03.10.2018
4 min læsetid

Forstå pengestrømmene for tech-startups

Der er både system og sammenhæng i, hvor startups går hen for at få hjælp til at vokse og udvikle sig. Pengene sidder mere løst end tidligere. Alligevel er der steder, hvor Danmark halter bagefter som rugekasse for fremtidens "unicorns".

Anne-Cathrine Jensen

af Anne-Cathrine Jensen

Tommy Andersen, formand for regeringens iværksætterpanel og partner i ByFounders.

14.000 arbejdspladser. Så mange vurderer Tommy Andersen, formand for regeringens iværksætterpanel og partner i ByFounders, at de fem danske "unicorns" har skabt. Desværre ligger kun 700 af de arbejdspladser i Danmark. Det er skidt for tech-væksten, at virksomheder der vokser til at være over en milliard euro værd - og får tilnavnet unicorns - i så høj grad rykker til udlandet.

"Man ser, at de dygtige selskaber flytter, alt efter hvor deres investorer er. Så når vi ikke investerer i dem i Danmark, rykke de ud af landet allerede som mindre startups og når ikke at slå rødder og med tiden skabe arbejdspladser herhjemme," fortæller Tommy Andersen i IDA's teknologipodcast Techtopia.

De taler sammen i forbindelse med udgivelsen af Vækstfondens årsrapport, der sætter tal på, hvordan det går startups i Danmark. Både i antal investeringer, størrelsen af investeringerne og hvornår i udviklingen af et startup, der kommer kapitalindsprøjtninger.

Danmark bliver bedre til de sene indskud

Vækstfonden investerer der, hvor "markedet tøver" og udgiver hvert år en rapport over udviklingen blandt investorerne i danske startups. Ditte Rude Moncur, Sekretariats- og analysechef hos Vækstfonden konstaterer, at der kommer flere og flere danske investorer - og at de bliver bedre og bedre til at sætte penge i projekter, som er i de sene faser.

"Senfaseinvesteringer er der, hvor man har brug for de rigtig store billetter til at få virksomheden til at vokse. Og det er positivt, at vi ser danske fonde lave flere af den slags investeringer, for det betyder også, at vi i Danmark har flere virksomheder, der har brug for den slags investeringer end tidligere."

Mængden af startups herhjemme, der er vokset sig store nok til at satse stort - indtage et nyt marked, gå globalt eller udvide forretningen markant - er altså stigende, og det er ikke længere kun små startups med behov for starthjælp, man ser på markedet for investeringer.

Pengene kommer fra både fjolser og fonde

Rapporten fra Vækstfonden tjener også som inspiration til både startups og investorer, som kan finde ud af, i hvilket tempo andre har sikret sig funding - og hvor store bidrag eller lån er for de enkelte investorer.

Typisk starter næsten alle virksomheder med at skulle rejse en form for kapital for at få rum til at produktudvikle og teste. I Danmark findes der forskellige tilskudsordninger til produktudvikling. I de tidlige stadier, er det også typisk "the greater fools" - venner og familie - der med åben pande skyder penge i projektet uden at regne med afkast eller tidshorisont.

Men når produktet først er på markedet, bliver det tid til at lede efter andre investorer. Det er her såkaldte business angels i nogle tilfælde træder til. Man anskuer stadig investeringen for risikabel, hvorfor investorerne omtales som angels, og der er også ofte tale om en altruistisk investering fra andre entrepenører, der har tjent penge på deres startup og nu giver tilbage ved at investere i nye projekter.

"Når en virksomhed bliver mere moden, kan andre typer investeringer være med til at cementere den vækst, man er begyndt på globalt. Det kan være kapitalfonde, en børsnotering eller at man bliver solgt til en større virksomhed, eller hvis man begynder at have en mere stabil vækstkurve, så kan man gå til lånemarkedet," forklarer Ditte Rude Moncur, og sammenligner Danmark med det amerikanske marked:

"I USA bliver der stadig investeret langt mere både kapital og per virksomhed, så der tør investorerne lægge langt flere æg i de enkelte kurve. Så vi er positive over udviklingen herhjemme, men vi ser ikke os selv om værende i mål."

Startups kræver kapital, kraft og kultur

Der er særligt tre udfordringer, som gør sig gældende, når det kommer til at fremme miljøet for tech-startups i Danmark.

"Der skal skabes balance for adgang til kapital, kvalificeret arbejdskraft og så skal kulturen forbedres. Vi skal blive bedre til at italesætte overfor unge, at det er både respekteret og attraktivt at være iværksætter," fortæller Tommy Andersen.

Han vurderer, at kapitaldelen med at rejse investorer efterhånden ser fornuftig ud i Danmark. Der er steder at gå hen og der er løsninger i mange former og størrelser. Den næste store udfordring bliver arbejdskraft.

"Vi har allerede nu et gap mellem behovet for arbejdskraft og udbuddet og dermed en udfordring i at kunne tiltrække arbejdskraft udenfor EU. Og det er lidt svært, for tech boomer også i resten af EU, så det er ikke dér vi kan tiltrække de dygtigste medarbejdere fra. Vi har brug for, at dem fra ikke-EU lande smidigt, nemt og i stort nok antal kan komme til og lukke behovet."

Manglende kvalificeret arbejdskraft skaber flaskehals-udfordringer i alle brancher, og tech er ingen undtagelse. Og det kræver et lettere bureaukrati at gøre brug af arbejdskraft hentet udenfor EU's grænser - særligt, når det især er små og mellemstore virksomheder uden mange års erfaring og måske også uden HR- eller jura-afdelinger, der har brug for arbejdskraften. For det bliver hos den slags virksomheder at fremtidens vækst skal sikres.

"De store virksomheder herhjemme er holdt op med at skabe nye arbejdspladser. I modsætning til, hvad mange måske tror, så er det faktisk de små og mellemstore virksomheder, der skaber flest arbejdspladser. Så hvis vi ikke sørger for at støtte og sætte gode rammer for de her små virksomheder og startups, så har vi ikke et vækstlag for at skabe flere job i fremtiden," vurderer Tommy Andersen i Techtopia.

Selvstændig?

Er du selvstændig eller overvejer at blive det? IDA har konsulenter, netværk og rådgivning til dig, der er selvstændig eller overvejer at blive det.

Se alle IDAs tilbud til selvstændige her