22.01.2019
5 min læsetid

Pia har lavet computeren til Danmarks største rumprojekt

Danske Pia Sho Garbarsch ville som ung gerne arbejde med rumforskning. Den drøm gik i 2011 i opfyldelse, da hun som elektroingeniør blev ansat på Danmarks hidtil største rumprojekt.

af Morten Scriver Andersen

Det var egentlig astronaut eller astronom, der var øverst på Pia Sho Garbarsch’ liste over drømmejobs, da hun i 1993 skulle vælge studie.

Men efter en studiesamtale hos Københavns Universitet blev hun anbefalet at gå andre veje, og det har hun aldrig fortrudt.

”De sagde, at folk der arbejdede med astronomi ofte ender som lektorer på universitetet eller som lærere på gymnasier. Ganske få sad på observatorier eller arbejdede direkte med rumforskning, og en del af dem arbejdede med lys og optiske systemer. Så tænkte jeg for mig selv, måske jeg bare skal blive elektroingeniør og så arbejde med laser og optik,” husker den nu 47-årige Pia Sho Garbarsch.

Pia Sho Garbarsch fortsatte målrettet gennem sit studie på DTU med at skæve til rumforskningen. Hun lavede sit afgangsprojekt først som planlagt om laser og optik og siden om en støjsvag charge pump, som bruges til strømforsyning i satellitter.

En barnedrøm

Det var selvsagt ikke en svær beslutning for Pia Sho Garbarsch, da hun i 2011 så et stillingsopslag hos DTU Space. Det der i dag er Danmarks hidtil største rumprojekt, ASIM (The Atmosphere-Space Interaction Monitor), stod og manglede en elektroingeniør, der kunne hjælpe med at lave computeren til det rumobservatorium, der skulle sendes op og undersøge lyn, tordenvejr, meteorer og klimaforhold i rummet. Måske kan det løse nogle af klimaforskningens mange gåder.

Pia Sho Garbarsch havde i mange år arbejdet med at udvikle hardware, chips og FPGA’er. Først med den dengang ikoniske 3210 hos Nokia, siden hvirvelstrøms- og ultralydsscanningsudstyr hos Force Technology efter et hurtigt stop hos Intel. Og senest på hemmeligholdte projekter for Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun passede altså perfekt på ASIMs jobbeskrivelse.

”Jeg var helt euforisk, da jeg fik jobbet. Jeg var meget stolt, og jeg synes det var fantastisk spændende,” fortæller hun.

”Der er ikke nogen, der har været der før. Så ASIM giver os mulighed for, at blive klogere på vores miljø, vores klima og alt det, der omgiver os i rummet. Jeg tror kun, vi ved en lille flig, om hvad der omgiver os både i himlen og i havet.”

Da det 314 kilo rumobservatorium 13. april blev opsendt, var det således Pia Sho Garbarsch og hendes tre DTU-kollegaer, der havde lavet firmwaren til instrumentcomputerne – der til sammen udgør "hjernen" – i observatoriet.

Datatransmission til jorden

I de fem år den danske elektroingeniør var tilknyttet ASIM, arbejdede hun med konfigurationen (også kaldet firmware) af en strålingsbeskyttet FPGA, der ifølge Pia Sho Garbarsch var den dyreste, hun nogensinde havde arbejdet med.

Mens hovedcomputeren er blevet udviklet i tæt samarbejde med teknologivirksomheden Terma, har DTU udviklet firmwaren til FPGA’en, der blandt andet indeholder controllere til alle interfaces. Firmwaren er designet af Jan E. Balling og Steen Savstrup Kristensen fra DTU Space, som havde Pia Sho Garbarsch med i deres team.

Det lille team skulle blandt andet have hardwaren til at understøtte, at systemet konstant skulle være parat til at observere i tilfælde af, at der kom et lyn eller et andet fænomen. Det skulle være i stand til at tage 12 billeder i sekundet, automatisk komprimere dem, så de kunne sendes ned til jorden via ISS’ Columbus-modul i små datapakker.

”Det, man skal tænke over, er arkitekturen og hvilke interfaces og båndbredder, der skal understøttes. Skal der være kameraer, fotometre og hvad med datatransmissionen til Columbus-modulet? Vi lavede hele interfacet over mod instrumenterne og mod ISS,” fortæller Pia Sho Garbarsch.

Følelsesmæssig rutsjebanetur

13. april lykkedes det efter lidt forsinkelse at opsende ASIM fra Kennedy Space Center i Florida med en Falcon 9-løfteraket, skabt af kendisentreprenøren Elon Musks firma SpaceX. På det tidspunkt havde Pia Sho Garbarsch været væk fra ASIM i 2 år, fordi den primære udviklingsfase for længst var slut.

Alligevel var det en stor forløsning, da ASIM blev sendt afsted. Arbejdet har ifølge Pia Sho Garbarsch i høj grad været præget af et stort politisk tovtrækkeri som resultat af, at både Terma, DTU og det europæiske rumagentur, ESA, har investeret mange kræfter og midler i det 370 millioner kroner dyre projekt.

Det er opskriften på ballade, fortæller Pia Sho Garbarsch, der beskriver de fem år som fyldt med gråd, grin og frustrationer, men frem for alt stolthed.

Dataopsamling gør verden bedre

I dag arbejder Pia Sho Garbarsch hos det japanske elektronikfirma TDK langt fra forskningen om klima og vejrfænomener. Her udvikler hun MEMS-mikrofoner, som hun tror bliver en del af den næste store teknologbølge. På den måde er det ikke så fjernt fra hendes tidligere jobs hos ASIM, Nokia og Forsvaret Efterretningstjeneste.

”I alle de jobs, jeg har haft har jeg følt, at jeg har gjort en forskel, at jeg har flyttet noget teknologisk. De projekter, jeg lander på, ender på en eller anden måde altid med at være bleeding edge. Om det har været MEMS-mikrofoner, ASIM eller hvirvelstrømsscanningsudstyr. Det har primært været dataopsamling, som har gjort verden bedre, og som har undersøgt ting, vi ikke vidste eksisterede,” siger hun.

Samtidig er hun ikke i tvivl om, at det ville krible i fingrene, hvis der en dag skulle blive brug for hende igen i ASIM.

”Hvis DTU Space ringer og siger, at de skal lave en ASIM 2, så vil jeg da have svært ved at sige nej, hvis de spurgte mig. Det må jeg tilstå. Også selvom der har været meget drama og neglebideri.”

ASIM-projektet lever i dag i bedste velgående. 18. maj godt en måned efter opsendelsen kunne man fejre det førstelyn, som observatoriet har fotograferet og målt.

ASIM

Står for The Atmosphere Space Interaction-monitor.

Skal undersøge lyn, tordenvejr, meteorer og klimaforhold fra rummet ved blandt andet at tage optiske, synlige billeder af lyn, tælle fotoner og måle røntgenstråling fra tordenvejr.

Desuden indsamler ASIM data om skyer, som indgår i et komplekst samspil i forbindelse med tordenstorme, og som har indflydelse på Jordens klima.

ASIM-projektet har været igang i cirka 12 år og kører under det europæiske rumagentur ESA. Det har kostet cirka 370 millioner danske kroner.