22.01.2019
4 min læsetid

Hørehæmmede optimerer Oticons apparater i fællesskab

Danmark er fortsat i spidsen, når det kommer til udviklingen indenfor høreapparater. Hos Oticon kan brugerne selv være med til at programmere indstillinger til glæde og gavn for hinanden. Og vi stopper ikke der. Kunstig Intelligens venter i fremtiden

af Anne-Cathrine Jensen

Niels Henrik Pontoppidan, Research Area Manager, Advanced Algorithms, Oticon.

De seks store kalder man verdens førende producenter udi høreapparater - og tre af dem er danske. GN Hearing, Widex og Oticon gør sig gældende over hele verden har har gjort det siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Dengang besluttede man i Danmark at oprette en offentlig høreforsorg og dermed satte vi os selv i spidsen for udviklingen af hjælp til hørehæmmede.

En udvikling, der foregår i et mere og mere hæsblæsende tempo. Siden 2016 har Oticons høreapparater kunnet gå på nettet, og ankomsten på Internet of Things har været afgørende for, at man nu kan indsamle vigtig data. Den slags data, der kan komme andre hørehæmmede til gode. Med lanceringen af IFTTT (if this, then that) har Oticon givet brugerne en mulighed for at være proaktive i styringen af høreapparaterne.

"Man kan indstille høreapparatet til vælge en anden indstilling, når man befinder sig et bestemt geografisk sted. Eksempelvis når du går ind i kantinen - så kan det af sig selv skrue lidt ned i støjen, så du kan fokusere bedre på samtalen med dem omkring dig," forklarer Niels Pontoppidan, der er Oticons Research Area Manager i Augmented Hearing, da han gæster IDAs teknologipodcast Techtopia.

Selv-kodning og dataindsamling

Men ikke kun kan brugerne selv styre og indstille deres høreapparat, den styring de laver kan også lære Oticon noget den anden vej - IFTTT giver også dataindsamling. Data som giver standarder for, hvordan de fleste godt kan lide at indstille deres høreapparat i en stor forsamling eller i bilen.

"Vi bliver også klogere, fordi vi kan interagere med brugerne. Så når nogen stikker helt ud af kurven for, hvordan man typisk indstiller apparatet, så kan vi få svar på den undring. Vi havde en som sad i et helt, helt stille miljø og alligevel havde høreapparatet indstillet til at lukke stort set al småstøj ude. Det viste sig, at personen var til bridge og brugte høreapparatet til at øge koncentrationen ved at skrue ned for distraktioner fra omgivelserne," fortæller Niels Pontoppidan.

Hvad skal der ske med den indsamlede data?

Dataindsamling lyder potentielt som noget, man kan sælge videre og tjene penge på. Det er i hvert fald sådan tech generelt behandler data. Men Oticon ser først og fremmest sig selv som en virksomhed, der hjælper mennesker med høretab.

"Vi ser på et høreapparat som et medicinsk device og ikke en gadget. Så den data vi indsamler, vil vi primært bruge til at forstå høretab, og hvad et høreapparat skal gøre," slår Niels Pontoppidan fast.

I fremtiden vil mængden af data, der kan indsamles gennem de evigt krympende øresnegle, kun stige. Pulsmåling, sensorisk Eeg-måling, app-kontakt og med tiden en forhåbning om, at kunstig intelligens direkte i devicet skal fungere lige dér i øret, uden det bliver nødvendigt at skabe forbindelse til apps eller internettet. Behandlingen af hurtig lydtransmittering må ikke forsinkes via en server - det skal foregå direkte i øret.

"Vi arbejder altid med at lave et apparat som er tæt på usynligt og som alligevel kan indeholde mere og mere data og teknologi i de små chips," siger Niels Pontoppidan.

At sidde i en osteklokke og lytte med en kikkert

Indstillingen af høreapparatet til at fokusere meget på netop den tale, der foregår tæt på dig men at lukke andet ude, kalder Oticon at høre med en kikkert. Det kan være brugbart i kantinen, eller når man sidder på forsædet af en bil og fører en samtale med dem på bagsædet.

"Man har nærmest skyklapper for ørerne, men i andre situationer vil man altså gerne høre, hvis der bliver kaldt på en," forklarer Niels Pontoppidan.

Og den slags indstillinger kan brugerne nu dele med hinanden via IFTTT. De kan se, hvilke "If this, then that" andre har valgt og prøve de samme. Det program der nok er delt mest er “når batteriniveauet er lavt, så send en sms”, så kan man holde styr på sit barns høreapparat uden at skulle kontrollere det løbende.

Men hvor lang tid går der så, før høreapparater tager springet fra at fungere med Internet of Things og IFTTT og til kunstig intelligens tager over og arbejder direkte i devicet, spørger Techtopia-vært Henrik Føhns.

"I øjeblikket rykker ting på de her områder enormt hurtigt, både indenfor kunstig intelligens og indenfor sensorer og hjerneforskning, så måske er fem år ikke urealistisk," siger Niels Pontoppidan.

Du kan høre hele episoden på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.