08.07.2019
5 min læsetid

Mobil vindmølle blev testet i Roskilde Festivals ekstreme miljø

Roskilde Festival er et uforudsigeligt og ekstremt miljø for infrastruktur og teknologi. Festivalen er det perfekte testsite for en transportabel vindmølle, der udover at levere strøm til festivalgængere vil kunne bruges i katastrofesituationer.

Rene Pedersen

af Rene Pedersen

En stor fordel ved vindmøllen er, at den hurtigt kan flyttes. Det fik holdet lejlighed til at teste midt i festivalen, da vinden nærmede sig 18 meter per sekund.

Når vi taler om vindmøller, er det oftest som en del af den globale omstilling til vedvarende og CO2-venlig energi. Men mindre, mobile vindmøller har også et stort potentiale i forhold til katastrofesituationer, flygtningelejre eller områder uden stabil adgang til elnettet.

For i forhold til den grid-baserede strømforsyning er de små vindmøller fleksible og hurtige at skalere. Og så er de kommet ned i et fornuftigt prisleje.

Hvert år sender DTU omkring 100 studerende til Roskilde Festival. De udvikler ny teknologi, der kan løse nogle af de mange praktiske udfordringer, det giver at arrangere Nordeuropas største festival.

Vind frem for diesel

I år er et af de projekter, som festivalens deltagere kan støde på, en vindmølle produceret af DTU-studerende, som udover at kunne levere strøm til festivalens store lejre, skal kunne sættes ind i fx katastrofesituationer.

“Ideen med vindmøllen er, at den kan bruges i nødsituationer i stedet for at køre en dieselgenerator ud. Den kan stå for sig selv i rigtig lang tid, uden at du behøver at køre service på den. Den står bare og passer sig selv og lader til et batteri,” fortæller Jonathan Vestergaard Nielsen, som læser maskinteknik på DTU og sammen med tre medstuderende tester møllen på festivalen.

Han fortæller, at en anden fordel ved den transportable mølle er, at den kan stilles hurtigt op og derfor bruges, hvor der er et akut behov for strøm. I Roskilde Festivals tilfælde bliver vindmøllen udelukkende et supplement til det generelle elnet på pladsen, hvor de strømhungrende festivalgængere fx kan få opladet deres telefoner, powerbanks eller andet elektronik.

Men for teamet bag vindmøllen har Roskilde Festival nogle karakteristika, som gør det til det perfekte testsite for infrastruktur og teknologi, som skal kunne klare livet i verdens brændpunkter.

Roskilde Festival er et ekstremt miljø

“Det fede ved Roskilde Festival er, at det er et ekstremt miljø. Og hvis en vindmølle skal være brugbar i en katastrofesituation, skal den kunne holde til det,” siger Jonathan Vestergaard Nielsen.

Samtidig er festivalens 100.000 deltagere en uforudsigelig og dermed interessant udfordring, som teamet er nødt til at forholde sig til, så vindmøllen fx ikke fylder for meget. Og fordi der ikke er strøm i de mange teltlejre, er der også en evig efterspørgsel efter elektricitet til musikanlæg, deltagernes mobiltelefoner osv., som en transportabel vindmølle kan være med til at dække.

“Derudover er festivalpladsen forholdsvis flad, og det er godt i forhold til at fange noget vind,” siger Jonathan Vestergaard Nielsen.

En ting er, at Roskilde Festival er en uforudsigelig størrelse. Også vejret viste sig midt i festivalen fra sin mere ekstreme side, og med vindstød op til 18 meter per sekund fik gruppen rig mulighed for at teste vindmøllens holdbarhed og agilitet.

“Vejret har betydet, at vi har kunnet teste vores projekt meget mere ekstremt, end vi havde forventet. Men det betyder også, at vi skulle være meget mere vågne i forhold til, hvad der sker,” fortæller Jonathan Vestergaard Nielsen og fortsætter.

“Da vi satte vindmøllen op, kørte den meget hurtigere, end vi havde forventet. Og når der er skiftende vinde, vil vindmøllen gerne dreje sig i den retning, hvor vinden kommer. Og hvis den hele tiden skifter, så står den og drejer, og det kan give rystelser ned gennem masten, som kan se voldsomme ud”.

Gruppen fik lejlighed til at teste, hvor hurtigt vindmøllen kunne flyttes, da de ændrede placering for vindmøllen til et mindre blæsende område på festivalen. Men vindmøllen klarede testen.

Lettere, hurtigere at sætte op og teknisk bedre

Teamet bag den transportable mølle arbejdede allerede med projektet på sidste års festival, og de erfaringer har ifølge Jonathan Vestergaard Nielsen gjort det til et væsentlig bedre produkt i år.

Han fortæller, at der blandt andet er arbejdet med ladningen, så den del er smartere og mere kompakt. Og så var en af erfaringerne fra 2018, at møllen med sine 4,5 meter manglede højde, så den er blevet 80 centimeter højere, men uden at den er blevet tungere. Tværtimod.

“En af de store ting, vi har ændret, er, at vi har gjort vindmøllen væsentlig lettere,” siger han og uddyber:

“Sidste år var vi tidspressede og tegnede det hele, før vi lavede beregninger. Så vi fandt efterfølgende ud af, at den var 5-6 gange kraftigere, end den behøvede at være. Så det har vi skruet ned for, og derfor er den også blevet markant lettere”.

Samtidig er der arbejdet med opsætningen af vindmøllen, så det nu kan gøres på 10-15 minutter. Og møllen er blevet væsentlig nemmere at transportere. I forhold til 2018 har teamet også to forskellige typer vindmøller med: En vertikal og en horisontal (se faktaboks).

Jonathan Vestergaard Nielsen fortæller, at den horisontale vindmøllle bør være mere effektiv end den vertikale, og derfor er de meget spændte på at teste vindmøllen, som har en peak performance på 400 watt.

“Men i den højde, vi har den, regner vi med at have en stabil ladning på omkring 160-200 watt ved 10 meter per sekund,” siger han.

“Det lyder ikke af meget, men den kan i teorien stå i 24 timer og lade på batteri. Solceller har kun max 12 timer i døgnet, og solceller fylder mere arealmæssigt”.

Vertikale og horisontale vindmøller

I korte træk er horisontale vindmøller den type mølle med vinger, du også kender fra fx vindmølleparker og den type, som de fleste ville tegne, hvis de fik til opgave at tegne en vindmølle. Vertikalakslede vindmøller minder mere om et vandhjul.

De vertikale vindmøller har især én fordel over de horisontale: Et vertikalt design er helt uafhængigt af hvilken retning vinden blæser i.

En horisontal vindmølle er mere effektiv, men skal som udgangspunkt være opsat rimeligt præcis for at generere en tilpas mængde strøm. Det er ikke nødvendigt med en vertikal vindmølle, der producerer en - for denne type mølle - næsten optimal mængde strøm, så længe vinden blæser med en vis styrke.