25.09.2019
4 min læsetid

5G er her: Forstå teknologien bag fremtidens mobilnet

Fremtidens mobilnetværk er allerede i begrænset brug rundt i verden, og i Danmark tester vi løs. Men hvad er omdiskuterede 5g-teknologi egentlig, og er den farlig?

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Der skal sættes omkring 750 nye master op i landet for at sikre stabil 5G-dækning. Men giver det forøget stråling?

5G har været et af de store samtaleemner i 2019 på godt og ondt. Det nye mobilnetværk åbner for et utal af muligheder for udviklingen af ny teknologi. Det er blandt andet udset til at være en afgørende komponent i implementeringen af selvkørende biler og i det hele taget den videre udbredelse af internet of things.

Men 5G har også været udgangspunkt for et storpolitisk slagsmål mellem særligt Kina og USA. Og så har der rejst sig en debat, om hvorvidt den nye teknologi vil forårsage sundhedsskadelig mobilstråling.

Mobilstrålingen er omdrejningspunktet for IDAs konference 5G og mobilstråling – Hør eksperternes vurdering på Børsen 30. september i København.

Mere end én teknologi

Først er det vigtigt at forstå, at 5G ikke er én samlet teknologi. Det er en række teknologier og metoder, som over de kommende år rulles ud. Nogle netværksmetoder er helt nye, mens andre bygger videre på 4G LTE, som ganske sigende står for Long Term Evolution (langsigtet evolution).

Fuldt funktionelt 5G-mobilnetværk er altså langt fra virkelighed i dag, selvom flere lande har proklameret, at de var de første til at tage et 5G-netværk i brug. Det vender vi tilbage til.

En vigtig forskel på 5G og tidligere generationer af mobilnetværk er, at 5G-mobilsignalet kan udsendes som radiobølger på højere frekvenser. Det betyder, at udrulningen af 5G ikke kommer til at forstyrre de eksisterende mobilnetværk, men nærmere bliver et supplement. De højere frekvenser giver desuden mulighed for kortere radiobølger og dermed højere hastighed og kortere svartider.

Teleselskaberne kan i princippet også anvende de lavere frekvensbånd, der i dag bruges til 2G, 3G og 4G, til at udsende 5G-mobilsignalet. Men de lavere frekvensbånd har ikke nok båndbredde til at understøtte de høje datarater, som 5G giver mulighed for.

Brug for flere master

Bagsiden af medaljen er, at 5G-mobilsignalet får en kortere rækkevidde på grund af de kortere radiobølger. Derfor skal der ifølge Ingeniøren sættes omkring 750 ekstra mobilmaster op rundt i landet.

En del af løsningen bliver formentligt, at der opsættes en række små antenneceller, der ikke er større end en madkasse. Antennecellerne skal opsættes med få hundrede meters afstand i tæt bebyggede områder for at beholde et klart signal.

Flere master, mere stråling?

Selvom der kommer flere master, bliver strålingen ikke nødvendigvis større. Hvor mobilsignalet på 4G-netværket sendes i alle retninger inden for en radiocelle, så bliver 5G-netværket langt mere fokuseret.

Alligevel har der rejst sig en mindre bevægelse i Danmark mod 5G-udrulingen, som frygter omfattende sundhedsskadende effekter. Blandt andet florerede en video på Facebook, hvor der advares mod risiko for kræft og degenererede børn. Bevægelsen 5G Stråling – Nej Tak har også en Facebook-gruppe med 3.183 følgere i skrivende stund.

Der mangler dog ifølge flere forskere videnskabeligt grundlag for påstandene om den øgede strålefare.

”5G giver ikke kraftigere elektromagnetiske felter end de tidligere netværk. Ingen af de store, solide studier, der er lavet, indikerer, at teknologien skulle være sundhedsskadelig,” har Lars Dittmann, professor på Danmarks Tekniske Universitet, blandt andet sagt til Videnskab.dk.

Tværtimod er der meget, der tyder på, at vi med udrulningen af 5G-netværket bliver udsat for svagere elektromagnetisk stråling end i dag.

Årsagen er, at det øgede antal mobilmaster gør, at radiobølgerne skal bruge mindre energi på at transmittere digital information som Netflix,Youtube, fjernsyn, radio og mobiltelefoni til vores smartphones og computere. Jo mindre energi, des svagere er den elektronmagnetiske stråling, der bliver udsendt.

Omvendt er der også bred enighed, om at der mangler forskning på området for at kunne afkræfte de sundhedsskadelige konsekvenser ved 5G-netværket med større ballast.

Smarte byer og hjem

Der er også blevet talt med store bogstaver, når branchen skal sætte ord på de muligheder, som 5G åbner for. Dog kommer du som ganske almindelig forbruger næppe til at mærke den store forskel, når du ser en Youtube-video på din telefon eller sågar live-streamer dit bryllup i 4k.

5G’s korte svartider og hurtige forbindelse er af mange udråbt til at være den afgørende brik til at sætte yderligere skub i internet of things-udviklingen, som har stået på i mange år. En udvikling, hvor alverdens ting bliver koblet til internettet for at blive mere effektive, mere forbundne og bedre til at hjælpe de mennesker, der bruger dem. Det kan være alt fra små apparater, der styrer elektricitet og varme i hjemmet til biler og hele trafiksystemer.

Særligt producenterne af selvkørende biler venter i spænding på de næste etaper af 5G-udrulningen. 5G bliver nemlig den helt afgørende infrastruktur for de automatiserede systemer i bilerne, som afhænger af en ekstrem pålidelig forbindelse og skal kunne reagere på få millisekunder for at undgå uheld.

Fleksibel netværksstruktur

5G er i højere grad defineret af software og ikke som hidtil af hardware. Derfor bliver hele mobilnetværket mere fleksibelt. Det skyldes blandt andet, at teleselskaberne får mulighed for netværksslicing, som er en funktion, mange virksomheder holder øje med.

Med netværksslicing ”skubber” man funktionaliteten ud via software på de enkelte master i stedet for at have en enkelt central som i dag. På den måde kan man dedikere specifikke dele af netværket til særlige opgaver.

Det kunne være en produktionsvirksomhed fyldt med højteknologiske robotter, som kan få skræddersyet deres trådløse netværk til netop deres behov. Eller det kunne bruges for at sikre en stabil og god forbindelse til eksempelvis beredskabskommunikation, som er upåvirket af anden digital trafik.

Hvor langt er vi med 5G-teknologien?

Det er svært at svare entydigt på, hvor langt vi er med 5G-udrulningen, da det er vidt forskelligt rundt i verden ligesom, der også er forskellige opfattelser af, hvornår man er nået de enkelte milepæle. I løbet af 2019 udviklede det sig sågar til et slags våbenkapløb at ”komme først” med 5G-dækning.

Sydkorea løb med overskrifterne 3. august i år, da de proklamerede, at man som det første land havde rullet 5G ud. Alles øjne hvilede ellers på Kina og USA, og USA var da heller ikke sene til at kalde Sydkoreas 5G for et pr-stunt.

Men egentlig er der kun prestige at vinde ved at være først til at lave et begrænset 5G-netværk til udvalgte mennesker. Som nævnt er 5G en samling af en række teknologier, og udrulningen af dem er stadig på et tidligt stadie. De mange fordele, som 5G ifølge forudsigelserne vil medføre, kommer først, når teknologien er mere udbredt og udviklet.

Byggede man 5G-netværket op fra bunden, kunne det i princippet lanceres med et brag og med alle de fordele, teknologierne giver, inden for de kommende år. Men den tilgang, som har vundet indpas, er at bygge oven på det eksisterende 4G-netværk og indføre 5G i sin reneste form mere gradvist.

I Danmark tester teleselskaberne 5G-signalet på livet løs på en tidsbegrænset prøvefrekvens. Den endelige adgang til de højere radiofrekvenser, som 5G-netværket skal køre på, får de først i 2020.

Danmarks største teleselskab TDC har lovet landsdækkende 5G inden udgangen af 2020, mens de øvrige teleselskaber i første omgang går efter at dække de større byer.

Hør mere om 5G og særligt strålingsdebatten på konferencen 5G og mobilstråling – Hør eksperternes vurdering på Børsen 30. september i København