28.05.2015
4 min læsetid

Har du stressede medarbejdere?

Der er en klar sammenhæng mellem den nærmeste leder og niveauet for stress på arbejdspladsen: Jo bedre rating den nærmeste leder får, jo mindre stresset opleves arbejdspladsen.

IDA Learning

af IDA Learning

Det bedste værn mod stress er en god nærmeste leder, der ved, hvordan man tager hånd om stress og fremmer et sundt psykisk arbejdsmiljø. Det er en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen ’Ingeniørernes Stress’, som IDA har lavet i samarbejde med Akademikerne.

Den konklusion kommer ikke bag på erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt. Hun kan trække på mange års erfaring med både individuelt at hjælpe stressramte og rådgive virksomheder omkring stress og trivsel:

Jeg oplever, at ledere generelt mangler træning i, hvordan de skal begå sig. De mangler viden om, hvordan de skal spotte en medarbejder, der er ved at udvikle stress. Samtidig så melder tvivlen sig, for hvad er næste skridt, hvis man er blevet bekymret for en medarbejder? Lederne ved ikke altid, hvordan de skal henvende sig til medarbejderen om emnet, og hvad de skal stille op, hvis medarbejderen enten afviser, at der er et problem, eller begynder at græde.

Majken Blom Søefeldt,
Erhvervspsykolog

”Mit råd må være, at du som leder altid holder øje med forandringer hos den enkelte. Hvis medarbejderen opfører sig anderledes end normalt, bør du have antennerne ude. Måske begynder Kirsten at spise sin frokost foran computeren, eller måske begynder Carsten at komme for sent til møderne og kan ikke koncentrere sig. Det er den slags tegn, du må være opmærksom på. Og så er god dialog jo et middel til mange ting”.

Tag samtalen, hvis du er bekymret

Hvis man som chef bliver bekymret, bør man altid tage samtalen, råder erhvervspsykologen.

”Du behøver som leder ikke have svar klar eller løsning på alle problemer. Og du behøver ikke være nervøs for, om du lige kan få løst det, medarbejderen er optaget af. Hvis løsningen var ligetil, så havde vedkommende selv gjort det. Det væsentlige er at få startet en dialog om, hvad der mon er årsag til belastningen og så forsøge at blive klogere på, hvad der kan mindske den oplevede belastning,” siger Majken Blom Søefeldt.

”De fleste, der er blevet ramt af stress, har brug for hjælp til at få overblik og handlekraft igen. Medarbejderen har ofte gennem længere tid forsøgt selv at få kontrol over situationen. Nu har han eller hun brug for, at nogen sætter sig ned og lytter. Som leder bør du derfor allerførst lytte og så komme med forslag til, hvad der kan laves om. Løsningen er selvfølgelig helt afhængig af, hvor ramt den enkelte medarbejder er og af hvilke forhold,” siger Majken Blom Søefeldt.

Vejen tilbage er vigtig

Hvis en sygemelding er uundgåelig, peger Majken Blom Søefeldt på, at det er vigtigt, at man som leder sørger for at gøre vejen tilbage til jobbet så succesfuld som muligt.

”Det er i sagens natur et individuelt forløb, hvordan man vender tilbage, men for de fleste er det ikke hjælpsomt at være langtidssygemeldt og være helt uden kontakt til arbejdspladsen, for der bliver hurtigt opbygget barrierer for at vende tilbage. Derfor er det vigtigt, at man har fokus på, hvordan man gradvist kan hjælpe den stressramte tilbage på jobbet. Det kan være, at man skal begynde med færre opgaver og kortere arbejdstid, men det er vigtigt, at man har lægen eller andre fagprofessionelle med på råd,” siger Majken Blom Søefeldt.

”Samtidig må man som leder huske at give en passende information til de nærmeste kolleger, så de ved, hvad der sker. Sidder der et team, hvor der mangler en medarbejder, så skal de vide, hvad der sker med de arbejdsopgaver, som den pågældende har måttet lade ligge.”

Faresignalerne

Hold øje med fysiske, psykiske eller adfærdsmæssige forandringer hos medarbejderen:

Mange kender undskyldningen om, at lidt travlhed aldrig har skadet nogen. Men erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt advarer mod dét, som nogle ved kaffeautomaten kalder for ’sund stress’.

"Jeg bryder mig ikke personligt om, at man taler om ’sund stress’ eller ’positiv stress’. Det er helt korrekt at vi alle sammen kan tåle at være belastede i en kortere periode, og det kan være præstationsfremmende at være i den form for højberedskab, fx hvis du skal til eksamen. Men på en arbejdsplads kan alene ideen om sund stress være med til at legitimere, at mange medarbejdere er alvorligt stresset i længere tid, uden at man får interesseret sig for, hvad der skaber stressbelastningen og ikke mindst hvordan man kan moderere eller fjerne den. Det bliver, mener jeg, ofte en sovepude, hvis man får gjort fortællingen om ’sund stress’ for tyk”.