

  • Brug linket i boksen nedenunder og log ind på Mit IDA
  • Tryk på "Download årets lønstatistik" og hent PDF'en
  • Find den tabel, du er interesseret i. Det kan fx være den gennemsnitlige månedsløn for civilingeniører
IDAs Lønstatistik - tror min chef på tallene?

Hvis din arbejdsgiver ikke tror på IDAs lønstatistik, og siger, at den blot er et udtryk for fagforeningens ønsketænkning, så kan du roligt sige, at IDAs lønstatistik er meget pålidelig. 

Løn-niveauerne i IDAs lønstatistik er meget sammenlignelige med DI’s statistik.  

Se sammenligningen her

Gå i dybden: Webtabeller

Er du privatansat, kan du lave dine egne webtabeller baseret på lønstatistikken. Her kan du blandt andet se gennemsnitslønnen for medlemmer baseret på uddannelse, stillingstype, region og branche. 

Sådan laver du dine egne webtabeller:

  • Brug linket i boksen nedenunder og log ind på Mit IDA
  • Vælg fanebladet "Webtabeller"
  • Start med at vælge din stillingstype og dernæst 1-2 parametre, som tabellen skal afgrænses til.

Lønnen for din profil: Lønberegneren

Når du benytter lønberegneren, svarer du på en række spørgsmål om dit arbejdsliv. De handler blandt andet om din uddannelse og nuværende stilling.

Lønberegneren giver dig en beregnet løn for netop den profil, du har valgt. At den er beregnet betyder, at beregnerens resultatet kan variere fra gennemsnitslønningerne i lønstatistikken og webtabellen.

Der ligger i praksis 256 forskellige regressionsmodeller bag resultatet i lønberegneren, da der er en model for hver kombination af variabler, der kan medtages. Du får det bedste resultat med lønberegneren ved at medtage mange variabler. 

Sådan bruger du lønberegneren:

  • Brug linket i boksen nedenunder og log ind på Mit IDA
  • Vælg den rette lønberegner, alt efter om du ansat i det private, staten, en region eller en kommune
  • Svar på parametrene og tryk "Eksportér til PDF" eller "Beregn" 

Den specifikke: Firmastatistikken

Med firmastatistikken kan du se forskelle i lønniveauet helt ned på firmaniveau. Tallene stammer også fra lønstatistikken 2018, men er fordelt, så du kan sammenligne lønnen i forskellige firmaer eller afdelinger, hvor mere end fem ansatte har indberettet deres løn.

Du kan altså både sammenligne lønningerne mellem Rambøll og Cowi og mellem Cowis forskellige afdelinger i fx Aarhus og Aalborg.

Gennemsnitslønnen bliver vist som et indextal i firmastatistikken. Index 100 er den gennemsnitlige løn for personer med samme uddannelse og anciennitet. Så hvis index er højere end 100, får firmaets ansatte samlet set en løn, der er højere end gennemsnittet for personer med samme uddannelse og anciennitet. 

Sådan bruger du firmastatistikken:

  • Brug linket i boksen nedenunder og log ind på Mit IDA
  • Vælg om index skal være med eller uden ledere
  • Indtast navnet på de virksomheder, du vil have statistik for og tryk "Tilføj"

Tilmeld dig Det Gode Arbejdsliv

Få artikler og gode råd til, hvordan du skaber et bedre arbejdsliv. Nyhedsbrevet er for dig, der arbejder som højtuddannet vidensarbejder.
  • Arbejdsvilkår
  • Gode råd
  • Trivsel
Tilmeld dig nyhedsbrevLæs seneste nyhedsbreve her

Læs mere

Overblik

Se IDAs mange løn-værktøjer

IDA hjælper dig med at få den rigtige løn for dit arbejde. Her får du både overblik over værktøjer og gode råd til lønforhandlingen.

Alt om løn

Opdaterede tal

Lønstatistik 2019 - tjek din løn

Med IDAs Lønstatistik kan du se, hvad IDA-medlemmer med forskellige profiler tjener i gennemsnit. Brug værktøjet til din næste lønforhandling.

Tjek lønstatistik