28.02.2019
5 min læsetid

Ny glutenforskning: Forskel i kostfibre påvirker oppustethed

Resultater fra forskingsprojektet “Gut, Grains and Greens” tyder på, at det er kostfibrenes sammensætning, der er udslagsgivende, når nogle mennesker føler sig oppustede eller utilpas ved indtag af gluten.

Anne-Cathrine Jensen

af Anne-Cathrine Jensen

Oluf Borbye Pedersen mener, at forskningsresultaterne åbner for at danskerne skal mærke mere efter, hvordan deres gluten-indtag påvirker deres velbefindende.

Sammen med 51 forskere fra ind- og udland har forskningsleder og professor Oluf Borbye Pedersen fokuseret på effekterne af gluten og fuldkorn i kosten.

Forsøgene med gluten viste, at det i høj grad er kostfibrenes sammensætning i de kornprodukter, vi spiser, der er udslagsgivende for, om du får luft i maven eller føler dig oppustet.

Mens visse kostfibre er til stede i glutenholdigt mad fra hvede, rug og byg, så er der nogle helt andre kostfibre i ærtemel, æbleskalmel og andre meltyper, som anvendes til glutenfrit bagværk. At spise glutenfrit ændrer altså i høj grad på den type kostfibre, du indtager, og resultaterne tyder på, at det er denne forskel, der kan mærkes fysisk i forsøgspersonerne.

Resultaterne tyder nemlig på, at en glutenfattig kost udvikler færre gasser i tarmen og får kroppen til at omdanne en del af madens energi til varme i stedet for at lagre kalorierne i kroppens fedtdepoter.

De vigtigste resultater kort:

Disse resultater fra forsøget overraskede Oluf Borbye Pedersen selv.

1: Særlige tarmbakterier forsvinder uden gluten.

De såkaldte bifidobakterier forsvandt stort set fra tarmen, hos de forsøgspersoner, der mindskede gluten fra kosten. Bifidobakterier findes i en række syrnede mælkeprodukter og anses af lægevidenskaben for at være meget gavnlige hos spædbørn og småbørn.

“Dog er det værd at bemærke, at vi egentligt ikke ved, om det er specielt sundt at have dem som voksen. Andre steder i verden lever stammefolk uden særlig megen kontakt til omverdenen, og de trives fint uden bifidobakterier i deres tarme,” understreger Oluf Borbye Pedersen.

2: Forsøgspersonerne på den glutenfattige kost rapporterede større velvære og mindre tendens til at være oppustede.

“Men forsøgspersonernes egne observationer er ikke objektive. Dem kan vi altså ikke konkludere noget på med sikkerhed. Men et andet resultat i studiet, peger faktisk på, at der kan være noget om snakken,” fortæller Oluf Borbye Pedersen.

Forsøgspersonerne på den glutenfattige kost havde nemlig mindre brint i udåndingsluften under måltiderne, end de som fik gluten. Det tyder på, at der hos de førstnævnte bliver dannet mindre brint - altså mindre gas - i tarmen, som via blodbanerne kan diffundere over i lungernes udåndingsluft.

3: Forsøgspersonerne på den glutenfattige kost tabte sig.

I gennemsnit tabte de glutenfattige forsøgspersoner 0.8 kilo på de 8 uger, som kostændringen forløb over. Oluf Borbye Pedersen forklarer dette med, at tarmbakteriernes forandring på denne kost gør, at noget af madens energi omdannes til kropsvarme. På den glutenholdige kost var der større tendens til, at madens energi blev deponeret i kroppens fedtdepoter.

I to adskilte 8-ugers forløb, har 60 forsøgspersoner spist en kost, der i det ene forløb begrænsede deres glutenindtag til cirka 2 gram om dagen, og i det andet forløb øgede indtaget til 18 gram gluten om dagen. Til sammenligning spiser vi danskere sædvanligvis 10-12 gram gluten om dagen.

Perspektiv: Alle bør tage mere ansvar for egen kost

Forsøgets resultater viser, at tarmbakterierne faktisk ændrer sig, hvis man skærer gluten ud af sin kost. Men ikke på en måde, der bør vække bekymring. Derfor kan sunde voksne trygt eksperimentere med mindre gluten i kosten, hvis de oplever at føle sig oppustede eller utilpasse ved deres nuværende kost.

“Jeg synes absolut, at man skal holde sig inden for de overordnede rammer af de officielle kostråd, der udgives af Fødevarestyrelsen. Men du skal finde din egen vej inden for de rammer. Du kan afprøve en kostform i nogle måneder; f.eks. med mindre gluten, hvis du er besværet af luft i maven. Mærk efter og før eventuelt dagbog over, hvad der sker med dit befindende. Får jeg mere energi? Har jeg større koncentrationsevne?”, foreslår Oluf Borbye Pedersen.

For mens nye fødevareoverbevisninger med mindre gluten, færre kulhydrater, mere fedt osv. vinder frem, oplever Oluf Borbye Pedersen, at flere bliver bevidste om, at vi mennesker er forskellige og at forskellige ting virker for forskellige mennesker.

“Der er ikke en one size fits all, når det kommer til livsstil, og det tror jeg de fleste mennesker er klar over. Nogle dyrker yoga og andre styrketræning, og på sammen måde vil jeg gerne slå et slag for det, jeg kalder den personlige mad - at man inden for nogle overordnede rammer selv finder sin vej og mærker efter, hvad kroppen trives med,” siger han.

Derfor håber han, at et studie som dette kan få flere mennesker til selv at mærke efter, hvordan den mad, de spiser påvirker deres helbred og velværet. I dag ved man, at tarmbakterier spiller en rolle for fordøjelsen og i at få det bedste ud af den mad vi spiser. Måske kan flere mennesker få et bedre velbefindende, hvis de prøver at lytte til kroppens signaler.

“Det er dit ansvar at mærke efter, om du har det godt med den mad du spiser,” understreger Oluf Borbye Pedersen.

Forskningsprojektet, som Oluf Borbye Pedersen er leder af, har resulteret i en artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communiations.

Gut, Grains and Greens

6-årigt forskningsprojekt om tarmbakterier udført ved Institut for Idræt og Ernæring, Fødevareinstituttet ved DTU og Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Det anslås, at 1 procent af befolkningen har glutenintolerance, også kendt som tyndtarmssygdommen cøliaki, der behandles med en livslang diæt uden gluten.

Derudover menes 1-2 procent at lide af glutensensitivitet. Tilstanden kan ikke bestemmes ud fra en blodprøve eller en tarmvævsprøve. Ved mistanke rådes patienter til at udelukke gluten i maden i fx et halvt år for at se om symptomerne forsvinder.

Læs forskningsartiklen i Nature.