18.07.2018
4 min læsetid

Kryptovaluta er den digitale genopdagelse af andelsbevægelsen

Små digitale valutaer har potentialet til at sparke gang i lokalsamfund, der har det svært. Det mener Sirikommissionen, som anbefaler øjeblikkelige forsøgsordninger.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

IDAs formand Thomas Damkjær Petersen fremlagde under Folkemødet Sirikommissionens nye fintech-rapport.

Kryptovalutaer som Bitcoin har med sidste års himmelflugt fået ry for at være mere et investeringsobjekt end et reelt alternativ til betalingsmidler som kronen og euroen. Men træder vi et skridt tilbage, væk fra de hypede kryptovalutaer, der ind imellem fordobles eller halveres over en måned, så har den digitale valuta et potentiale. Det mener Sirikommissionen.

Med de to formænd, Thomas Damkjær Petersen og Ida Auken, i spidsen lancerede Sirikommissionen en ny fintech-rapport på åretsFolkemøde. Heri anbefaler de dels, at vi i Danmark undersøger fordele og ulemper ved at udstede en national kryptovaluta og dels at små lokale kryptovalutaer prøves af i landsbysamfund.

”Vi har i Sirikommissionen sagt, at det måske er en idé at lave nogle lokale kryptovalutaer, som bliver bundet op geografisk, så de kun kan omsættes inden for fx en lille kommune eller et landsbysamfund,” sagde Thomas Damkjær Petersen ved lanceringen på Folkemødet til en debat faciliteret af IDAs teknologipodcast, Techtopia.

Det er blandt andet fra Kommunernes Landsforening, kommissionen eftersøger initiativ til at sparke eksperimenterne i gang.

”Vi synes, man skal prøve at skabe nogle rammer og sætte lokale forsøg i gang for at styrke overlevelsen af lokalsamfundene i Danmark. Så den lille købmand ikke lukker, og den lokale skole bliver bevaret. Der har vi måske et instrument her. Det er i hvert fald det, vi gerne vil undersøge,” sagde Thomas Damkjær Petersen, der også er formand i IDA.

Samkørsel, solenergi og græsslåning

I Brixton i det sydlige London indførte man i 2009 en lokal fysisk valuta, som senere er blevet til en digital valuta. Her lykkedes det at få 250 lokale forretninger med på ideen og i sidste ende øge efterspørgslen på lokale varer.

I Roskilde handler bofællesskabet Svalin med energi via kryptovaluta. Det er et projekt, serieiværksætter og medstifter af Social Lab Troels Plenge følger tæt. Han mener, at forsøgene med kryptovaluta handler om noget større.

”Det handler ikke bare om at få et nyt digitalt pengemiddel, det handler også om demokratiseringen af penge. Når man begynder at få digitale valutaer, så bliver man også sin egen bank. Det skaber nogle helt nye løsninger, som vi skal forholde os til,” siger han.

Selvom man i et stærkt fællesskab som Svalin kan udveksle energi er idéen at styrke den generelle sammenhængskraft i de landsbyer, hvor den frivillige indsats ikke fungerer, og hvor det ikke er muligt at drive forretning på almindelige markedsvilkår.

Med en lokal valuta – tokens – kan pensionisten køre postmandens dreng på 13 år til tromme for 5 tokens. Når hun så har sparret 10 tokens sammen, kan hun bede naboen om at slå græsplænen. Alt sammen gennem den samme app, hvor alle kan efterlyse hjælp og tilbyde deres assistance.

Digital genopdagelse af andelsbevægelsen

Kent Petersen, formand for Finansforbundet, har været en del af Sirikommissionen under udarbejdelsen af fintech-rapporten. Han tror ikke meget på ustabile kryptovalutaer som Bitcoins. Han mener omvendt, at der generelt er stort potentiale i digital valuta og blockchain-teknologien, som Bitcoin bygger på.

”Det er klart, det kommer til at være en udfordring for en branche som min, hvis man ikke kan omstille sig til at favne præcis sådan en form for betalingsmiddel,” sagde Kent Petersen til samme debat på Folkemødet.

”Det her er jo en digital genopdagelse af andelsbevægelsen. Og jeg synes, det er meget smukt, at vi apropos det her med at demokratisere de her valutaer, pludselig får et nemt tilgængeligt værktøj til at genopfinde noget, som har været et af de største vækstgeneratorer i det danske samfund – altså andelsbevægelse,” sagde han.

En overset side af deleøkonomien

Det er også andelsbevægelsen, IDA Auken fra Radikale Venstre nævner, når hun skal sætte ord på potentialet i at lave en lokal valuta. Hun mener, at vi kan bygge nye fællesskaber op omkring blockchain og andre finansielle teknologier som en slags rygmarv.

”Med de her lokale valutaer håber vi, at man kan skabe noget nyt, der ikke er i lokalsamfundet i forvejen. Det kunne være en brugs, hvor man faktisk kan give andele til dem, der handler eller arbejder i den. Man kan dele services rundt om den her brugs, hvor man går tur med hinandens hund, henter flasker, eller gør noget for hinanden, så man får små andele,” siger Ida Auken, der også er formand for Sirikommissionen.

Hun påpeger, at det er vigtigt, at man ikke kommer til at monetarisere allerede velfungerende fællesskaber eller kommer i konkurrence med virksomheder. Det er fællesskabet, det handler om, og den side af deleøkonomien er endnu ikke særligt veludviklet, mener Ida Auken.

”For mig at se har deleøkonomien mest handlet om det økonomiske aspekt. Altså det at tage en bil, som kun kører 5 procent af tiden og dele den op til nogle flere mennesker og tjene penge på det. Eller at tage en lejlighed og dele den op til, at man kan bruge den noget mere. Men fællesskabsdelen af deleøkonomien har ikke fyldt ret meget,” siger Ida Auken med henvisning til populære digitale tjenester som Gomore og AirBnB.

”Det tror jeg kommer til at være det næste skridt i deleøkonomien.”

Hør hele debatten på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.