27.05.2019
5 min læsetid

Droner, data og et opgør med gamle dyder

Landmålere er et konservativt folkefærd. Som leder må Jens-Peter Lund derfor finde rollemodeller blandt sine medarbejdere, der kan overtale kollegaerne til at bruge ny teknologi.

Anders Kjøller

af Anders Kjøller

Jens-Peter Lund når ikke at være længe på byggepladsen længe, før han får stukket en controller i hånden – en overdimensioneret fjernbetjening, der er bredest foroven.

”Thors hammer” kalder medarbejderen den tunge controller, der i virkeligheden er en computer tilsluttet til et landmålingsinstrument. Kort efter er de to midt i en diskussion om fordelene ved den nyindkøbte ”hammer” i forhold til den forrige model.

Som administrerende direktør for landmålervirksomheden Spotland er Jens-Peter Lund ikke på byggepladsen, så ofte som han ville ønske. For opgaver som økonomistyring, salg og rekruttering foregår langt herfra, siger han lidt beklagende.

Siden Spotland blev udskilt fra entreprenørvirksomheden Barslund i 2012, har virksomheden haft en målsætning om at ”blive den teknologisk førende spiller på markedet”. Med sådan en målsætning når man aldrig i mål, men i Spotland er de lykkedes med at ændre rodfæstede arbejdsgange og at skabe en nysgerrighed over for nye teknologier, fortæller Jens-Peter Lund.

”Strategien er, at vi skal kunne bruge de nyeste redskaber, så vi kan blive mere effektive og rentable, men også så vi kan få gladere medarbejdere. Fra min tid i byggebranchen har jeg selv oplevet, hvordan et værktøj som maskinstyring giver mere arbejdsglæde, fordi det gør hverdagen nemmere”.

Droner løser opgave over tyve gange hurtigere

På byggepladsen stikker to glaskonstruktioner op igennem gruset, hvor der endnu ikke er lagt fliser. Her skal lyset trænge igennem til Rådhuspladsens nye metrostation, der ifølge planen skal tages i brug til sommer.

Spotlands landmålere og ingeniører arbejder typisk på byggepladser, hvor de skal gøre arkitekternes tegninger til virkelighed. Deres kernekompetencer er at afmåle og optegne byggepladsen for bygge- og anlægsarbejderne samt at dokumentere, at byggeriet skrider frem som planlagt.

Før brugte landmålerne i Spotland udelukkende redskaber som GPS og totalstation – det kikkertlignende apparat på tre fødder, som man ser landmålere stå bøjet over – men i dag har droner fået en større betydning. Med fugleperspektivet kan landmålerne ifølge Jens-Peter Lund danne sig et hurtigere overblik, end når de selv bevæger sig rundt på byggepladsen.

”Tænk på et infrastrukturprojekt som anlæggelsen af et nyt stykke vej, hvor der skal flyttes store mængder jord for at lave udgravninger og støjvolde. Så kan man overflyve området med en drone og lave en 3D-model af hele byggepladsen, som man kan sammenligne med en model fra måneden inden og se, om der er den planlagte fremdrift”.

Afhængigt af opgavens omfang kan det give en tidsbesparelse på mange timer.

”Lad os sige, at der er en bunke materialer, og bygherren gerne vil vide, hvor mange kubikmeter der er. Er det en mindre bunke, kan man sagtens gå en tur og måle den op med en GPS. Men hvis der er 10 bunker på 20-30.000 kubikmeter, så er det 20 gange hurtigere at hive den data ud med dronen”.

Rollemodeller skal være ambassadører for ny teknologi

I dag virker fordelene ved at bruge droner i landmålerarbejdet indlysende, men til at starte med var der en vis skepsis blandt Spotlands medarbejdere. For landmålere er ifølge Jens-Peter Lund et konservativt folkefærd, der sætter deres lid til den matematik og de metoder, de har benyttet siden studietiden. Og selvom flere har fået øjnene op for, at teknologien kan forbedre deres arbejde, bliver han ikke nødvendigvis mødt med klapsalver, når han vender tilbage fra en fagmesse med nye ideer.

Der er dem, der får et forskrækket udtryk i øjnene og tænker, ”det er NASA-teknologi, det bliver simpelthen for langhåret”, siger Jens-Peter Lund. Og så er der traditionalisterne, der mener, at deres faglighed bliver undergravet af det nye ”legetøj”.

Derfor er en af Jens-Peter Lunds absolut vigtigste opgaver at forklare de fordele, som den nye teknologi giver.

”Man skal sætte sig over på den anden side og tænke over, hvad medarbejderen får ud af det. Og så kan det godt være, at det er kunden, der får den største gevinst, men hvis vi bliver mere effektive og rentable, kommer det også medarbejderne til gode. Måske i form af bedre løn eller lignende”, fortæller han.

Han har indset, at han kun får begrænset succes, hvis han forsøger med entusiastiske salgstaler eller en diktatorisk ledelsesstil. Skal medarbejderne i Spotland tage nye metoder og teknologier til sig, har Jens-Peter Lund brug for rollemodeller blandt medarbejderne, der vil skubbe på for at implementere forandringerne.

”Det kan være, at jeg bevidst opsøger nogle, der er interesserede i at afprøve nye ting. Men det kan også være, at jeg bare taler med nogle medarbejdere om, at jeg så noget vildt spændende på en messe i München i sidste måned, og at de så foreslår, at vi prøver det af”.

Man skal sætte sig over på den anden side og tænke over, hvad medarbejderen får ud af det. Og så kan det godt være, at det er kunden, der får den største gevinst, men hvis vi bliver mere effektive og rentable, kommer det også medarbejderne til gode. Måske i form af bedre løn eller lignende.

Jens-Peter Lund,
Administrerende direktør i Spotland

Og det behøver ikke at være de sædvanlige ledertyper, som taler højest på byggepladsen og i frokoststuen. Ifølge Jens-Peter Lund er det tit medarbejdere, der er videbegærlige og entusiastiske omkring deres fag, som ender med at blive rollemodeller.

”Dem, der typisk rykker på det, er også dem, der gør meget på egen hånd. Det er selvstændige typer, der tilegner sig en masse viden - ikke bare på arbejdet, men også i deres fritid. De bliver bare klædt bedre på til at bruge ny teknologi, fordi det interesserer dem”.

Oversolgte produkter giver skuffelser

Mens brugen af droner er blevet en succes, har Jens-Peter Lunds arbejde med nye teknologier ikke været én lang sejrsgang. Flere gange har han erkendt, at en ide var bedre på notesblokken end på byggepladsen, eller at producenterne lovede mere, end de kunne holde. Andre gange er det kunderne, der træder på bremsen. For selvom de giver udtryk for, at det er spændende med de nye teknologier, skal de se det i praksis, før de tør prøve det af selv.

”Her savner jeg noget mod i bygge- og anlægsbranchen til at prøve nye ting af”, lyder det fra Jens-Peter Lund.

Derfor prøver Spotland sig frem med mindre eksperimenter, hvor tabet af tid og penge er begrænset. Før dronerne blev en fast del af værktøjskassen, var det en enkelt medarbejder – én af rollemodellerne – der forsøgte, om han kunne løse en opgave lige så hurtigt som sin kollega, der gik til arbejdet med de sædvanlige metoder.

”Vi fandt så ret hurtigt ud af, at det kunne betale sig, for det gik meget hurtigere”.

Derudover forklarer Jens-Peter Lund, at de mindsker risikoen ved at afprøve en ny teknologi ved at lave aftaler med producenterne om, at Spotland kan afprøve deres produkter gratis.

”Typisk kan man få en leverandør med på ideen, hvis det er noget nyt. Vi har netop testet en selvkørende afmærkningsmaskine, som kan bruges, når man maler hvide striber på en vej. Normalt er det en landmåler, der går rundt og afmærker med spraymaling. Men her programmerer man deres robot til at gennemføre en rute, og bagefter kommer der så en bil, der skal male de hvide striber”.

Jens-Peter Lund slår opgivende ud med armene: ”Men hvorfor fanden sidder opmålingsteknologien ikke bare direkte på bilen, der maler stregerne? Jeg har sagt til dem, at vi nok skal programmere designet, så bilen kan hente det direkte ned fra skyen”.

Han er dog ikke mere teknologibegejstret, end at han kan ærgre sig over, at de traditionelle metoder inden for landmålerfaget kommer til få mindre betydning i fremtiden.

”Der er mange ting, der er blevet så nemme, at den matematiske del er næsten ikkeeksisterende. Tag droneflyvning som et eksempel: Når man måler med fotografier fra droner, er det præcis de samme principper, som man har brugt, siden luftballonen blev opfundet. Matematikken bag hedder fotogrammetri. Men i dag bliver billederne smidt direkte ind i et softwareprogram, der smadrer det sammen. Faren er bare, at man ikke fanger grove fejl, for der er virkelig mange i dag, der beskæftiger sig med dronefotografering, men som intet aner om fotogrammetri”.

”Så der er stadigvæk brug for de gamle dyder, men du bliver bare ikke frontrunner af udelukkende, at være bedst til dem. Det gør du ved at have interessen og drivet for hele tiden at lære noget nyt”.