24.01.2019
5 min læsetid

Kina vil innovere, og det kan danske virksomheder udnytte

Med hurtig prototyping og designkraft har man i Kina skabt en ny innovationsøkonomi, der både er regerings- og markedsdrevet. Det giver kineserne en fordel i Internet of Things-bølgen.

af Morten Scriver Andersen

I 2010 kickstartede man i Kina arbejdet med Internet of Things-teknologierne og lancerede et ambitiøst mål om at nå en markedsværdi på 163 milliarder dollars i 2020. I de seneste år har en vækst på omkring 20 procent dog været med til at hæve ambitionsniveauet til mere end 230 milliarder dollars.

At det kinesiske marked vokser stødt hvert år, ikke kun når det kommer til internettilkoblede dimser, har man for længst opdaget i Danmark. Sidste år kunne Innovation Centre Denmark Shanghai fejre 10 års jubilæum. Her hjælper de danske virksomheder med at spotte, hvilke teknologier der rykker i området og sætter både startups og store virksomheder som Grundfos og Danfoss i forbindelse med potentielle samarbejdspartnere og investorer.

I Innovation Centre Denmark Shanghai har man ikke en fornemmelse af, at Kina står tilbage i forhold til Silicon Valley, der siden 1990’erne har været den digitale innovations arnested.

”Kina er blevet meget opmærksom, når det kommer til teknologiske trends. Hvad end der sker i Silicon Valley, i Japan eller Europa, får folk nys om det med det samme. Når der sker noget omkring kunstig intelligens, IoT eller robotteknologi, vil der også være massive investeringer i Kina. Vi konkurrerer øjeblikkeligt med de teknologiledende lande. Kina kopierer ikke længere, de innoverer selv, fordi fornemmelsen for innovation har rykket sig,” siger Lu Yin fra Innovation Centre Denmark Shanghai, der er blandt talerne på konferencen Embedded Everywhere 18. april.

Regeringsdrevet innovationsøkonomi

Innovation Centre Denmark Shanghai er finansieret af Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er ét blandt flere lignende kontorer i verden, hvor også Tel Aviv, Silicon Valley, Tokyo, Seoul, München og Bangkok har danske delegationer.

Det kinesiske marked åbner for et gigantisk marked med knap 1,4 milliarder mennesker. Der er en voksende middelkasse, som i høj grad er digitalt parate særligt gennem deres mobiltelefoner. De har deres egne techgiganter som Alibaba og Tencent, der på trods af deres størrelse sjældent nævnes i samme sætning som Google, Apple og Amazon.

Kina er traditionelt kendt som et produktionsland. Hvis du skal have billige produkter i stor volumen, er den asiatiske stormagt første stop på vejen. Den fortælling har Kina bygget på i årtier, men det er efterhånden et for spinkelt grundlag at basere landets enorme økonomi på.

”Det er ikke bæredygtigt, eftersom vi har set, at væksten er faldet lige så stille, når vi taler om eksport og lavteknologi. Kina vil bygge en innovationsøkonomi, så innovationen er regeringsdrevet. Den nye vækst kommer fra innovation, og derfor giver regeringen en masse tilskud til højteknologiprodukter for at motivere folk til at innovere,” forklarer Lu Yin, men påpeger også, at der er en stor efterspørgsel fra markedet.

Hurtig prototyping

Men hvordan omlægger man et helt land til en innovationsdrevet økonomi? Ud over en lempelig lovgivning og enorme tilskud fra regeringen på populære teknologiske områder som kunstig intelligens, elbiler og selvkørende biler, skyldes virksomheders stigende fokus på Kina et veludviklet prototyping-miljø.

Et godt prototyping-miljø er særligt vigtigt i den første fase af produktudviklingen og det sideløbende arbejde med at finde finansiering.

Lu Yin giver et tænkt eksempel på en startup, der har fået en idé om et smart halsbånd til hunde. Det skal med en IoT-løsning både kunne se, hvor mange kalorier hunden forbrænder og spore den, hvis den en dag løber bort og sende alle informationerne direkte til ejerens mobiltelefon.

”Du har en idé om dette halsbånd, men ved ikke til fulde, hvilke cloud-løsninger du kan bruge, hvilken slags teknologi, du kan indlejre i systemet, og hvordan en mobilapp skal udvikles. Og er der i øvrigt andre virksomheder, der gør det samme i andre markeder. Du ved sandsynligvis ikke så meget om den tekniske del,” siger Lu Yin, der er uddannet ingeniør og har arbejdet i Spanien, Frankrig og senest Vestas i Aarhus, inden han i 2016 vendte tilbage til Kina og blev ansat i Innovation Centre Denmark Shanghai.

Lu Yin anslår, at man med en sådan idé kan få produceret de første 100 enheder på under en uge, hvilket er langt hurtigere end fx Danmark. Det er vigtigt med den hurtige proces, så virksomheden kan komme videre med at finde finansiering.

Hurtighed koster sikkerhed

En frustration, man ofte hører blandt europæiske IoT-udviklere, er at markedet flyder med billige kinesiske produkter, der er hullet som en si, når det kommer til sikkerhed.

Lu Yin erkender, at reglerne for datasikkerhed ikke er lige så stramme i Kina som de fx er i Europa og USA. Men han køber langt fra, at det er hele forklaringen på, at man i Kina er i stand til at klare innovationsprocesserne hurtigere.

”Når du gør noget hurtigere, skyldes det en af to årsager. Enten gør du det hurtigere, fordi du laver noget, der ikke lever op til standarderne. Eller også gør du det mere effektivt – du gør det samme, men har flere mennesker, der arbejder på det eller arbejder flere timer. Jeg tror det kan skyldes begge dele,” siger Lu Yin.

Han mener dog, at man glemmer, at Kina rummer både billige løsninger og kvalitetsprodukter som hardwareproducenterne Huawei og Xiaomi. Det hele handler om forventninger.

”Når vi taler om design og prototyping, er der altid et budget, der skal overholdes. Hvis du har et lavere budget, er du nødt til at give køb på noget – enten materialet, designprocessen eller kvaliteten. Hvis du har et mindre budget, skal du også skrue forventningerne ned. I Kina kan du finde virkelig gode produkter, men også virkelig elendige produkter, som sigter mod et helt andet marked,” siger Lu Yin.